Brug af varme

Varme bruger du til at behandle forskellige gener i muskler og væv. Her kan du læse om, hvilke skader eller lidelser man kan behandle med varme, og hvordan man gør. Du kan også læse om virkningen af varme, og hvornår du ikke må bruge varme.

Hvilke gener kan med fordel behandles med varme?

Varmebehandling bruges i forbindelse med:

Varme bruger du til at behandle forskellige gener i muskler og væv fx overbelastet muskulatur.
• Myoser (overbelastet muskulatur)
• Spændte og smertende muskler (overbelastede muskler)
• "Stive" led og muskler (følger af fx tidligere skader, immobilisering, gigt)
• Lokal opvarmning i forbindelse med genoptræning og udspænding

Hvordan behandles med varme?

Til at behandle med varme kan man fx bruge:

• Varmepude/varmetæppe (kan købes i mange forskellige udformninger)
• Varmt vand/varmt bad
• Varmedunk til påfyldning af varmt vand
• Varmepakninger til opvarmning i varmt vand eller mikrobølgeovn
• Infrarød stråling fra varmelampe

Varmen placeres over det sted, som ønskes behandlet. Kroppen skal helst være i en afslappet stilling, fx siddende eller liggende. Ved brug af varmedunk eller varmepakning er det ofte nødvendigt at have et håndklæde eller lignende mellem pakningen og huden, for at undgå skader på huden. Varmen skal føles behagelig og ikke brænde.

Hvor længe skal behandlingen vare?

Fra et kvarter til en halv time ad gangen.

Vigtigt!

Ved brug af varmekilder, som holder sig konstante (elektrisk varmepude, infrarød lampe), bør man begrænse brugen til max. 20 min for at undgå skader på huden. Dette gælder specielt ved kraftig varme. Der må ikke forekomme flere smerter eller ubehag i forbindelse med varmebehandlingen.

Hvordan virker varmebehandling?

Varmebehandling virker ved:

• Lokal temperaturstigning. Dog er det usikkert hvor dybt temperaturstigningen går ned
• Større blodgennemstrømning, mest overfladisk
• Påvirkning af nerver/reflekser/smerteopfattese (smertelindring, afslapning)
• Større smidighed og fleksibilitet i det opvarmede væv

Brug ikke varme ved

• Akutte skader (slag, stød, led-forstuvninger, akutte idrætsskader).
• Blødninger
• Infektioner/betændelse
• Kar- og hjerteproblemer
• Aktive gigt-reaktioner, fx aktiv ledegigt
• Manglende eller nedsat varmefølsomhed i huden, nedsat sensibilitet.

Læs også om behandling med kulde.