Feber hos børn

Alle børn får feber med jævne mellemrum. Læs her, hvordan du skal forholde dig til det.

Hvis et barn har over 38 grader C, kalder man det feber. Den normale kropstemperatur ligger mellem 36½ grad C og 37½ grad C. Kropstemperaturen er gerne ½ grad C højere hen mod aften, dog ikke hos spædbørn, hvor den næsten er konstant. Kropstemperaturen er lavest under søvn.

Moderate bevægelser sætter temperaturen i vejret, og selv et raskt barn får let tempera-turstigning på en halv grad, hvis det tumler vildt. Kontakt lægen hvis feberen er over 39 grad C, og barnet er sløjt og utilpas

Moderate bevægelser sætter temperaturen i vejret, og selv et raskt barn får let temperaturstigning på en halv grad, hvis det tumler vildt. Feber er gerne et led i kroppens bekæmpelse af en infektion, men kan dog også ses i forbindelse med alvorlig sygdom.

Feberen siger ikke nødvendigvis noget om, hvor alvorlig sygdommen er, men kan dog hos småbørn og ældre børn være et fingerpeg. Til gengæld er spædbørn dårlige til selv at regulere deres temperatur, og får derfor let høj feber, men afkøles også let igen. Hos spædbørn er feberen ikke så vejledende. Spædbarnet kan været meget syg af en infektionssygdom, og samtidig have normal temperatur. Barnet vil da typisk se dårligt ud, have kolde hænder og fødder, se marmoreret ud på huden og have andre symptomer som opkastninger og sløvhed.

Temperatur og symptomer

Feberen er oftest i sig selv harmløs, men kan i meget sjældne tilfælde nå en farlig højde. Ved feber over 41 grad C er der fare for hjerneskade, og over 42 grad C vil barnet være bevidstløs. Med en kropstemperatur over 45 grad C dør man.

Forud for barnets feber, vil barnet som regel få kulderystelser og skælven. Afhængig af årsagen til barnets feber, vil barnet være påvirket i forskellig grad. I langt de fleste tilfælde drejer det sig om en infektionssygdom, som skyldes enten virus eller bakterier.

Behandlingen retter sig mest af alt mod den udløsende sygdom, fx halsbetændelse. I mange tilfælde vil det dreje sig om en virusinfektion, og da findes der ikke nogen egentlig behandling, og antibiotika kan ikke bruges. Det handler da mest af alt om at lindre barnets symptomer.

Medicin og feber

Lettere smertestillende medicin, fx indeholdende paracetamol, får feberen til at falde cirka 1 grad. Man bør dog ikke give barnet paracetamol, før man har talt med lægen herom, idet medicinen samtidig kan dække over andre symptomer, og feber kan netop være et vigtigt symptom. Husk i givet fald altid rette doser af medicinen.

Børn med feber under 12 år skal undgå medicin med acetylsalicylsyre. Det skyldes, at man mener, at der kan være en sammenhæng mellem denne medicin og udvikling af den meget alvorlige, men uhyre sjældne sygdom, Reyes syndrom.

Reye´s syndrom forekommer hos alle børn, men er dog hyppigst i alderen 5-15 år, og man skønner ud fra amerikanske forhold, at cirka 1 ud af 2 millioner får det hvert år, og oftest i forbindelse med influenza eller skoldkopper.

Reye´s syndrom er på alle måder en grim sygdom, hvor leveren bliver påvirket, og derefter sker der en ophobning af ammoniak i hjernen. Barnet kaster op, bliver uklar, får usikker gang og får vejrtrækningsproblemer, ligesom der kan opstå kramper. Cirka halvdelen af børnene dør.

Sådan måler du temperaturen

Har man prøvet det nogle gange, vil de fleste forældre kunne mærke på barnets pande, om det har feber eller ej. Barnet vil typisk være hængøret og kan have glansfulde øjne. Men kontakter man lægen eller lægevagten, vil de typisk bede om at få oplyst barnets eventuelle temperatur. Også meget gerne udvikling heri over det sidste døgn, hvis det er muligt. Man bør ALDRIG bruge et kviksølvstermometer, da kviksølv er miljøskadeligt og meget giftigt. Har husholdningen et sådan, bør det afleveres på nærmeste apotek.

  1. Mål temperaturen, når barnet er i ro, da den bliver højere af fysisk aktivitet. Derfor skal barnet helst sidde eller ligge stille ½ time før.
  2. Skal temperaturen måles fra dag til dag, måles den bedst om morgenen.
  3. Vær sikker på, at termometret er slået ned og står på nul (hvis det skal det)
  4. Bruges termometer i endetarmen, skal man lægge barnet på siden med bøjede ben, påsmøre vaseline og føre termometret forsigtigt ind, så metalknoppen er dækket. Tag termometret ud igen efter to minutter, eller når lydsignalet viser, at målingen er slut.
  5. Bruges der øretermometer skal man følge instruksen og altid måle i samme øre fra gang til gang.

Gode råd ved feber:

  • giv barnet rigelig med væske, da det mister meget væske. Giv barnet det, som det allerhelst vil drikke. Uanset hvad
  • afklæd barnet mest muligt
  • lad barnet ligge i et køligt rum, dog ikke i træk
  • en klud opvredet i koldt vand og lagt på panden virker lindrende og kølende
  • brug ikke is, koldt vand, vådservietter, blæsere og kolde bade til at køle barnet, da det kan føre til forfrysninger.
  • hvis temperaturen er over 39 grad C, bør den måles hver anden time
  • brug det samme termometer, men uden kviksølv. Bruges et elektronisk øretermoter, skal der måles i samme øre hver gang
  • lad barnet få ro og hvile
  • prøv at find årsagen til barnets feber
  • hold øje med, hvor meget barnet drikker og tisser. Lav eventuelt et væskeregnskab

Kontakt lægen hvis:

  • barnet er under seks måneder.
  • feberen er over 39 grad C, og barnet er sløjt og utilpas
  • barnet er sløv eller svær at komme i kontakt med
  • barnet har mistet meget væske
  • barnet får feberkrampe, specielt første gang
  • barnet ofte har feber uden at du kender årsagen
  • feberen varer mere end tre dage
  • barnet får hurtig eller stødende vejrtrækning
  • tilkald lægen omgående, hvis barnet får stiv nakke, eller du på anden måde har mistanke om meningitis eller bliver meget dårlig

Læs også artiklerne i sygdomsleksikon om:

 
Læs også:
Pollenkalender

Pollental10. februar 2012

Kbh.Vib.
AlternariaLav0
CladospMiddel0
Græs10

Sundhedstilbud

Lad apoteket hjælpe dig til et sundere liv.
 
Find apotekets tilbud i din kommune
Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.