Sidst opdateret: 14. feb. 2007
Vi ved, at alkohol i store mængder ikke er sundt. Men en række undersøgelser peger på, at et jævnt moderat indtag af alkohol måske slet ikke er så skidt for helbredet endda.
Af Morten Grønbæk, forskningsprofessor, dr. med., ph.d. Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed
Gennem de sidste årtier, er der lavet flere og flere undersøgelser, der peger på, at sammenhængen mellem alkoholforbrug og død er formet som et U. Dermed menes, at de der har et meget højt alkoholforbrug, samt de, der slet ikke drikker alkohol, har en højere dødelighed, end de der drikker en lille smule alkohol.
De der har et meget højt alkoholforbrug, samt de, der slet ikke drikker alkohol, har en højere dødelighed, end de der drikker en lille smule alkohol.
Alkohol og hjertesygdom
En gennemgang af 30 befolkningsundersøgelser har vist, at personer med et moderat alkoholforbrug, sammenlignet med afholdende personer, har en 20-30 % lavere risiko for at dø af en hjertesygdom, der skyldes åreforkalkning i hjertets kranspulsårer fx hjertesvigt. Re-sultatet underbygges af forskellige kliniske tests og studier. Undersøgelserne viser, at et moderat alkoholforbrug har en gunstig virkning på nogle af de faktorer, der øger risikoen for hjertesygdom.
Desuden sænker alkoholindtagelse risikoen for hjertesygdom ved at reducere blodplade- sammenklumpningen, reducere fibrinogen i blodet, samt ved at øge fibrinolysen - der samlet set giver en "blodfortyndende" effekt.
Der er også en del, der tyder på, at et moderat alkoholforbrug reducerer hjerteflimmer i stressede situationer øger blodtilførslen til hjertet, reducerer blodtrykket, reducerer insulinniveauet i blodet og øger kroppens følsomhed overfor insulin.
Hvad er moderat forbrug?
Resultatet af ovennævnte positive og negative virkninger af alkohol på risikoen for forskellige sygdomme kan sammenfattes i en kurve over sammenhængen mellem alkoholforbrug og død af alle årsager, som vist på figuren. De kan bruges til at fastlægge genstandsgrænser, det vil sige grænser for, hvornår et alkoholforbrug er uskadeligt. Det er fortsat uvist, om man skal anbefale befolkningen at drikke en vis mængde alkohol, fordi konsekvenserne - især med hensyn til risikoen for stor- eller overforbrug af sådan en strategi er dårligt belyst. På samme måde er der heller ikke på nuværende tidspunkt nok beviser for, at alkohol er "sundt" til at anbefale afholdsfolk at drikke alkohol. Genstandsgrænserne skal derfor ses som en anbefaling om at holde sig under et vist forbrug.
Fastsættelse af genstandsgrænser kompliceres af, at man i forskellige lande måler en genstand forskelligt, og af, at forskellige typer af alkohol kan have forskellige virkninger på helbredet, ligesom måden at drikke på, samt om der drikkes alkohol med eller uden fødeindtag kan have betydning.
Hvad er en genstand?
Royal College of Physicians udgav i 1987 en oversigt over medicinske konsekvenser af alkoholforbrug. På baggrund af denne rapport anbefalede man de genstandsgrænser som efterfølgende også er fulgt i Danmark:
- Højst 21 genstande om ugen for mænd
- Højst 14 genstande om ugen for kvinder
En engelsk genstand indeholder 8 g alkohol, baseret på indholdet af en almindelig (½ pint) engelsk øl, mens en dansk genstand er på 12 g, baseret på indholdet af en dansk øl, og det er disse 12 g som Sundhedsstyrelsen har udregnet deres genstandsgrænse efter. Antages det, at Royal College of Physicians' forslag er korrekte, vil det være rimeligt at reducere genstandsgrænserne med 1/3, sådan at de var 14 for mænd og 9 for kvinder i Danmark.
Vin - frem for øl og spiritus
Såvel danske som udenlandske undersøgelser har foreslået, at der er forskel i dødeligheden alt efter hvilke af de tre typer alkohol man drikker. Østerbroundersøgelsen viser, at de der drikker vin dagligt (i moderate mængder), har halveret deres risiko for at dø i den undersøgte periode i forhold til de, der aldrig drikker vin. Men for øldrikkere og spiritusdrikkere er der ikke den samme effekt. Det tyder andre undersøgelser fra bl.a. USA, Sverige og England også på, samt undersøgelser i forskellige lande, der viser at vindrikkende nationer har en lavere hyppighed af hjerte-karsygdom end øl- og spiritus-drikkende.
Drikkemønster
Nogle mennesker har et jævnt, lavt forbrug af alkohol, hvor indtaget sker dagligt eller flere gange om ugen. Andre drikker kun ved sjældne lejligheder, men i store mængder uden at de nødvendigvis overskrider genstandsgrænserne. Det er en udbredt opfattelse, der er sparsomt dokumenteret, at det på længere sigt er meget uhensigtsmæssigt at drikke store mængder alkohol ved sjældne lejligheder, sammenlignet med et mere jævnt og lavt forbrug, der er bedre for det generelle helbred. Men den videnskabelige dokumentation er her sparsom.
Der eksisterer en stor mængde artikler, der dokumenterer den U-formede sammenhæng mellem et gennemsnitligt ugentligt forbrug og dødelighed, som nævnt ovenfor, og det er nu klart, at der er en tilsyneladende hjertebeskyttende effekt af et let til moderat gennemsnitligt ugentligt forbrug, mens et højt gennemsnitligt ugentligt forbrug medfører en ganske høj risiko for dødelighed.
Det er altså den hjertebeskyttende effekt, der er ansvarlig for den faldende del af kurven, mens dødelighed af skrumpelever, cancer, trafikulykker og selvmord og alkoholafhængighed er ansvarlig for en stor del af den opadgående kurve. Ganske få studier har indtil videre kunnet undersøge betydningen af at have et henholdsvis "binge" (sjældent men kraftigt indtag) og et "steady" (jævnt) forbrug for dødeligheden.
Få forskere har beskæftiget sig med betydningen af drikkemønster for udvikling af hjertekarsygdom. Det mest kendte fandt, at de, der har et let til moderat, hyppigt forbrug har en hjertebeskyttende effekt af alkohol, mens de, der har det samme gennemsnitlige alkoholforbrug, men kun drikker ca. en gang om ugen, slet ikke har nogen hjertebeskyttende effekt af at drikke alkohol.
Generel information
Overforbrug af alkohol medfører stærkt øget risiko for et bredt spektrum af sygdomme, og er desuden associeret med mange psykiatriske lidelser, psykosociale og økonomiske problemer, kriminalitet, samt selvmord, ulykker, vold og drab.
Der er tilsyneladende en overhyppighed af hjerte-karsygdom blandt alkohol-afholdende. Et let til moderat alkoholforbrug er forbundet med den laveste dødelighed. Grænsen mellem "harmløst forbrug" og "potentielt skadeligt forbrug" er, hvad angår dødelighed, ca. 14 genstande om ugen for kvinder og ca. 21 genstande for mænd. Måske har vin en mere beskyttende effekt med hensyn til dødelighed, men her er der behov for mere forskning.
Det må antages, at den beskyttende effekt forudsætter et jævnt moderat forbrug, og det kan anbefales at undgå enkelte episoder med meget højt forbrug. Ovennævnte retningslinier gælder ikke børn, unge, gravide eller personer med misbrugsproblemer. De bør alle opfordres til afholdenhed.
Der er gode grunde til at oplyse om alkohols skadelige virkning og genstandsgrænser til personer med et meget højt alkoholforbrug.
