Sidst opdateret: 28. nov. 2008
Af Eva Wulff Helge, cand.scient, ph.d.
Ligesom i resten af samfundet ses spiseforstyrrelser også indenfor idrætten og også her hyppigst blandt unge piger og kvinder. Dette udelukker dog på ingen måde, at unge drenge og mænd rammes af sygdommen. Den største forekomst af spiseforstyrrelser ses i idrætsgrene, hvor en lav kropsvægt og/eller udseendet er af stor betydning for præstationsevnen, fx langdistanceløb, gymnastik, kunstskøjteløb og udspring. Dog er risikoen for at udvikle spiseforstyrrelser indenfor disse idrætsgrene kun forøget, hvis man dyrker konkurrenceidræt.
Ved udvikling af spiseforstyrrelser vil der ofte være en glidende overgang fra almindelig optagethed af sundhed via slankekure og tvangsmæssige spisevaner til egentlige behand-lingskrævende sygdomstilstande.
Endvidere ses en forøget risiko indenfor idrætsgrene hvor man er inddelt i vægtklasser, fx letvægtsroning og kampidrætsgrene. Men spiseforstyrrelser kan forekomme indenfor alle idrætsgrene!
Spørgsmålet er, hvordan man opdager, at en idrætsudøver er ved at udvikle en spiseforstyrrelse? Det være sig fx en træningskammerat, en søn eller datter, en kæreste eller én, man er træner for. Ved udvikling af spiseforstyrrelser vil der ofte være en glidende overgang fra almindelig optagethed af sundhed via slankekure og tvangsmæssige spisevaner til egentlige behandlingskrævende sygdomstilstande som fx anorexi og bulimi. Det er derfor helt afgørende at gribe ind i tide - før den unge har udviklet en klinisk spiseforstyrrelse. Ofte er kammerater de første, som opdager at noget er galt, og det er vigtigt at tage deres bekymring alvorligt.
De tegn på spiseforstyrrelser man skal være opmærksom på kan overordnet inddeles i to kategorier, adfærdsmæssige - og fysiske tegn:
Adfærdsmæssige tegn:
- store og hyppige humørsvingninger
- isolation fra andre
- hyppige toiletbesøg
- måltider alene
- misforhold mellem synligt energiindtag og kropsvægt
- hyppige kommentarer om egen eller andres vægt og udseende
- træning til hver en tid
Fysiske tegn:
- svimmelhed, besvimelser
- pludseligt vægttab eller hyppige vægtsvingninger
- uforklarlig træthed
- menstruationsforstyrrelser
- hyppige skader/stressbrud
- vedvarende uforklarlige mavesmerter
- røde øjne, sår i mundvige og omkring neglene, skader på tandemaljen (pga. opkastninger)
- hårtab
Hvad kan jeg gør som træner eller forælder?
Skulle du som træner eller forælder opleve, at flere af disse tegn indgår i et mønster hos et ungt menneske, er det vigtigt, du følger din intuition. Hvis du føler, at noget er galt - så hav modet til at reagere overfor udøveren. Ofte vil det være en god idé at være to, når man henvender sig til den unge, fordi det kan være meget svært at tale om. Et menneske med spiseforstyrrelser vil næsten altid benægte overhovedet at have et problem med krop, vægt og mad. Før du reagerer, kan det være nødvendigt at søge råd hos nogen, der har en professionel viden om spiseforstyrrelser. De vil kunne hjælpe dig med at lave en plan for, hvordan du kan henvende dig med din mistanke.
Og husk, at de egenskaber, som gør en udøver til "den bedste", samtidigt indebærer en stor risiko for udvikling af risikoadfærd og spiseforstyrrelser!
Mere om idræt og spiseforstyrrelser:
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Landsforeningens overordnede formål er at give støtte, rådgivning og information til personer, der er ramt af en spiseforstyrrelse eller selvskade samt til pårørende og andre interesserede. Telefon 7010 1818 (anonym rådgivning), 3536 4913 (sekretariatet).
Center for Spiseforstyrrelser. Århus Universitetshospitals specialafdeling for behandling af spiseforstyrrelserne anorexi (nervøs spisevægring) og bulimi (nervøs spiseanfaldstilbøjelighed). Telefon 7789 4000
Klinik for spiseforstyrrelser - Gentofte Hospital. Dagtilbud og ambulant behandling til mennesker med spiseforstyrrelser. Telefon 3997 8432
Trænere og aktive, som er tilknyttet Team Danmark, kan kontakte klinisk diætist, Anna Ottsen på telefon: 4326 2537.
