Sidst opdateret: 2. dec. 2009
Af Court Pedersen, professor overlæge i infektionssygdomme, dr. med.
Formålet med vaccination er at stimulere kroppens immunforsvar til at lave et forsvar mod en bestemt infektion, så infektionen enten helt kan undgås eller så sygdomsforløbet bliver mindre alvorligt. Vaccination gives bedst før man udsættes for en infektion, men i nogle tilfælde virker vaccination også, hvis den gives kort tid efter udsættelsen (f.eks. hepatitis A, hepatitis B og hundegalskab, rabies). Vaccination anvendes både mod bakterier (fx difteribakterier og stivkrampebakterier) og virus (fx mæslingevirus, influenzavirus og røde hunde virus), men der findes langtfra vacciner mod alle infektioner. Vaccination har været mest succesfuld i forbindelse med virussygdomme.
Hvad sker der, når man vaccineres?
Det er vigtigt at huske, at ingen vaccination giver 100 %’s sikkerhed mod smitte og sygdom.
I praksis sker de fleste vaccinationer ved, at man ved injektion får sprøjtet enten en svækket variant af virus, dvs. et virus der ikke fremkalder alvorlig sygdom, et dræbt virus eller blot en enkelt bestanddel (fx et protein) fra virus ind i kroppen. Kroppen reagerer ved at etablere en immunreaktion mod det indsprøjtede stof, og hvis vaccinen er effektiv, så vil denne immunreaktion virke beskyttende, såfremt man senere udsættes for den naturlige infektion med virus.
Enkelte vacciner gives ved at man spiser en tablet eller drikker en opløsning, der indeholder en svækket variant af mikroorganismen (f.eks. koleravaccine).
Beskyttelsen efter vaccination er i nogle tilfælde kortvarig og i andre tilfælde livslang. Nogle sygdomme kræver blot én indsprøjtning, andre op til tre eller fire stykker. Det er vigtigt at huske, at ingen vaccination giver 100%’s sikkerhed mod smitte og sygdom.
På verdensplan er kopper og polio eksempler på sygdomme, hvor vaccination har gjort en fantastisk stor forskel. Kopper er udryddet og polio er næsten udryddet.
Eksempler på andre sygdomme, der kan vaccineres imod
- Mæslinger
- Røde hunde
- Fåresyge - MRF
- Difteritis
- Kighoste
- Stivkrampe (tetanus)
- Polio
- Pneumokokbakterier
- Børnemeningitis (HIB)
- Influenza
- Hepatitis A og Hepatitis B
- Human papilloma virus (HPV), der er årsag til de fleste tilfælde af livmoderhalskræft
- Rotavirus (diarresygdom hos især børn)
- Sygdomme man kan pådrage sig under rejser fx gul feber og japansk hjernehindebetændelse)
Desværre er det ikke alle virussygdomme, der kan vaccineres imod. HIV-infektion er én af dem. Men forhåbentlig vil det med en stor forskningsindsats en dag lykkes at også at fremstille en vaccine mod denne sygdom.
