Modermælkserstatning

Når barnet skal have mælk fra flaske

Der kan være mange grunde til, at et barn ikke bliver ammet. Hvis du ikke kan amme dit barn, skal du give barnet modermælkserstatning. Modermælkserstatningen er lavet, så den ligner modermælken mest muligt, og den er den bedste ernæring til dit barn, hvis du ikke ammer. Modermælkserstatningen kan opfylde barnets behov de første 5-6 måneder.

Det kan også være, at du i en periode er nødt til at supplere amningen med en modermælkserstatning. Men drøft det altid med din sundhedsplejerske. Hun kan vejlede dig om amningen, så det måske ikke bliver nødvendigt med modermælkserstatning.

Er dit barn er disponeret for allergi, skal det have en speciel modermælkserstatning. Tal med din sundhedsplejerske eller læge om dette.

Mælkens indhold og sammensætning

I Danmark er der store krav til fremstillingen af modermælkserstatninger og indholdet af næringsstoffer, mineraler og vitaminer. De er fremstillet ud fra en sammenligning af indholdet i modermælken og videnskabelige undersøgelser af, hvad spædbarnet har brug for. Det er dog ikke muligt at lave en erstatning, som ligner modermælken fuldstændigt, da modermælken er en levende væske, som ændrer sig i løbet af et måltid og i takt med, at barnet vokser.

Modermælkserstatningen laves af komælk. Den indeholder en større mængde næringsstoffer end modermælken. Det gøres for at sikre forskellige børns behov, og fordi optagelsen af nogle af disse næringsstoffer er mindre fra modermælkserstatningen end fra modermælken.

Tilsat D-vitamin

Modermælkserstatningerne er tilsat D-vitamin. Alligevel anbefales det, at man sammen med modermælkserstatningen giver barnet D-vitamin ud fra de almindelige anbefalinger. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet får 5 dråber D-vitamin dagligt fra barnet er 14 dage gammel til det er 2 år.

Tilsat jern

Modermælkserstatningerne er også tilsat jern. Hvis mælken ikke er tilsat jern, skal det stå på pakningen. Normalt anbefales det at give børn et jerntilskud fra 6 måneders alderen. Hvis barnet får 400 ml modermælkserstatning, svarer det til barnets daglige behov for jerntilskud, og barnet skal altså ikke have ekstra jerntilskud sammen med modermælkserstatningen.

Forskellige former for modermælkserstatning

Der er flere forskellige firmaer, som fremstiller modermælkserstatninger. På grund af reglerne på området er de forskellige mærker dog stort set ens i sammensætningen Det er derfor ikke så afgørende, hvilket mærke du vælger. Dog er det vigtigt, at du fortsætter med det mærke, som du er startet med, så barnets mave ikke skal vænne sig til et nyt produkt hele tiden.

• Vælg fra starten den modermælkserstatning, som er mærket fra fødslen til 4 måneder. Bliv ved med at bruge den, til barnet ikke længere skal have modermælkserstatning.
• Modermælkserstatning 2 er en tilskudsblanding, som kan gives børn fra 4-måneders alderen og opefter. Disse tilskudsblandinger er tilsat ekstra næringsstoffer, men ikke noget, som barnet ernæringsmæssigt har brug for. Der er altså ingen begrundelse for at bruge disse produkter. Produkterne kan blandes op i koldt vand, og det kan være en fordel, hvis du efter 6 måneder vil give barnet modermælkserstatning af en kop.
• Færdigblandet modermælkserstatning svarer til modermælkserstatningen i pulverform, men den er dyrere at købe end pulveret på dåse.
• Modermælkserstatning tilsat rismel markedsføres som mere mættende, men der er ingen dokumentation herfor. Den må tidligst bruges fra 2-måneders alderen.
• Syrnet modermælkserstatning skulle være lettere at fordøje og markedsføres som god til børn med forstoppelse. Dette er der dog ingen dokumentation for, og produkterne bør ikke være det primære valg. Du kan evt. give 1-2 flasker i døgnet.
• Vælling er en tilskudsblanding, og må først gives fra barnet er 4 måneder gammelt og kun 1-2 flasker i døgnet. Den ligner modermælkserstatningen meget, men er tilsat ekstra stivelse. Vælling er ikke et produkt, som barnet skal have, da barnet kan gå direkte fra bryst eller modermælkserstatning til skemad. Vælling kan være god som tilskud, hvis barnet er meget sulten og endnu ikke kan spise så meget af ske.
• Børn, som er disponerede for allergi, skal have en speciel modermælkserstatning, hvor komælksproteinet er nedbrudt og spaltet i mindre stykker således, at man har fjernet de allergifremkaldende egenskaber. Disse erstatninger er meget dyrere og vælges i samråd med sundhedsplejersken eller lægen.

Tilberedning af modermælkserstatning

Det er vigtigt, at du nøje følger pakkens anvisning på, hvordan mælken skal tilberedes. Specielt er det vigtigt at være omhyggelig med dosering af vand og pulver. Hvis blandingen bliver for koncentreret, får barnet for lidt væske. Dette fører til et for stort et indtag af næringsstoffer med risiko for at belaste nyrerne. Bruger du for lidt pulver i forhold til væske, får barnet for lidt energi og næringsstoffer. Brug kun den måleske, som følger med pakken.

Du kan vælge at tilberede et enkelt måltid ad gangen eller at tilberede til et døgn ad gangen. Når mælken er blandet, kan den holde sig et døgn i køleskabet.

Barnets måltider

Det er forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser i løbet af et døgn og til de enkelte måltider. Men en tommelfingerregel siger, at barnet spiser ca. 1/6 af sin vægt fordelt på ca. 6-8 måltider i døgnet. Det er kun en rettesnor, så lad barnet få den mad, det kan spise, hvis det viser tegn på at være mere sulten.

• Pres aldrig barnet til at spise op. Det skal selv have lov til at sige til og fra.
• Der skal helst være en lille rest mælk tilbage i flasken. Når barnet levner, kan du se, at det har fået nok at spise.
• Accepter at barnet har et varieret spisemønster på samme måde som brystbørn.
• Hvis barnet tager på i vægt, virker tilfreds og har 5-6 gode våde bleer i døgnet, får det nok at spise.

Sådan giver du flaske

Når du skal give dit barn flaske, sætter du dig godt til rette på samme måde, som hvis du skulle amme dit barn. Den tætte kontakt mellem dig og dit barn er lige så vigtig, som selve maden er.

• Lad aldrig barnet ligge alene med flasken, men få i stedet en god hyggestund ud af måltidet.
• Læg barnet skiftevis til den ene og den anden side, når du giver flasken. På den måde forebygger man, at barnets hovedform bliver skæv, da barnets kranie er meget blødt og formeligt endnu.
• Mælken skal være ca. 37 grader varm, når den serveres. Du kan hælde et par dråber ud på håndleddet. Så kan du mærke, om temperaturen føles tilpas. Mælken kan du enten varme i et vandbad eller i en mikrobølgeovn. Bruger du mikrobølgeovn, skal du huske at ryste flasken, inden du giver den, da temperaturen kan være forskellig i bunden og i toppen af flasken.
• Flasken skal holdes, så sutten er fyldt med mælk. På den måde undgår du, at barnet sluger for meget luft.
• Lad barnet bøvse, når det selv slipper flasken, eller når barnet har spist ca. halvdelen af mælken.
• Opvarmet mælk, som ikke spises op, skal altid kasseres, da der er risiko for bakterieudvikling.

Rengøring af flasker og sutter

Det er vigtig, at flasker og sutter bliver gjort omhyggeligt rene efter hvert måltid, da mælkeresterne er grobund for bakterier.

• Sutterne gnides med groft køkkensalt, så resterne af mælk fjernes. Herefter skylles de.
• Flaskerne skylles grundigt fri for mælkerester. De rengøres med en flaskerenser og opvaskemiddel.
• Sutter og flasker koges i en gryde i 2-3 min.
• Herefter stilles flasker og sutter til tørre, og der lægges et rent klæde hen over.
• Du kan også bruge opvaskemaskinen til flaskerne i stedet for at koge dem, men de skal stadig gøres rene inden.

Afføring og forstoppelse.

Børn, der får flaske, har en øget risiko for forstoppelse på grund af det højere indhold af næringsstoffer. Du skal derfor være opmærksom på, om barnet har regelmæssig afføring (se også artiklen Spædbarnets forstoppelse).