Spædbarnets forstoppelse

Forstoppelse hos spædbarnet er, når afføringen bliver fast, nærmest hård, og der kan komme hård og knoldet afføring. Ved siden af den hårde afføring, kan der sive lidt tynd afføring. Barnet vil have svært ved at komme af med afføringen, og virke besværet og forpint. Der vil gå længere tid imellem, at barnet har afføring end normalt.

Årsager til forstoppelse hos brystbarnet

Spædbarnet, som udelukkende ammes, vil meget sjældent få forstoppelse. Dette skyldes, at modermælken er sammensat således, at den lige præcis passer til barnets fordøjelsessystem. Modermælkens sammensætning ændrer sig i takt med, at barnet bliver større, så den hele tiden passer til barnets behov.

Det flaskeernærede spædbarn får oftere forstoppelse end det brysternærede barn.

Modermælken indeholder ydermere en del ikke helt nedbrydelige æggehvidestoffer og sukkerstoffer. Hos brysternærede børn finder man også flere sukkernedbrydende bakterier i tyktarmen. Dette gør, at tarmen bedre kan "holde på vandet". Hermed blødgøres afføringen, så den er lettere at komme af med.

Hos brystbørn finder man derudover en højere forekomst af det peristaltikfremmende hormon motilin, som øger tarmenes bevægelse.

Afføringsmønster hos brystbarnet

Det nyfødte barn vil i starten, som oftest, have afføring flere gange dagligt. Efterhånden vil afføringen samle sig noget mere, til en gang dagligt eller hver 2.-3. dag. I nogle tilfælde måske endda kun en gang ugentligt. Der kan i sjældne tilfælde gå helt op til 14 dage mellem afføringerne.

Hvis barnet er meget generet af de lange intervaller imellem afføringen, vil man give laktulose.

Brysternærede børn har som oftest hyppige afføringer indtil 2-3 måneders alderen, og afføringen er typisk grynet og remouladefarvet. Som følge af galdefarvestoffer kan grønlige afføringer også forekomme.

Årsager til forstoppelse hos det flaskeernærede barn

Det flaskeernærede spædbarn får oftere forstoppelse end det brysternærede barn. Årsagen til dette er, at sammensætningen i modermælkserstatningerne ikke er helt den samme som i modermælken. Modermælkserstatningen ændrer sig ikke i takt med at barnet vokser, hvorimod modermælken ændrer sig, efter barnets alder og ændrede behov. Dette medfører, at modermælkserstatningerne er lidt sværere at fordøje for barnet.

Afføringsmønster hos det flaskeernærede barn

Når et spædbarn udelukkende ernæres med modermælkserstatning, vil det have færre afføringer end brystbarnet. Som oftest en gang dagligt. Man skal dog være opmærksom på, at barnet skal have regelmæssigt afføring. Det vil sige helst dagligt, for at undgå forstoppelse. Afføringen fra flaskeernærede børn vil have en tykkere konsistens og en anden mere grønlig farve.

Afføringsmønster hos barnet, som er startet på overgangskosten

Nogle børn kan godt få lidt hård mave, når de starter på skemad. Dette skyldes, at tarmsystemet langsomt skal vænne sig til den nye sammensætning af næringsstoffer. Det kan også skyldes mangel på væske i denne overgangsperiode.

Efter starten på overgangskosten, vil barnets afføring ændre udseende, lugt og konsistens, alt efter hvad barnet har fået at spise. Der kan også være ufordøjede madrester i afføringen, hvilket blot betyder, at barnet ikke helt kan fordøje maden endnu.

I den periode, hvor barnet begynder på skemaden, kan man se, at afføringsmønsteret ændrer sig, og det er vigtigt at være opmærksom på at barnet kommer af med afføring dagligt.

"Den Onde cirkel"

Hvis barnet først er blevet forstoppet, kan der nogle gange starte en ond cirkel.

Det gør ondt på barnet at komme af med en stor portion hård afføring. Når barnet skal presse for at komme af med afføringen, kan der opstå revner ved endetarmen, som kan begynde at bløde. Disse revner vil øge smerten.

Barnet vil ubevidst begynde at holde afføringen tilbage for at undgå smerten. Hermed forbliver føden længere tid i tyktarmen, hvorfra der opsuges mere væske tilbage til kroppen. Dette fører igen til, at afføringen bliver mere tør og hård. Således forbliver barnet mere forstoppet.

Et barn, som har forstoppelse, har ofte koliksmerter på grund af de store mængder afføring i tarmene og dermed den yderligere udspiling og bevægelse af tarmene.

I nogle tilfælde kan barnet få mindre lyst til mad, og måske vil det også gylpe.

Andre årsager til forstoppelse hos spædbarnet

Forstoppelse i spædbarnsalderen er som oftest en tilstand i sig selv, betinget af den kost barnet får. I sjældne tilfælde kan det også være et symptom på sygdomme, men her vil barnet som oftest også have andre symptomer end forstoppelsen som f.eks. manglende vægtstigning og dårlig trivsel.
Her vil det ikke være nok at behandle barnet ud fra den følgende vejledning. Tal altid med din egen læge, hvis du er i tvivl.

Sådan afhjælper du dit barns forstoppelse

  • Massage af barnets mave er rigtig godt. Tag lidt olie på fingrene, og masser maven i cirkelbevægelser ud fra navlen, med uret rundt. Det er selvfølgelig vigtigt, at barnet kan lide massagen, og slapper af ved det. Ellers må du holde en pause.
  • Al bevægelse med spædbarnet er godt. Skift mellem at lave cykelbevægelser med barnets ben, gerne en rask hurtig tur, og bøj barnets ben op imod dets mave. Herved bruger barnet sine mavemuskler, som derved trykker på tarmene. På den måde bevæger tarmene sig mere. Babygymnastik er også en god ide.
  • Varmen fra et bad kan gøre, at barnet slapper af, og afføringen dermed lettere kommer. Her kan du også massere barnets mave, hvis barnet bedre kan slappe af her.
  • Massage af endetarmen kan også virke lindrende og stimulere afføringstrangen. Smør lidt vaseline på din finger, og gnid det rundt udvendigt ved endetarmsåbningen. Smør også op imod halebenet og ned ved endetarmen igen.
  • Kom ikke et termometer eller andet op i barnets endetarm, for at stimulere afføringstrangen, da man kan gøre mere skade end gavn. Du kan risikere, at der kommer irritation eller rifter ved endetarmen.
  • Når du giver dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på doseringsanvisningen på pakken. Det er vigtigt at følge den nøje, idet overdosering kan medføre forstoppelse. Du kan også give dit barn ekstra væske i form af kogt afkølet vand.
  • På markedet findes der forskellige mærker af modermælkserstatninger. Ernæringsmæssig er de lige gode. Du kan godt prøve at skifte mærke en enkelt gang, men ellers skal du helst fortsætte med at bruge det mærke som du er startet på. Der findes også modermælkserstatning, som er syrnet med citronsyre, så den skulle være lettere at fordøje og der findes modermælkserstatninger der er bearbejdet ekstra meget så de ligner modermælken mest mulig. Det er forskelligt hvordan det enkelte barns tarm kan fordøje mælken.
  • I starten, når barnet er startet på skemaden, kan du gå lidt langsomt frem, hvis barnet viser tegn på forstoppelse. Ellers kan du, når barnet har alderen til det, begynde at introducere mere grød, frugt- og grøntsagsmos, som er rigt på fibre og dermed modvirker forstoppelse.
  • Det er vigtigt at være opmærksom på, om barnet får nok væske. Tilbyd også lidt vand mellem måltiderne. Det er i orden at tage vandet fra den kolde hane, da det ikke længere behøver at være kogt, fra barnet er 4 måneder gammel.

Behandling med afføringsmiddel

Hvis ovenstående forslag ikke er nok, kan det være nødvendigt at give barnet afføringsmiddel. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man giver afføringsmiddel med laktulose. Laktulose er en mikstur, som blødgør afføringen og kan købes i håndkøb på apoteket. Start aldrig en behandling med laktulose uden at du har talt med din sundhedsplejerske eller læge om det.

Dosering:

  • Børn 0-5 måneder: 3-6 ml laktulose pr. døgn fordelt på 2 doser.
  • Børn 5-12 måneder: 10 ml laktulose pr. døgn fordelt på 1-2 doser.

Laktulosen gives, indtil barnets afføring er blevet normal, oftest 7-10 dage. Nogle børn vil have behov for laktulosen gennem længere tid. Herefter trapper man ned igen over nogle uger. Tal med din sundhedsplejerske eller læge om dette.

Læs også: