Sådan forebygger du allergi hos dit barn

De hyppigste allergiske sygdomme er høfeber, helårsforkølelse, astma, levnedsmiddeloverfølsomhed, nældefeber, insektallergi, lægemiddelallergi, allergisk hudeksem og børneeksem. Hertil kommer det potentielt livstruende allergiske chok (anafylaktisk chok).

Ny forskning viser, at disse tilstande i ganske høj grad kan forebygges. 

Hvilke børn har særlig risiko for at få allergi?

Hvert sjette nyfødte barn løber særlig høj risiko for at blive allergiker.

Tendensen er arvelig. Allergi er hyppigere i familier, hvor:

Især i det første leveår er barnet følsomt overfor påvirkninger fra miljø og kost.
• Begge forældre har/har haft allergisk sygdom
• Én af forældrene eller en søskende har/har haft svær allergisk sygdom som astma, høfeber, børneeksem, allergisk nældefeber eller fødevareallergi

Tal med lægen, hvis du mener, at dit kommende barn risikerer at blive allergisk. Lægen kan rådgive om, hvorvidt der bør tages en allergiprøve fra navlesnorsblodet ved fødslen.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at forebygge allergi hos spædbørn:

• Modermælk er den bedste ernæring til spædbørn
• Barnet skal undgå passiv rygning
• Børn med risiko for allergi bør ikke udsættes for pelsdyr det første leveår
• Et godt indeklima

Også forskellige faktorer i barnets miljø og kost har betydning. Især i det første leveår er barnet følsomt overfor påvirkninger fra miljø og kost.

Du kan næppe forebygge allergi hos dit barn ved at følge særlige kostplaner under graviditeten eller mens du ammer.

Rygning

Når et spædbarn udsættes for passiv rygning, løber det langt større risiko for at blive astmatiker.

Hos både børn med og uden astma kan passiv rygning nedsætte lungefunktionen.

Et astmabarn, der udsættes for passiv rygning, har flere symptomer og har behov for mere astmamedicin og lægehjælp.

Lad være med at ryge i nærheden af dit barn. Et barn skal opfattes som et "Rygning forbudt" skilt.

Amning

Modermælk er den bedste ernæring til et spædbarn.

Amning er med til at opbygge et stærkt immunforsvar hos barnet. Det er godt for alle børn, men amning er særlig vigtig for et barn, som løber forhøjet risiko for allergi.

Barnet bør om muligt ammes i mindst 4 måneder, men gerne meget længere.

Nogle kvinder kan ikke amme så længe. Eller kan kun amme delvist i de første 6 måneder. Så bør et barn med særlig allergirisiko have en særlig type modermælkserstatning.

Disse former for modermælkserstatning fremkalder meget sjældent allergi. Allerede på barselsgangen skal et barn, som har særlig høj allergirisiko, ikke have almindelig modermælkserstatning.

Denne modermælkserstatning er væsentlig dyrere end almindelige modermælkserstatninger. Ved henvendelse til kommunens socialforvaltning kan der i visse tilfælde søges tilskud til merudgifter i forbindelse med barnets allergi.

Fra barnet er 4 måneder, kan man langsomt begynde at give almindelig modermælkserstatning, og mere fast føde som vælling, grød, grøntsagsmos, frugtmos eller mælkeprodukter.

Indeklima

Ændringer i indendørsmiljøet er formentlig en medvirkende årsag til, at stadig flere børn bliver allergiske.

Husstøvmider stortrives, hvor der er varmt og fugtigt. Især varmen og fugten i soveværelser kan give miderne fine vækstbetingelser. De kan også findes i gulvtæpper og polstrede møbler. Mange husstøvmider i boligen øger markant risikoen for allergi.

Du kan selv gøre meget for at holde antallet af husstøvmider nede. Det vigtigste er at undgå fugt indendørs. Ventilerede og ikke for varme rum giver et behageligt indeklima, som er med til at holde antallet af husstøvmider nede og mindske risikoen for husstøvmideallergi:

• Luft godt ud 2-3 gange om dagen
• Slå dynerne til side og lad senge køle af, når du står op
• Undgå mange polstrede møbler og tykke gulvtæpper i soveværelset
• Vask sengelinned mindst 2 gange om måneden ved mindst 60° C
• Vask pude, dyne og rullemadras mindst 4-6 gange årligt.
• Almindelig grundigt rengøring

Husdyr

Børn kan blive allergiske overfor stoffer, som de udsættes for i deres omgivelser. Børn udvikler ofte allergi overfor stoffer i den rækkefølge, som de møder de pågældende stoffer under opvæksten.

Et barn med særlig høj allergirisiko, som vokser op i hjem med fx kat, hund eller marsvin, løber større risiko for blive allergiske overfor disse kæledyr. Barnet reagerer på stoffer i dyrenes hår, skæl, spyt og urin. Stofferne kan også genfindes på vægge, møbler og tøj i mængder, der er store nok til at give symptomer.

Det er umuligt at fjerne stofferne helt - selv med grundig rengøring.

Et barn, der har høj allergirisiko, bør ikke udsættes for pelsdyr det første leveår. Før du tænker på at anskaffe kæledyr, bør du tale med lægen.

Hvor kan jeg få mere at vide?

Du kan få information og pjecer om allergi:

• Hos din egen læge
• På fødegangen
• Hos sundhedsplejersken
• På apoteket
• På flere biblioteker
• Hos Astma-Allergiforbundet (tlf. 4343 5911)

Hvis du har mistanke om, at dit barn kan have risiko for at få allergi, så tal med lægen.