Vitaminer og Mineraler

Navn
Jern
 
Generelt
Det samlede indhold af jern i organismen er omkring 30-40 mg per kg legemsvægt, hvis jernstatus er normal. To tredjedele af kroppens jern er til stede i de røde blodceller, medens en tredjedel er oplagret i kroppens organer (i milten, leveren og knoglerne) og kan anvendes, hvis der bliver behov for det. Jern tabes hele tiden fra kroppen. Der tabes mere jern hos kvinder i den fødedygtige alder, som følge af blodtabet ved menstruation. Hos voksne mænd er det normale tab af jern omkring 1 mg om dagen fra kroppens ydre (hud) og indre (mavetarmkanal og urinveje) overflader. Hos menstruerende kvinder medfører det ekstra jerntab ved blødningen et ekstra jernbehov på 0,7 mg om dagen fordelt over alle månedens dage. Dette jerntab vil selvfølgelig variere fra kvinde til kvinde afhængig af hvor meget blod der tabes. Børn i 1-2 års alderen og i teenage-årene har også et større behov for jern på grund af den udtalte vækst i disse perioder. Også graviditet øger jernbehovet betragteligt. Da optagelsen af kostens jern fra tarmen højst er 10 %, anbefales drenge og mænd, samt ikke-menstruerende kvinder, en daglig indtagelse på omkring 10 mg. For menstruerende kvinder er anbefalingen 15-18 mg om dagen. Jernindtagelsen gennem kosten i Danmark er tilstrækkelig for drenge i skolealderen og for mænd. Yngre drenge har en indtagelse, som er lavere end anbefalingerne. Kvindernes indtagelse af jern er i alle aldersgrupper under de anbefalede tilførsler. Hos yngre kvinder er den daglige indtagelse i gennemsnit kun omkring 9 mg eller godt halvdelen af anbefalingerne. Mange sygdomme kan føre til øgede jerntab, f.eks. blødning i forbindelse med mavesår eller med betændelse eller svulster i tarmen. Mange lægemidler kan øge jerntabet fra mavetarmkanalen, især præparater af typen acetylsalicylsyre og kortisol. En stor mængde jern (omkring 200 mg) mistes ved en blodtapning.
 
Naturlig forekomst
Gode jernkilder er indmad, kød, fisk, kornprodukter, grønne grøntsager, bælgfrugter og tørret frugt. Kostens jern findes i to former: som det såkaldte hæmjern i indmad, kød og fisk og non-hæmjern i vegetabilske produkter. Optagelsen er høj for hæmjerns vedkommende, fra 5 til 35 % og en del lavere for non-hæmjern, fra 2 til 20%. I en dansk gennemsnitskost indtages omkring 10 % i form af hæmjern og 90 % i form af non-hæmjern. Mange forskellige stoffer i kosten har indflydelse på optagelsen af kostens jern. C-vitamin vil bl.a. øge optagelsen og calcium i mælk, polyfenoler i rødvin og te samt kostfibre nedsætter optagelsen.
 
Funktion

Jern indgår i det farvestof (hæmoglobin) i blodcellerne, som farver dem (og blodet) rødt. Hæmoglobin transporterer den ilt, der indåndes i lungerne, til kroppens celler, hvor ilten afgives og bruges. Der findes et tilsvarende jernholdigt stof i musklerne (myoglobin) med i princippet samme funktion, nemlig iltbinding og transport. Jern er også nødvendigt for en række af kroppens enzymer, bl.a. nogle, der deltager i det antioxidative forsvar. Det meste jern, både depotjernet og jernet i de røde blodceller og i musklerne, er bundet til proteiner. Hvis der indtages store doser jern, vil en del af dette jern optræde frit i kroppen. Frit jern kan under disse omstændigheder tværtimod øge dannelsen af frie radikaler (se antioxidanter) i organismen.

 
Mangel
Jernmangel med små eller ingen jerndepoter er meget udbredt i Danmark. Det ses hos omkring en tredjedel af kvinder i 20-40 års alderen og hos omkring 15 % af piger i teenage alderen. Omkring 75 % af danske kvinder har mindre jerndepoter, end der kræves for at gennemgå en normal graviditet uden at få en mangel. Undersøgelser udført indenfor de senere år tyder på, at et nedsat jernindhold i kroppen, uden en ledsagende blodmangel, kan give symptomer, hos børn bl.a. forsinket psykisk og motorisk udvikling og hos yngre kvinder nedsat indlæringsevne. Moderat til svær blodmangel giver flere ubehagelige symptomer, herunder træthed, hovedpine, svimmelhed, hjertebanken og åndenød. Blodmangel ses hos 2-5 % af fødedygtige kvinder.
 
Indikationer
Jerntilskud er nødvendigt ved behandling af jernmangel. Den daglige dosis bør være omkring 200 mg jern til voksne og 2-3 mg jern/kg til børn. Efter 2-4 ugers jernbehandling ses stigning i blodets indhold af hæmoglobin, og når indholdet af hæmoglobin i blodet er normalt, bør jernbehandlingen fortsættes i endnu 3-6 måneder for at fylde de tømte jerndepoter helt op. Men derefter bør jernbehandlingen ophøre, med mindre der foreligger en tilstand med fortsatte større jerntab. Sundhedsstyrelsen anbefaler jerntilskud på 40-50 mg/dag fra 10. graviditetsuge. Sundhedsstyrelsen anbefaler 8,8 mg jern til børn i alderen 6 til 12 måneder (tilskuddet bør kun undlades, hvis børnene får 400 ml modermælkserstatning, tilskudsblanding eller industrielt fremstillet vælling). Til for tidligt fødte børn anbefales fra 4 ugers til 12 måneders alderen 8,8 mg jern. Jerntilskud øger ikke den fysiske ydeevne med mindre der foreligger blodmangel. Sportsfolk med normal jernstatus vil derfor ikke have gavn af tilskud.
 
Kontraindikationer

Personer, som lider af nogle sjældne arvelige tilstande, hvor jernoptagelsen er øget, bør ikke tage jerntilskud.

 
Bivirkninger

Mavesmerter, kvalme og afføringsforstyrrelser, oftest forstoppelse. Bivirkningerne er dosisafhængige og ses sædvanligvis først ved doser over 60 mg dagligt. Afføringen farves sort, når man spiser jern. Langvarigt jerntilskud kan give ophobning af jern i organismen og muligvis fremme dannelsen af de stærkt aktive frie radikaler (se antioxidanter). Øget jernindhold i organismen har i den forbindelse været mistænkt for at kunne øge risikoen for kræft og blodprop i hjertet. Ved akut overdosering er symptomerne mavesmerter, opkastninger og diarré, som ofte er blodige. Dosis over 30 mg jern/kg kan give symptomer, og ved dosis på over 60 mg/kg kan symptomerne være alvorlige. Dødelig dosis er normalt noget højere, 200-250 mg/kg kropsvægt. Jernforgiftning er en af de hyppigste lægemiddelforgiftninger (specielt hos børn). Den er, som det kan forstås, ikke ufarlig og kræver altid akut hospitalsindlæggelse.

 
Interaktioner
Mange metaller, herunder også jern, binder sig til tetracykliner (en gruppe antibiotika) og nedsætter deres optagelse med op til 50 %. Der bør derfor gå mindst 3 timer mellem indtagelsen af tetracykliner og jern. Høje indtagelser af calcium og mangan hæmmer jernoptagelsen, medens C-vitamin øger optagelsen af jern, specielt ved jernmangel. Ved samtidig indtagelse af jernpræparater, disulfiram, etidronat eller penicillamin nedsættes optagelsen.
 
Farmakokinetik
Jernoptagelsen finder sted ved en aktiv og kompliceret proces i øvre del af tyndtarmen. Omkring 5-10 % af en indtaget dosis optages, højest ved nedsat jernstatus. Almindelige jernpræparater optages bedre, når de indtages mellem måltiderne, end til måltiderne. Optagelsen nedsættes, hvis jern indtages sammen med te, kaffe eller mælk, mens den fremmes ved indtagelse af juice (C-vitamin). Deponeres i lever, milt og knoglemarv. Overskydende jern udskilles meget langsomt. Kombinationspræparater, der indeholder både hæmjern og non-hæmjern er ikke bedre end de præparater, der kun indeholder non-hæmjern, fordi indholdet af hæmjern i kombinationspræparaterne er meget lille.
 
Graviditet og amning

Kan anvendes.