Snifning

Hvad er snifning?

Ved snifning indåndes dampe af organiske opløsningsmidler for at blive beruset. Eksempelvis benzin, fortynder, lightergas eller hårlak.

Især unge i alderen 10 til 16 år sniffer. 5 % af 15-årige har prøvet at sniffe mindst én gang.

De fleste gør det af nysgerrighed sammen med andre jævnaldrende, og fordi det er forbudt og farligt. Langt de fleste stopper, når de får at vide, hvor farligt det er. Nogle sniffer dog gennem længere tid og kan blive afhængige. I disse tilfælde ligger baggrunden hyppigt i problemer, som den unge har svært ved selv at klare.

Rusen

Rusen minder om en beruselse med alkohol. Man bliver usikker i sine bevægelser, opstemt og vrøvlende. Nogle bliver aggressive. Større doser kan fremkalde hallucinationer, der opleves som fascinerende drømmeagtige syner, men kan også være angstfremkaldende.

Rusen varer 30-45 minutter og kan forlænges ved at gentage snifningen. Bagefter bliver man træt og sløv, får hovedpine og eventuelt også kvalme eller opkastning. Urolig søvn med mareridt er en almindelig eftervirkning.

Skadevirkninger

Bivirkninger:

• De organiske opløsningsmidler kan på længere sigt beskadige hjernen. Det går ud over hukommelse og koncentrationsevne.
  
• Også nyrer, lever og knoglemarv kan tage skade. Visse stoffer i bl.a. benzin er kræftfremkaldende.
  
• Samtidig indtagelse af alkohol, nervemedicin eller narkotika kan gøre virkningen helt uforudsigelig.

Dødsfald:

• Snifning dæmper åndedrættet, og kan i værste fald medføre kvælning.
  
• Hjerterytmen kan forstyrres og føre til hjertestop.

Ulykker:

• Under rusen kan det være farligt at opholde sig i trafikken, på banestrækninger, havne, skrænter osv.
  
• Det er farligt at ryge eller bruge ild, fordi de fleste stoffer, der sniffes, er stærkt brandbare.

Advarselstegn

Da man som regel ikke ser den unge, når vedkommende er mest påvirket af snifning, skal man bl.a. være opmærksom på følgende symptomer:

• Hoste og løbende øjne og næse
• Træthed, hovedpine og manglende appetit
• Rødme og vabler omkring mund og næse
• Tomme engangslightere, spraydåser eller flasker til opløsningsmidler
• Snifning af lak, maling og fortynder kan lugtes i flere timer efter indtagelsen

Lovgivningen

• Mange af de stoffer, der sniffes, er omfattet af Miljøministeriets og Arbejdstilsynets optegnelser over farlige eller sundhedsskadelige stoffer.
  
• Arbejdstilsynet har lavet en række regler for, hvordan man skal omgås disse stoffer på arbejdspladserne.
  
• Unge under 18 år må ikke arbejde med, eller udsættes for, påvirkning af farlige stoffer, som organiske opløsningsmidler.

Her kan du få hjælp

Børn og unge bør lære at omgå farlige stoffer med stor forsigtighed. Forklar, at indholdet i disse flasker og spraydåser er farligt, og anbring stofferne uden for rækkevidde. Stoffer, der ikke benyttes mere, bør man skille sig af med.

Får man mistanke om, at den unge sniffer, må problemet ikke ignoreres. Det kan være en hjælp at inddrage andre "neutrale" personer i problemløsningen. Det kan være en kammerats forældre, en klubmedarbejder, idrætsleder eller lignende.

Snifning blandt unge kommer som regel i bølger og breder sig som et modefænomen for så at forsvinde igen. Hvis ens barn har sniffet, er det en god idé at tage problemet op ved forældremøder på skolen.

Det kan kræve professionel hjælp at komme ud af et misbrug. Kontakt den praktiserende læge eller kommunen.

Fra den 1. januar. 2007 er det kommunen, der er ansvarlig for både forebyggelse og behandling af stofmisbrug, så kontakt din kommune, hvis du har brug for hjælp. Du kan få rådgivning, støtte og behandling for forskellige former for misbrug.

Serviceloven indeholder en bestemmelse om behandlingsgaranti for stofmisbrugere over 18 år, og i visse tilfælde også for de helt unge misbrugere. Garantien betyder, at kommunen skal iværksætte et behandlingstilbud senest 14 dage efter henvendelsen.

Kilde: www.netstof.dk