Stofmisbrug

Misbrug indebærer, at et stof ikke anvendes på en hensigtsmæssig måde. På baggrund af de virkninger, som misbrugeren søger at opnå, kan man skelne mellem forskellige former for misbrugsstoffer:

Stoffer, som gør afhængige, påvirker signalstoffer og receptorer i hjernen og ændrer herved hjer-nens kemi.
• Egentlige narkotiske midler (opioider) som morfin, heroin og metadon
• Stimulerende stoffer som kokain, amfetamin, ecstasy og i bredere forstand tobak, kaffe og te
• Hallucinogener som hash, marihuana, LSD, meskalin og psilocybin
• Berusende midler som alkohol, opløsningsmidler og lim (snifning)
• Beroligende medicin og sovemidler, først og fremmest benzodiazepiner

Man møder ofte følgende udtryk:

• Psykisk afhængighed: Trangen til at fortsætte med at indtage stoffet for at opnå dets virkning.
• Fysisk afhængighed: Behovet for fortsat at indtage stoffet for at undgå ubehagelige abstinenser.
• Tolerans: Nødvendighed af at indtage stadig større doser af stoffet for at opnå den ønskede virkning.

Årsager til misbrug

Misbrug skyldes almindeligvis et samspil mellem biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle faktorer.

En biologisk tilbøjelighed, som formentlig er genetisk bestemt, ser ud til at have betydning for mange sværere tilfælde af misbrug. Stoffer, som gør afhængige, påvirker signalstoffer og receptorer (modtagermolekyler på nervecellernes overflade) i hjernen og ændrer herved hjernens kemi.

Nogle mennesker er formentlig fra naturens side mere følsomme for disse ændringer og dermed mere tilbøjelige til at blive afhængige.

Både biologiske og psykologiske indlæringsforhold har betydning for, i hvor høj grad misbrugeren føler sig "belønnet" af at indtage stoffet og dermed ønsker at fortsætte hermed.

Psykiske symptomer som depression, angst, rastløshed, skizofreni og personlighedsforstyrrelse leder til mange tilfælde af misbrug.

Desuden spiller opvæksten og de sociale levevilkår en stor rolle for, hvordan tobak, alkohol og stoffer opfattes og anvendes.