Kort fortalt om vitaminer og mineraler

PersilleDe fleste vitaminer indtages via kosten. En del af den nødvendige dosis D-vitamin og niacin er din krop selv i stand til at danne. Resten af dit vitaminbehov skal dækkes af den mad, du spiser.

Det er en misforståelse at tro, at vita­miner kan erstatte eller nedsætte be­hovet for mad. Vitaminer indeholder hverken kulhydrater, proteiner eller fedt. De bidrager derfor ikke med energi. Men de er, sammen med en­zymer, nødvendige for korrekt opta­gelse og udnyttelse af maden og for vækst, udvikling, forplantning og mange andre funktioner. Derfor er de livsnødvendige.

Vitaminer opdeles i vand- og fedtop­løselige. De vandopløselige vitami­ner ophobes ikke i organismen, og overskuddet udskilles med urinen.Derimod ophobes fedtopløselige vita­miner i leveren og i fedtvævet. Ved overdreven brug (af især A- og D-vita­min) kan de ophobes i så store mæng­der, at der er risiko for bivirkninger.

Vandopløselige

  • Biotin
  • C-vitamin
  • Folinsyre
  • Niacin
  • Pantothensyre
  • B-vitaminerne (B1, B2, B3 og B12)

Fedtopløselige

  • K-vitamin
  • E-vitamin
  • D-vitamin
  • A-vitamin

Mineraler

Ligesom vitaminer er også en række mineraler livsnødvendige. Der skelnes mellem makro- og mikromineraler. Betegnelserne makro og mikro har intet med mineralets funktion at gøre, men hænger sammen med den mængde mineraler, din krop har behov for.

Behovet for makromineraler regnes i gram per kilo kropsvægt, mens behovet for mikromineraler er betydeligt mindre, idet behovet regnes i milligram eller endda i mikrogram per kilo kropsvægt.

Mineraler

  • Calcium
  • Fosfor
  • Jern
  • Jod
  • Kalium
  • Klorid
  • Kobber
  • Kobolt
  • Magnesium
  • Mangan
  • Molybdæn
  • Natrium
  • Selen
  • Zink

Det kan diskuteres om arsen, bly, bor, fluor, krom, lithium, nikkel, silicium og vanadium skal tælles som livsvigtige mineraler. Men det er ikke dokumenteret, at de deltager i specifikke biokemiske reaktioner hos mennesket.

Mineralerne varetager mange og forskelligartede funktioner i kroppen. Eksempelvis indgår calcium og fosfor i knogler og tænder, jern i blodet, og natrium og kalium er vigtige for cellernes funktion. Calcium er også vigtig i forbindelse med signaloverførsel mellem nerve- og muskelfunktionen.

 
Kilde:Danmarks Apotekerforening
Læs også:

Apotekets e-handel

sms-service

Modtag en gratis sms, når du skal tage din medicin 

Find sundhedstilbud