Årsager til fedme

Verdens Sundheds Organisationen (WHO) har erklæret fedme for en global epidemi. Rundt omkring i verden er der derfor iværksat undersøgelser af årsagerne til at fedmen breder sig som en steppebrand. Selvom de bagvedliggende årsager langt fra er afklarede, foreligger der en del dokumentation for forskellige årsagskompleksers betydning for udvikling af fedme.

Genetik og fedme

Et af de områder der har størst fokus er genetikken. Der foreligger ret entydige beviser for, at en arvelig/genetisk disposition for udvikling af fedme er en medvirkende årsag til den globale fedmeepidemi. Selvom man endnu ikke har endeligt afklaret hvilke processer i fedmeudviklingen, der er påvirket af generne, står det klart, at genetikken har stor betydning for kroppens reaktion på forskellige miljømæssige forandringer, ikke mindst kostforandringer og ændringer i den fysiske aktivitet. Som regel kommer den genetiske disponering til udtryk ved en utilstrækkeligt fungerende appetitregulering. I sjældne tilfælde kan der også være tale om et unaturligt lavt stofskifte.

Det er vigtigt at pointere, at selvom generne disponerer enkelte mennesker for fedme vil de særlige arveanlæg i langt de fleste tilfælde kun aktiveres når:

• Kosten bliver for fed og omfangsrig
• Måltiderne for få
• Den fysiske aktivitet mangelfuld

Den betydelige stigning i forekomsten af fedme gennem de seneste 40-50 år skyldes med andre ord ikke ændringer i menneskets arvemasse, men ændrede miljømæssige forhold, der resulterer i, at genetisk disponerede individer udvikler fedme.

Fysisk aktivitet og fedme

Der er mange forhold, der gør, at der er sket en meget stor reduktion i befolkningens fysiske aktivitetsniveau gennem de seneste årtier. I samme periode som fedmeforekomsten er steget voldsomt, har der således været en betydelig reduktion i det samlede energiforbrug ved arbejde i industri og landbrug. Den store udbredelse af biler, fjernsyn, og på det seneste computere, er også sammenfaldende med den øgede fedmeforekomst. Det diskuteres meget, om den ændrede fysiske aktivitet er den primære årsag til fedmeepidemien, eller om det blot er en lille brik i det store puslespil. Undersøgelser, der viser en parallel udvikling mellem antallet af timer brugt foran fjernsynet og udviklingen i fedme, kunne indikere, at den dalende fysiske aktivitet er den væsentligste årsag til fedme, særligt set i lyset af at vi tilsyneladende spiser sundere og sundere og indtager mindre energi end for år tilbage. Samlet peger resultaterne fra den etablerede forskning på, at det fysiske aktivitetsniveau er en afgørende årsag til den stigende fedmeforekomst, og specielt blandt børn synes den tid, der tilbringes foran tv, video og PC at være proportional med børnenes BMI (vær opmærksom på at der findes særskilte kurver for BMI-målinger til børn).

Blandt voksne er det ofte stillesiddende arbejde en af de væsentligste årsager til fedme. For eksempel ser du hyppigt fedme hos taxa- og buschauffører, IT-konsulenter og andre med et fysisk inaktivt arbejde. Det bedste værn mod den inaktive arbejdsdag er øget fysisk aktivitet i fritiden. Det er veldokumenteret, at hvis du øger din fysiske aktivitet, så er der også gode muligheder for, at du taber dig, især hvis aktiviteten kombineres med en omlægning af kosten mod mere fedtfattige vaner.

Ændringer i kosten

Omkring anden verdenskrig udgjorde fedtet i kosten kun ca. 35 procent af det samlede energiindhold. I slutningen af 1980´erne kom mere end 40 procent af energien fra fedt. Samtidig havde kosten ændret sig hen imod et mindre indtag af kornprodukter og kartofler og til et øget indtag af kød og mælkeprodukter. Parallelt med stigningen i kostens fedtindhold sås en stigning i forekomsten af fedme. De seneste år er kostens fedtindhold dog dalet. Alligevel bliver stadig flere danskere fede, og det leder til den nærliggende konklusion, at det ikke kun er kostens fedtindhold der har betydning for fedmeudviklingen.

Spisevaner indeholdende for meget sukker, alkohol, forarbejdede levnedsmidler og manglende kostfibre har en større eller mindre indflydelse på forekomsten af fedme. Undersøgelser bekræfter da også, at vores portioner er blevet større henover årene, så vi simpelthen spiser mere mad, end vi gjorde tidligere. Dette kolliderer med vort dalende aktivitetsniveau og skaber en tikkende bombe under folkesundheden,

Det er ikke kun generelle ændringer i danskernes kostvaner, der har betydning for udviklingen af fedme. Personlige problemer kan føre til et øget fødeindtag (trøstespisning). Det samme kan usunde kostvaner fremprovokeret af hyppige forretningsmiddage, rejseaktivitet med tilknyttede restaurantbesøg og mange andre faktorer. Et af de primære fokusområder har de seneste år været flydende kalorier fra sodavand og alkoholiske drikke. Undersøgelser viser, at flydende kalorier mætter meget dårligt, og derfor kommer man nemt til at hive for meget energi indenbords, når de faste måltider suppleres med alkohol og sodavand, samt saftevand, mælk, juice og alle andre kalorierige drikke. I lyset af, at netop indtaget af sodavand er kraftigt stigende blandt børn og unge, og rødvinen har udviklet sig til en hverdagsdrik i mange hjem, er det vigtigt, at rette fokus på disse kaloriesyndere.

Rygeophør

Undersøgelser viser, at rygning kan virke slankende. Det skyldes, at nikotin fra rygning øger stofskiftet, og at rygning tillige bevirker, at du spiser mindre. I tilfælde af et rygeophør er der en tendens til at tage nogle kilogram på, og derfor vælger mange mennesker, specielt kvinder, at fortsætte med rygningen for at holde vægten nede. Tendensen er meget uheldig, for vægtstigningen i forbindelse med rygeophør er sædvanligvis kun på et par kilo, og sjældent så voldsom, at rygeophøret i nævneværdig grad bidrager til udvikling af egentlig fedme. Samtidig er de helbredsmæssige fordele ved rygeophør langt større end den risiko, der er forbundet med en mindre vægtøgning.

Alkoholindtag

Der kan ikke drages entydige konklusioner om betydningen af alkohol for udviklingen af fedme. Alligevel er det interessant at hæfte sig ved det stigende alkoholindtag, som for voksne især skyldes, at rødvin er gået fra at være en festdrik, til at være en hverdagsdrik. Næst efter fedt indeholder alkohol gram for gram flest kalorier af alle energigivende næringsstoffer. Undersøgelser indikerer, at stoffet ikke mætter nævneværdigt, og derfor kompenserer man sjældent for de indtagne alkoholkalorier ved at spise mindre - ofte tværtimod, fordi alkoholindtaget fremmer nydelsen ved et måltid. Det er veldokumenteret, at alkohol hæmmer fedtforbrændingen under et måltid, resulterende i en øget fedtdeponering.

Flere undersøgelser finder desuden et sammenfald mellem et højt alkoholindtag og forekomsten af det særligt sundhedsskadelige bughulefedt. Det er ikke endeligt afklaret, om det er alkohol eller den livsførelse, der følger med et højt indtag af alkohol, der leder til udvikling af bughulefedme.

Uanset hvad må det dog med henblik på forebyggelse af fedme frarådes at indtage mængder udover sundhedsmyndighedernes anbefalede grænseværdier på 14 ugentlige genstande for kvinder og 21 ugentlige genstande for mænd.

Graviditet og overvægt

Næsten halvdelen af alle overvægtige kvinder anfører graviditet som den væsentligste årsag til, at de har lagt sig ud. I gennemsnit er vægtøgningen kun på et par kg et år efter graviditeten, men en sjettedel af alle kvinder tager mere end 5 kg på og ca. to procent tager mere end 10 kg. på. Især førstegangsgravide ikke-rygere og allerede overvægtige er særligt disponerede for en ufrivillig vægtøgning efter endt graviditet.

Barnets tidlige ernæring

Der er visse holdepunkter for, at barnets tidlige ernæring og ernæringen i fostertilstanden har betydning for udviklingen af fedme i voksenalderen. Forskellige undersøgelser indikerer, at underernæring i fostertilstandens første og andet trimester kan være forbundet med voksenfedme, mens underernæring i tredje trimester kan kobles til slankhed som voksen. Forskningen er vanskelig, og det er endnu for tidligt at drage entydige konklusioner på området.

Medicin og sygdom

Betydningen af den medicin-inducerede fedme er begrænset og formentlig kun ansvarlig for få procent af den generelle fedme i befolkningen. En lang række farmaceutiske produkter har vægtøgning som bivirkning. Det drejer sig specielt om de ældre antidepressive midler, visse antipsykotiske midler og visse antiepileptiske midler, der kan resultere i så stor vægtøgning, at patienterne udvikler egentlig fedme. Omvendt er der medicin, der har vægttab som en bivirkning.

Meget sjældne genetiske sygdomme, skader på hypotalamus og hormonsygdomme kan ligeledes resultere i overvægt eller fedme. Ved behandling med binyrebarkhormon kan i værste instans udvikles Cushings syndrom, der især disponerer for bugfedme.

Test dig selv

Mænds vægt
Kvinders vægt