Rød babynumse

Hudens funktion er at beskytte os mod indtrængen af bakterier, og det er derfor vigtigt, at huden er hel.

Det kan være svært helt at undgå, at barnet får hudproblemer i bleområdet, hvor huden er ekstra udsat, når den er lukket inde bag en tæt ble det meste af tiden. Der er også forskel på børn. Nogle børn har en mere sart hud end andre og får dermed lettere rød numse. Det bedste er selvfølgelig at forsøge at forebygge dette ved at holde barnets hud ren og tør for urin og afføring.

Hvorfor får barnet rød numse?

Huden i bleområdet er varmere, fugtigere og har højere surhedsgrad end andre steder på kroppen. Når man yderligere giver barnet en tætsluttende ble på, som gør at urin og afføring kommer i tæt kontakt med huden, kan der udvikles rødme, irritation og eksem.

Jo længere tid baby har våd ble på, jo større risiko for udslet. Det er derfor nødvendigt at skifte bleen regelmæssigt og ikke mindst at vaske og tørre huden omhyggeligt ved bleskifte, så de irriterende stoffer fra urin og afføring fjernes. Hvis barnet har tynd afføring øges risikoen for rød numse yderligere.

Der er nogle børn, der har øget risiko for udslet i bleområdet. Det er børn med tør hud, børneeksem, samt andre former for eksem.

Hvordan forebygges rød numse?

Barnet bør få skiftet ble regelmæssigt. Hvis der har været afføring bør bleen skiftes umiddelbart efter.

Huden vaskes forsigtigt og tørres omhyggeligt ved bleskift. Brug f.eks. en blød klud eller vat opvredet i vand. Vask altid bleområdet i retningen forfra og bagud. Det er oftest nok at bruge lidt lunkent vand, men der kan ved afføringer være behov for lidt mild uparfumeret sæbe som skal skylles grundigt af bagefter.

Det er vigtigt at der ikke er sæberester, der kan irritere huden yderligere. Dup efterfølgende huden tør med et blødt håndklæde. Barnet må meget gerne være uden ble bagefter og lufttørre i det omfang, det kan lade sig gøre. Det er i det hele taget godt at lade numsen få luft i løbet af dagen. Vær opmærksom på om bleen sidder for tæt - altså er blevet for lille - og det er tid at skifte til et nummer større. Efter bleskifte anvendes hudplejeprodukter for at beskytte huden mod irriterende stoffer fra urin og afføring.

Når barnet har fået rød numse

Når barnet har fået rød numse, skal du gøre de samme ting, som beskrevet under forebyggelsen, men derudover skal du:

· skifte barnets ble hyppigere.

· lade barnet ligge uden ble på, flere gange om dage, for at lufttørre.

· smøre en vandskyende barrierecreme på i et tyndt lag 2-3 gange dagligt.

· undgå skumvaskeklude, da de føles meget ru mod irriteret hud.

· bruge en tot vat, gerne med lidt olie på. Det er særlig godt, hvis du skal have fjernet et hudplejemiddel eller afføring i tætte folder.

Hvis huden begynder at væske og der er kommet sår:

Rød, irriteret hud kan godt udvikle sig til, at der opstår sår og hudløse væskende områder. Her skal du fortsætte med at gøre som beskrevet ved forebyggelse af rød numse.

Det er en god ide at lufttørre så meget som muligt så sårene kan hele. Et gammelt husråd anvendes stadig, kogtvandsklude som lægges på de hudløse, væskende områder. Kogtvandskludene klippes ud af bomuldsstof f. eks et lagen. De klippes i størrelser, som passer til såret og den ødelagte hud. Kludene koges i vand, og køler af. Herefter vrides kludene hårdt op og lægges direkte på såret og den ødelagte hud. Kludene skiftes ved hvert bleskift. Kludene bruges indtil sårene er helet op. Det er en effektiv behandling, som skal vise bedring i løbet af tre dage, ellers må der yderligere undersøgelse til.

Hvorfor bliver det ikke bedre?

 

En baby med rød numse kan på grund af udslettet og det varme fugtige miljø under bleen få en infektion i huden. Det kan være gærsvamp (Candida) eller bakterier (ofte stafylokokker). Udslet med gærsvamp viser sig udover rødme ofte med små betændelsesknopper og afskalning i randen af udslettet. Udslet med gærsvamp kendes også på, at det sidder i hudfolderne.

Hvis der er små sår, er chancen større for, at der kan komme en bakterieinfektion. Det er ofte stafylokokker der giver en infektion i form af børnesår, eventuelt med væskeblærer. Ved bakterieinfektion kan huden være mere rød end vanligt og evt. varm og hævet.

Hvis du har mistanke om gærsvamp eller bakterier, skal du konsultere lægen, der kan undersøger for svamp og bakterier. Derefter kan lægen sætte en relevant behandling i gang.