Ecstasy

Hvad er ecstasy?

Ecstasy er den populære betegnelse for det syntetiske stof MDMA (3,4-methylen-dioximetamfetamin). Stoffet findes som pulver i gelatinekapsler eller som piller med forskellige former, farver og logo. Koncentrationen af aktivt indholdsstof i pillerne kan være meget forskelligt. Der er ved tests fundet alt fra 1 pct. til 66 pct. MDMA i ecstasypiller. Der kan også være tilsat andre stoffer, som amfetamin eller hallucinogener i pillerne. Ecstasy har mange forskellige navne, så som E, Adam, XTC, Mitsubishi eller love drug.

4 pct. af de 16-20-årige har prøvet ecstasy.

Ecstasy har en opkvikkende og let hallucinogen virkning. Man bliver ikke træt, og man oplever verden – lys, lyd, stemninger – mere intenst. Samtidig føler man sig åben og mere kærlig over for sine omgivelser. Rusen kommer i løbet af en halv time og varer typisk fire til seks timer. Ecstasy kan også give en dårlig rus med angst, skræmmende hallucinationer, forvirring og panik. Risikoen øges ved høje doser. Fysisk påvirkes man på flere måder. Man bliver ofte meget tørstig, får udvidede pupiller, spændinger i kæben, kvalme, rystelser, svedeture og hjertebanken.

Rusen

Rusen minder om amfetamin og LSD. Ecstasy virker både stimulerende og psykedelisk (bevidsthedsudvidende).

Personen føler sig stimuleret og aktiv med en følelse af lykke, selvtillid, energi, fredfyldthed, accept og medfølelse. Sanseindtrykkene kan ændre sig, så man fornemmer omgivelser stærkere. Man oplever fællesskabsfølelse med andre og har lyst til at røre dem.

Rusen kan være forskellig fra person til person og fra gang til gang. Almindeligvis varer den flere timer.

Man er gerne udmattet i de efterfølgende timer eller dage. Dels på grund af selve stoffet, dels fordi man har overanstrengt kroppen med fx dans i timevis uden at spise eller drikke ordentligt. Udmattelsen kan ledsages af dårligt humør eller endda alvorlig depression.

Ecstasy giver mere serotonin i hjernen. Man virker glad og udadvendt. Men ecstasy kan også udmatte de nerveceller, der laver serotonin, og så bliver der mindre serotonin i hjernen. Derfor bliver man deprimeret efter rusen.

Tilvænning og afhængighed

Ecstasy er afhængighedsskabende. Efter længere tids brug skal man have større dosis for at opnå samme virkning. Med større doser øges bivirkningerne betragteligt. 

Skadevirkninger og overdosering

Egentlige ecstasyforgiftninger er relativt sjældne, men kan være dødelige, og der er eksempler på dødsfald efter selv meget små doser. Forgiftningsrisikoen øges, hvis man drikker for lidt og danser sig alt for varm under rusen, fordi kroppen så bliver udtørret. På den anden side er der også eksempler på, at ecstasybrugere er kommet til skade, fordi de har drukket alt for meget vand. Risikoen for ulykker, særligt trafikulykker, er høj. Ecstasy kan som LSD og svampe give ”flashbacks”. Det vil sige, at en person, der har taget stoffet, måske måneder efter indtagelsen pludselig oplever en rus igen, ofte med hallucinationer og angst – uden at have taget noget stof. Ecstasybrug kan medføre langvarige depressioner og nedsat evne til at huske og lære.

Lovgivningen

I Danmark er det forbudt at indføre, udføre, sælge, købe, forarbejde og besidde ecstasy.

Straffen for at overtræde loven går fra advarsel eller bøde for besiddelse til eget forbrug og op til ti års fængsel for indsmugling og forhandling af større partier.

Man kan også blive fængslet for at bruge penge, der er tjent ved handel med ecstasy.