Vitaminpiller 

Mange danskere tager en daglig vitaminpille - for en sikkerheds skyld. Men ved du nok om vitaminer og mineraler? Hvor de findes, hvilken betydning de har, og om du har brug for et ekstra dagligt tilskud? Sund og varieret kost kan ikke dække alles behov. Det gælder især gravide, spædbørn, kvinder der planlægger graviditet, kvinder med kraftig menstruation, børn og voksne med mørk hud, børn og voksne der går tildækkede, ældre over 65, plejehjemsbeboere og personer der spiser meget lidt eller ensidigt.

Apotekets brochure om vitaminer og mineraler
Apotekets brochure om mad og motion

 
 
 

Generelt om vitaminer og mineraler

I Danmark får de fleste af os dækket vores vitamin- og mineralbehov gennem kosten og har dermed ikke brug for vitaminpiller. Se i Håndbog om vitaminer og mineraler, hvor vitaminerne og mineralerne findes.
 

Vitaminer og mineraler til børn og gravide

Børn og gravide hører til blandt den gruppe, der har særlige behov. Den gravide skal være særligt opmærksom på folinsyre, og helt små børn har brug for tilskud af D-vitamin og jern.
 

Vitaminer og mineraler til ældre og andre med særlige behov

For ældre og andre med særlige sygdomme og svækket helbred er det vigtigt at spise sundt og få dækket behovet for vitaminer og mineraler gennem kosten. Det kan gøres i samarbejde med en kostvejleder. Er appetitten lille, kan det være nødvendigt med et tilskud.
 

Spørg apoteket om din medicin

Ring 8020 2407 døgnet rundt

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.