Hjælp - jeg er for tynd

Omkring halvdelen af alle voksne danskere er overvægtige - det problem er velkendt. Men i den modsatte ende af spektret er der også nogle, der er alt for tynde. Der er langt færre af dem, men som de overvægtige slås de også med deres vægt - de vil bare gerne veje mere.

Personer med "naturlig" undervægt kan være meget frustrerede over deres magerhed og have et stort ønske om at veje mere. Ofte oplever de at kunne spise på livet løs, uden at det overhovedet sætter sig. Der er ikke forsket i, hvorfor det er sådan, men den mest sandsynlige forklaring er, at den naturligt tynde har en meget velreguleret appetitfølelse. Det betyder, at den naturligt tynde efter at have spist store mængder mad den ene dag helt ubevidst underspiser i de næste dage. Resultatet er, at personen i gennemsnit får tilført lige præcis den mængde energi, som er nødvendig for at holde vægten på et stabilt niveau. Du kan muligvis "snyde" appetitreguleringen i et vist omfang ved at følge de kostråd, der står sidst i denne artikel. Hvis du ikke kan opnå vægtstigning af den vej, må den naturligt undervægtige affinde sig med at være tynd.

Tjek dit BMI og se om du er undervægtig

Blandt kvinderne er det 4 pct. og blandt mændene er det 1 pct. der vejer for lidt. Grænsen for undervægt er sat ved et BMI (body mass index = kropsmasseindex) på 18.5 kg/m2. Ligger dit BMI under 18.5 er du undervægtig. Hvis BMI er lavere end 16 er du decideret underernæret. Du kan beregne dit personlige BMI ved at gå ind på vægttesten for kvinder og for mænd.

Undervægt kan være OK

Hvis du er undervægtig, har du små fedtdepoter. Det kan betyde, at du er mere kuldskær, end du ellers ville være, men magerhed behøver ikke at være forbundet med nogen form for symptomer eller helbredsmæssige problemer.

Undervægt er altså ikke nødvendigvis et helbredsmæssigt problem, og du har ingen grund til at bekymre dig om din undervægt hvis:

• Vægten har været stabil gennem flere år
• Appetitten er god og spisevanerne normale
• Det fysiske aktivitetsniveau, energien i hverdagen og velværet er upåvirket
• Søskende og forældre ligeledes er spinkle og magre mennesker

I disse situationer vil din undervægt typisk være arveligt betinget og anses for naturlig. Er du alligevel i tvivl så diskuter din vægt og dine spisevaner med din læge.

Vær opmærksom hvis du pludselig taber dig

Er din undervægt opstået efter et ufrivilligt vægttab, skal den tages alvorligt. Generelt bør du altid kontakte egen læge ved store ufrivillige vægttab og bede om en helbredskontrol. Vægttab kan nemlig skyldes sygdomme som:

• Sukkersyge
• Forhøjet stofskifte
• Mavetarmsygdomme
• Kræftsygdomme

Psykiske problemer kan også føre til vægttab. Vær opmærksom på:

• Stress
• Nervøsitet
• Depressioner

Alle disse muligheder vil blive undersøgt i forbindelse med et helbredstjek hos din egen læge. Din læge vil naturligvis også kunne vurdere om undervægten skyldes en egentlig spiseforstyrrelse (nervøs spisevægring eller anoreksi).

Spiseforstyrrelser og afmagring

Godt ½ pct. af danske kvinder i alderen 15-65 år lider af anoreksi. Tilstanden forekommer også blandt mænd, men 10 gange mere sjældent. Anoreksi er en alvorlig tilstand, som ubehandlet kan føre til døden. Det er derfor vigtigt at der reageres, hvis en person viser tegn på at lide af anoreksi. Typiske kendetegn er slankeadfærd og overdreven motion hos en person, som i forvejen er slank eller undervægtig. Personer, der lider af anoreksi, har svært ved selv at erkende at han/hun har et spiseproblem eller er undervægtig. De kan derfor ofte ikke selv se behovet for hjælp. Ofte må de pårørende gribe ind for at få indledt den helt nødvendige behandling. Anoreksi bunder typisk i svær angst, og der er derfor behov for både læge og psykolog i behandlingen.

Sundhedsmæssige problemer ved underernæring

Sygelig magerhed og underernæring vil ofte være forbundet med nedsat energi i hverdagen:

• Lavt blodtryk med symptomer i form af svimmelhed
• Nedsat modstandskraft mod infektioner
• Forringet helingsevne
• Udeblivelse af menstruation

Ved ekstrem udmagring bliver personen tiltagende inaktiv og apatisk, ligeglad og initiativløs. Ved undervægt vil der på længere sigt også kunne opstå bl.a. blodmangel og knogleskørhed.

Kosten kan hjælpe dig op i vægt

Hvad enten du er "naturlig" undervægtig eller undervægtig på grund af fysisk eller psykisk sygdom vil en varieret kost baseret på nedenstående råd kunne bidrage til en vægtstigning på en sundhedsmæssig forsvarlig måde (lider du af alvorligere kroniske sygdomme som hjertesygdom eller sukkersyge skal du diskuterer dine kostændringer med din læge).

• Øg energi-indholdet i din kost. Det kan du gøre ved at spise mere fedt og mere sukker. Den sundeste måde at øge fedtindtagelsen på er ved at spise flere planteolier og/eller bløde margariner. Med andre ord: Mere blød margarine på brødet og mere olie i dine varme retter og i sovsen.
• Drik energiholdige drikke i stedet for vand, te og kaffe. Dvs. mælk, øl, vin, sukkersødet sodavand og alkohol, det sidste dog med måde.
• Spis løs af de energirige kulhydratkilder som pasta, ris, kartofler (helst som mos) og brød.
• Begræns indtagelsen af de energifattige kulhydratkilder som frugt og grønt til 200-300 g om dagen.
• Spis fed fisk og eventuelt også fede kødtyper, herunder fede pålægstyper som spegepølse, rullepølse og fed leverpostej.
• Selv om typen af fedt ikke er sund, kan det i nogle tilfælde alligevel være velbegrundet også at øge indtagelse af fede mejeriprodukter: Fløde, smør, oste, sødmælk, creme fraîche.
• Vælg energirige mellemmåltider: Nødder, tørret frugt, chokolade, fede kager - helst baseret på planteolier.
• Spis en almindelig multivitaminpille med mineraler hver dag.

Hvis du ryger vil et rygestop kunne hjælpe dig til en vægtstigning. Det samme vil motion også kunne: Hvis du sørger for at spise godt, vil øget motion give dig større muskler og dermed en højere vægt.