Sidst opdateret: 15. aug. 2008
Af Henrik Nyholm, overlæge, dr. med.
Gravide rammes som alle andre af almindelige infektionssygdomme. Det gælder forkølelse, influenza, andre luftvejsinfektioner og banale mave-tarm infektioner. Urinvejsinfektioner, specielt blærebetændelse, ses lidt hyppigere hos gravide, men udgør ikke et stort problem, hvis de behandles.
Almindelige infektioner medfører normalt ikke nogen risiko for barnet i maven. Visse, mere specielle infektioner kan dog medføre fosterdød, misdannelser og væksthæmning. Her gennemgås de vigtigste af disse sygdomme.
Røde hunde og mæslinger
Almindelige infektioner medfører normalt ikke nogen risiko for barnet i maven. Visse, mere specielle infektioner kan dog medføre fosterdød, misdannelser og væksthæmning.
Hvis en gravid får røde hunde, specielt i de første 3 måneder af svangerskabet, er der risiko for, at barnet fødes døvt, blindt eller med hjertefejl. Mæslinger kan forårsage abort tidligt i svangerskabet eller alvorlig sygdom hos barnet, hvis moderen rammes kort før fødslen.
De fleste gravide er i dag vaccineret mod røde hunde og mæslinger, og derfor ses disse sygdomme uhyre sjældent hos gravide. Hvis man ikke er vaccineret mod sygdommene og er i tvivl om, hvorvidt man har haft dem tidligere i livet, bør man få foretaget en blodprøve hos sin læge. Viser det sig, at man ikke har haft sygdommene, bør man blive vaccineret, før man bliver gravid. Er man blevet gravid uden at have haft røde hunde og mæslinger, og uden at være vaccineret, bør man blive vaccineret efter fødslen. Herved undgår man risiko for smitte i forbindelse med næste svangerskab.
Skoldkopper
Næsten alle voksne danske kvinder har haft skoldkopper som barn. Sygdommen er derfor meget usædvanlig hos gravide, der er opvokset i Danmark. Hvis en gravid får skoldkopper inden for første halvdel af svangerskabet, er der en lille risiko for fosterskader. Skaderne vil som oftest kunne påvises ved ultralydsscanning. Hvis den gravide får skoldkopper efter 20. svangerskabsuge opstår der ikke fosterskader. Derimod kan barnet fødes med sygdommen.
Lussingesyge, den 5. børnesygdom (Parvovirus infektion)
Lussingesyge er forårsaget af et virus, som smitter via spyt (fx ved host eller nys). Der går 1-3 uger fra en person smittes, til der opstår symptomer på sygdommen (inkubationstiden). Man kan smitte andre i 1-2 uger, før man selv får de første influenzalignende symptomer, efterfulgt af et karakteristisk udslæt i ansigtet med rødme af begge kinder (heraf udtrykket lussingesyge). Når symptomerne opstår, smitter man ikke længere.
Undersøgelser har vist, at ca. 70 % af alle gravide danske kvinder har haft sygdommen. Det kan konstateres ved en blodprøve, om man har haft den. Har man haft sygdommen, får man den ikke igen. Risikoen for, at gravide, som ikke har haft lussingesyge, får den under svangerskabet er meget begrænset. Hvis man som gravid smittes med lussingesyge, er der ca. 10 % risiko for, at sygdommen overføres til barnet. Af de smittede fostre vil kun ca. 10 % blive påvirket.
Lussingesyge giver ikke misdannelser hos barnet, men hvis kvinden får sygdommen tidligt i svangerskabet, kan det føre til spontan abort. Optræder sygdommen senere i svangerskabet, kan det medføre alvorlig blodmangel hos det ufødte barn. I værste fald kan det føre til barnets død før fødslen. Dette sker dog meget sjældent. Hvis man er opmærksom på problemet, ville man ved scanning følge barnets tilstand og evt. give blodtransfusion via navlestrengen eller lade barnet før tiden. Sygdommen får ikke varige følger for barnet.
Arbejdstilsynet har udarbejdet retningslinier for, hvornår gravide, som ikke selv har haft lussingesyge, bør fraværsmeldes, hvis de arbejder i en børneinstitution, hvor der optræder lussingesyge. Generelt kan anbefales:
Hvis du arbejder med børn (børneinstitution, skole, dagpleje), og der påvises lussingesyge på institutionen, bør du fraværsmeldes og hos din læge få taget en blodprøve for antistoffer. Viser blodprøven, at du aldrig har haft sygdommen, er du i risiko for at blive smittet og bør derfor fortsat være fraværsmeldt, indtil udbruddet i institutionen er overstået. Det vil ofte være indtil 6 uger efter, at seneste tilfælde af sygdommen er konstateret.
Hvis der er påvist lussingesyge på din ægtefælles job, eller i dit barns institution, skal du have undersøgt en blodprøve for antistoffer. Viser blodprøven, at du aldrig har haft sygdommen, bør du evt. have undersøgt en blodprøve hver 2 uge, indtil udbruddet i institutionen er overstået. Men der er ikke grund til, at du bliver fraværsmeldt eller til at holde dine børn hjemme.
Hvis du allerede ved at du tidligere har haft lussingesyge (det kan ses i blodprøven), er videre kontrol eller fraværsmelding ikke nødvendig.
Haresyge (Toksoplasmose)
Haresyge skyldes smitte med en parasit, som herhjemme ofte findes hos harer og andet vildt. Man kan blive smittet, når man gør vildtkød i stand, ved at indtage råt kød fra inficerede dyr eller ved kontakt med afføring fra katte, der udskiller parasittens æg i afføringen.
Sygdommen er helt ufarlig for raske personer, men kan være en alvorlig fare for det ufødte barn, hvis moderen smittes i graviditeten. Sygdommen kan give alvorlige misdannelser, særligt på centralnervesystemet. Hvis moderen smittes indenfor de første 3 måneder af svangerskabet, kan sygdommen medføre abort. Ved smitte senere i graviditeten er der en aftagende risiko for alvorlige synlige skader hos barnet.
Medfødt toksoplasmose ses hos ca. 1 af 3000 nyfødte børn. Man kan behandle infektionen i barnets første leveår, og dermed hos de fleste forhindre skader senere i livet. Uden behandling risikerer op mod halvdelen af de børn, som har været udsat for smitte under graviditeten, efterfølgende at blive påvirket af infektionen. Blandt disse børn er skader på synet en almindelig konsekvens. Derfor undersøges alle nyfødte børn i Danmark for evt. medfødt toksoplasmose (ved blodprøve fra navlesnoren, den såkaldte PKU-prøve).
Ca. 25% af alle gravide danske kvinder har tidligere haft infektionen. Har man haft infektionen, får man den ikke igen. Risikoen for smitte nedsættes, hvis man gennemkoger og gennemsteger alle former for kød, og undgår kontakt med katteafføring.
Sår ved kønsorganerne (Herpes genitalis)
Herpes i underlivet skyldes et virus (herpes simplex type 1 eller type 2), som fremkalder en tilbagevendende kronisk infektion. Nogle kvinder har kun få herpesudbrud med lange mellemrum og af mild karakter. Andre kan være mere plagede.
Gravide med tilbagevendende udbrud af herpes smitter ikke deres barn ved fødslen, da barnet er beskyttet af moderens antistoffer.
Hvis den gravide har sit første herpes genitalis udbrud omkring fødselstidspunktet, er der en teoretisk risiko for smitte af barnet, når det fødes den naturlige vej.
Hvis børn smittes, kan de blive alvorligt syge og endda være i risiko for dø af infektionen. I de meget sjældne tilfælde, hvor der er tale om et førstegangsudbrud, kan kejsersnit derfor komme på tale. Udbrud af herpes genetalis, som mistænkes for at være det første, viser sig ved nærmere undersøgelse af blodprøver ofte at være et udbrud af en tidligere infektion.
Streptokokker (Gruppe B)
Streptokokker (gruppe B) findes i bakteriefloraen i skeden hos 10-40 % af alle gravide. Der er for den gravide tale om en ganske ufarlig bakterie, som normalt ikke kræver behandling. Samme bakterie kan imidlertid i sjældne tilfælde give anledning til en meget alvorlig, livstruende infektion hos nyfødte, som smittes under fødslen.
Man har mistanke om, at gruppe B streptokokker kan være medvirkende årsag til for tidlig fødsel og for tidlig vandafgang. Gravide, som har fået påvist denne bakterie i urin eller i skeden, vil ofte få penicillin i forbindelse med selve fødslen, for at forebygge smitte af barnet. Man vil efter fødslen nøje overvåge barnet i de første døgn.
De færreste gravide bliver dog undersøgt for gruppe B streptokokker, da de kun sjældent er årsag til sygdom hos nyfødte. Gruppe B streptokokker er ikke et problem, gravide normalt skal frygte.
HIV
HIV er et meget stort problem globalt set, men heldigvis et relativt begrænset problem i Danmark. En HIV-positiv kvinde (som ikke har fået AIDS i udbrud) kan sædvanligvis gennemføre et svangerskab uden større problemer for sig selv. Men der er omkring 10% risiko for, at barnet smittes i livmoderen eller ved fødslen med HIV-infektionen.
Der er også beskrevet visse karakteristiske misdannelser hos nogle børn af HIV/AIDS-mødre. Er en HIV-positiv kvinde blevet gravid, kan der således være god grund til at tilråde hende en provokeret abort. Ønsker hun at gennemføre svangerskabet, må dette ske under tæt kontrol på specialafdeling.
Hepatitis B (smitsom leverbetændelse)
Smitsom leverbetændelse hos gravide udgør ingen risiko for det ufødte barn under graviditeten. Smitten passerer ikke gennem moderkagen, men kan evt. overføres til barnet ved fødslen. Hvis moderen (eller faderen) er kronisk bærer af sygdommen, er det vigtigt at vaccinere barnet efter fødslen, for at det ikke senere i livet skal udvikle leverbetændelse. I Danmark undersøges nu alle gravide for smitsom hepatitis ved en blodprøve tidligt i svangerskabet.
