Sidst opdateret: 11. okt. 2010
Er du træt af at slæbe rundt på de overflødige kilo, og er det på tide at gøre noget ved det? Så er det bare med at komme i gang. Spørgsmålet er bare, hvordan slankekuren bedst gribes an - og om det overhovedet er en decideret kur, du skal i gang med.
Hvis du skal tabe dig, skal energiforbruget grundlæggende overstige energiindtaget i en længere periode og altså faktisk skabe en negativ energibalance.
Der findes et hav af forskellige vægttabsstrategier, og nogle af dem er bedre end andre. For at guide dig gennem junglen af forskellige kure og spare dig for skuffelsen ved at hoppe på en værdiløs fupkur, får du her en gennemgang af de mest udbredte vægttabsstrategier og deres fordele og ulemper. Vi vil fortrinsvis komme ind på kure, der påvirker energibalancen og ikke beskæftige os med alternative behandlingsformer, som hypnose, NLP-terapi, etc.
Hvis du skal tabe dig, skal energiforbruget grundlæggende overstige energiindtaget i en længere periode og altså faktisk skabe en negativ energibalance. Vejene til at opnå dette umiddelbart simple regnestykke kan dog være vidt forskellige.
Her er en række muligheder:
Ideen med en ren pulverkur er at erstatte den almindelige mad med et pulver, der indeholder den ideelle kombination af næringsstoffer til at dække kroppens behov, selv ved et lavt energiindtag. Pulveret indtages i flydende form og har den store fordel, at det garanterer et hurtigt og kontrolleret vægttab. Kuren bør kun anvendes til at kick-starte vægttabet. Større og dermed længerevarende vægttab bør ikke realiseres via en pulverkur. Undersøgelser har nemlig vist, at langvarig brug af pulverkure med meget lavt kalorieindhold påvirker stofskiftet negativt, svækker immunforsvaret og koster muskelmasse.
De bedste erfaringer ses med et kalorieindtag på ca. 800 kcal. pr. dag. Det sikrer en tilstrækkelig tilførsel af værdifulde næringsstoffer samtidig med, at energiindtaget er tilpas lavt til, at du taber et til to kg om ugen. Pulverkur kan aldrig stå alene i forbindelse med en slankekur, for når du stopper med pulveret, nytter det ikke noget at vende tilbage til de gamle kostvaner. Du er nødt til at ændre de gamle og forkerte spisevaner til nyere og sundere, hvis de overflødige kilo skal holdes fra livet.
At skære ned på kostens fedtindhold uden decideret at spise mindre er for nogen en effektiv måde at slippe af med en lettere overvægt. Undersøgelser viser, at de fleste overvægtige ved at skifte over til fedtfattige vaner gennemsnitligt taber 2-3 kg i løbet af nogle måneder. Isoleret set er der med andre ord en forholdsvis lille gevinst at hente ved blot at spise fedtfattigt, om end nogle mennesker vil tabe mere end et par kilo. Skal du tabe mere end et par kilo, eller spiser du i forvejen meget fedtfattigt, er der mange andre faktorer i kosten, der skal tages hensyn til, og derfor egner omlægning til fedtfattig kost sig primært til lette vægttab og til at vedligeholde et opnået vægttab.
Den kaloriereducerede diæt, hvor du bevidst styrer det daglige energiindtag, er en virkningsfuld måde at tabe sig på. I nyere tid er det nemlig i stigende grad for store portioner, der koster på livvidden. Ved at lægge et loft på kalorieindtaget kommer du nærmest pr. automatik til at vænne kroppen til mindre mængder mad. Bedst er det for de flestes vedkommende at få lagt en forholdsvis stram kostplan, som følges til punkt og prikke. Hvis kostplanen er udarbejdet af en erfaren diætist, er du sikret en optimal næringsstoftilførsel og mæthed under hele forløbet. Diæten vil typisk resultere i et vægttab på et halvt til et helt kilo om ugen. Med mindre du har til hensigt at føre skarp kontrol med dit kalorieindtag resten af livet, egner den kaloriereducerede diæt sig kun til anvendelse i et begrænset tidsrum, hvor der skal smides nogle kilo fedt hurtigt og kontrolleret. Diæten bør ideelt set efterfølges af et mere fleksibelt kostsystem, der sikrer en varig omlægning til sunde og fedtfattige madvaner.
Måltidserstattere, der gør det ud for enkelte af dagens måltider, er et populært alternativ til den rendyrkede pulverkur. Mange mennesker trives godt med, at de f.eks. må spise almindelig aftensmad sammen med familien. Sammenlignet med den rene pulverkur er vægttabet som regel mindre, fordi der indtages en del kalorier gennem det/de frie måltider. I kombination med kaloriebalancerede, proteinrige måltider er måltidserstattere dog en effektiv vej til vægttab. Ligesom de andre restriktive kure bør denne slankekur efterfølges af nye, sunde kostvaner, der hjælper med at holde vægten nede.
Under motion og træning mangedobles energiproduktionen i forhold til, når du ikke bevæger dig. Det er med til at skabe en negativ energibalance, som er godt for dig. Øget fysisk aktivitet vil dog sjældent i sig selv virke synderligt slankende, fordi de fleste kompenserer for de forbrændte kalorier ved at spise mere. Det gælder især for intensiv sveddrivende træning, der øger appetitten og derfor får dig til at spise mere mad i løbet af dagen. I kombination med en omlægning til sunde, fedtfattige vaner kan det dog give et fortrinligt vægttab at motionere.
Rent slankemæssigt er det stort set ligegyldigt, hvilken motion du dyrker, bare du sørger for at få motioneret. I princippet gælder det nemlig blot om at sørge for, at det ugentlige energiforbrug er så højt som overhovedet muligt, og det opnår du bedst ved at dyrke så meget motion som muligt. Du behøver dog ikke et motionscenter eller et medlemsskab af en idrætsklub for at øge det fysiske aktivitetsniveau.
Hverdagsaktiviteter som for eksempel at tage cyklen i stedet for bilen, trapperne i stedet for elevatoren eller gå en rask tur en halv time er fortrinlige alternativer til den deciderede træning.
Hvis det er muligt, er det en fordel at inddrage styrkeøvelser i træningen. Styrketræning minimerer tabet af muskelmasse, og den større muskelmasse bidrager til et større energiforbrug i hvile.
Skillekostprincippet, der er et centralt element i Fit-4-Life konceptet, går bl.a. ud på at adskille stivelse og protein i måltidet. Argumentationen, der ikke finder belæg i naturvidenskaben men er baseret på alternative teorier, går på, at fordøjelsessystemet ikke skulle kunne fordøje begge næringsstoffer samtidig. Princippet er som sagt uvidenskabeligt og baseret på ukorrekte fysiologiske antagelser. I praksis gør skillekostprincippet det vanskeligt at spise en afbalanceret, sund kost, der tilgodeser kroppens behov for næringsstoffer samt giver en vedvarende behagelig mæthed. Eftersom der heller ikke ses bedre vægttab ved skillekostprincippet end andre, mere lødige, diæter, er det svært at se relevansen af denne type kure.
Dr. Atkins diæt og andre kulhydratfjendske kure, der er skåret over nogenlunde samme læst, er et amerikansk koncept, der i grove træk går ud på, at du skal spise det modsatte af, hvad de officielle anbefalinger ellers fortæller. Det anbefales bl.a. at spise fed, proteinrig mad og at spare på kulhydraterne. En opskrift der har vist sig at give overraskende gode resultater. Det er dog vigtigt, at kosten skrues fornuftigt sammen og ikke bare renses for kulhydrater, ellers bliver det for svært at dække kroppens behov for vitaminer og mineraler. Sørg for, at du får dine kulhydrater fra grønt og lidt fuldkorn og hold i øvrigt kulhydratmængden nede. Herved fjerner du en stor del af dagskostens kulhydrater, som er en af de helt store kaloriekilder.
En monodiæt er en slankekur, der er baseret på kun at spise en enkelt eller ganske få forskellige fødevarer under kuren. Der findes utallige eksempler på monodiæter, hvor du kun må spise blomkål, æg, agurker, grapefrugter eller lignende. Er du i stand til at overholde kuren, vil du uvægerligt tabe dig på en monodiæt. Den ekstremt ensformige mad er nemlig så kedelig, at du automatisk mister appetitten. At monodiæten alligevel ikke er en anbefalelsesværdig diæt skyldes, at du på relativt kort tid vil blive fejlernæret af den ensidige kost. Samtidig vil du i mange tilfælde miste en stor del af muskelmassen og dermed ende ud med et nedsat stofskifte efter endt kur.
For de fleste mennesker ender eventyret dog længe inden kuren bliver sundhedsskadelig, fordi de springer fra kuren indenfor få dage.
I visse kredse findes der stadig fortalere for denne 70'er kur, der går ud på periodevis kun at drikke frugt- eller grønsagssaft. Saftfaste er på ingen måde anbefalelsesværdig, for hovedparten af vægttabet består af vand, muskler og indre organer. Resultatet er i bedste fald et dalende stofskifte. I værste fald risikerer man skader på de indre organer, svækket immunforsvar og andre alvorlige tilstande.
