Vitaminer og mineraler

Mennesket kan ikke klare sig uden vitaminer og mineraler. De er nødvendige for, at kroppen kan fungere normalt. Men langt de fleste af stofferne kan vi ikke selv danne. Derfor er vi nødt til at få dem udefra.

Kroppen kan i mange tilfælde selv styre, hvad den har brug for. Den sørger for at optage de nødvendige stoffer fra den kost, vi spiser og skiller sig selv af med overskuddet. Men kroppen er kun indrettet til at holde styr på mindre mængder.

Selvom vitaminer og mineraler ofte opfattes som "sunde", er de ikke harmløse! En del af stofferne kan give forgiftninger. De kan også påvirke hinandens evne til at blive optaget i kroppen. Er der for meget af det ene, kan kroppen komme til at mangle noget andet!

Kosten - den vigtigste kilde

Vitaminer og mineraler er livsvigtige. Men det er ikke det samme som at sige, at den daglige "vitaminpille" er livsvigtig.

I langt de fleste tilfælde dækkes vores behov gennem den almindelige kost. Kun hvis behovet er større end normalt, eller man spiser meget ensformigt, kan det blive et problem at få vitaminer og mineraler nok.

Kalk er dog en vigtig undtagelse. Vi har brug for store mængder kalk, og det kan være svært at dække behovet. Især hvis man ikke bryder sig om eller ikke kan tåle mælkeprodukter. Alle voksne bør have mindst 800 mg kalk dagligt.

Anbefalet daglig tilførsel (ADT)

Kroppen har brug for en vis mængde vitaminer og mineraler. Den mængde, vi skal have hver dag for at undgå mangelsygdomme, er fastlagt i form af ADT-værdier (Anbefalet Daglig Tilførsel).

Multivitamin-tabletter indeholder typisk en mængde vitaminer og mineraler, der svarer til ADT-værdierne, men ikke altid. Kalk findes sjældent i tilstrækkelig mængde i multivitamin-tabletter.

I Danmark anvender vi ADT-værdierne fra De Nordiske Næringsrekommendationer og Sundhedsstyrelsen. De ændres efterhånden, som nye forskningsresultater kommer frem.

Når behovet er større end normalt

Når behovet for vitaminer og mineraler er større end normalt, bliver det mere besværligt at få nok gennem kosten. Især ældre og gravide har ofte større behov for visse vitaminer og mineraler end det, der svarer til de almindelige ADT-værdier.

Hvis man sjældent er ude i solen, kan man have brug for mere D-vitamin. Det gælder også, hvis ens hud er meget mørk eller altid er tildækket udendørs. Spædbørn har også behov, der ikke kan dækkes af kosten alene.

Gravide og kvinder, der ønsker at blive gravide

For gravide er det vigtigt at undgå overdosering, især med de fedtopløselige vitaminer. Det gælder især i 1. halvdel af graviditeten. Fedtopløselige vitaminer er A-, D-, E- og K.

For meget A-vitamin er mistænkt for at kunne give fosterskader. Der er meget A-vitamin i lever. Derfor bør gravide undgå at spise for meget af det. Lidt leverpostej i ny og næ er dog intet problem.

Gravide bør holde sig indenfor ADT-værdien for A-vitamin (800 mikrogram). ADT-værdien for D-vitamin er 5 mikrogram, men gravide anbefales 10 mikrogram dagligt gennem hele graviditeten.

Gravide har behov for mindst 900 mg kalk (calcium) dagligt, lidt mere end ikke-gravide. Gravide skal tage ekstra jern, hvis de skal undgå at tære på deres egne jerndepoter. Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at tage 40-50 mg ekstra jern fra 10. graviditetsuge. Hvis den gravide lider meget af kvalme kan det eventuelt udskydes til 18. graviditetsuge.

Risikoen for en sjælden, men alvorlig misdannelse af fostrets rygmarv (neuralrørsdefekt) kan desuden nedsættes betydeligt med ekstra folinsyre (også kaldet folsyre og folat). Den anbefalede mængde er 0,4 mg (400µg) folinsyre dagligt fra graviditeten planlægges og de første 12 uger af graviditeten.

Lægen kan i nogle tilfælde ordinere en større mængde på recept. Det vil typisk dreje sig om kvinder, der tidligere har født et barn med neuralrørsdefekt.

Spædbørn og ammende mødre

Ammende har et større behov for kalk end gravide og andre kvinder. De bør have mindst 1200 mg kalk dagligt. En mængde der svarer til ca. 1 liter mælk om dagen.

Spædbørn, der ammes, får næsten alle de nødvendige vitaminer fra deres mor. Men der er sjældent nok D-vitamin i modermælken. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen at give spædbørn 10 µg ekstra D-vitamin dagligt fra barnet er 2 uger gammelt til barnet er 2 år. Det gælder også børn, der får modermælkserstatning.

Fra 6-måneders alderen anbefales et tilskud på 8 mg jern dagligt, indtil barnet begynder at spise normal kost (ofte i 12-måneders alderen). Får barnet mere end 400 ml modermælkserstatning dagligt, skal det ikke have jerntilskud, da dette er tilsat modermælkserstatningen. Hvis mælken ikke er tilsat jern, skal det stå på pakningen.

Børn, der er født for tidligt, eller som vejer under 2500 g ved fødslen, har særlige behov. De har blandt andet brug for:

• 8 mg ekstra jern dagligt allerede fra 4-ugers alderen og indtil 1 års alderen - uanset kost.
• 10 µg D-vitamin dagligt fra 1 uge til 2 år. Til børn med meget mørk hud og børn, der går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren, gælder det gennem hele barndommen - faktisk gennem hele livet.
• ca. 300 µg ekstra A-vitamin og 35 mg ekstra C-vitamin indtil 3-måneders alderen.

Ældre

Vi bliver dårligere med alderen til selv at danne D-vitamin. Mange ældre kommer ikke længere så meget ud, og får derfor ikke det sollys, huden skal bruge for at danne D-vitamin.

Samtidig er lever og nyrer med til at aktivere vitaminet, så kroppen kan bruge det. Især nyrernes funktion aftager med alderen, hvorfor de fleste over 65 år har et større behov for D-vitamin, end da de var yngre.

Ældre hjemmeboende over 70 år og plejehjemsbeboere anbefales 20 mikrogram dagligt kombineret med 1000 mg kalk.

Særligt vigtig er D-vitamin for ældre, der lider af knogleskørhed (osteoporose). Kroppen skal bruge D-vitamin for at kunne udnytte kalk, og især ved knogleskørhed har man et stort behov for kalk til knoglerne. Ældre over 65 år anbefales et tilskud på 500-1000 mg kalk dagligt, hvis de ikke drikker eller spiser mælkeprodukter.

Risikoen for knogleskørhed stiger med alderen, og kvinder rammes tidligere end mænd. Ekstra kalk og D-vitamin kan være med til at forebygge sygdommen. Lægen kan vurdere risikoen for knogleskørhed samt et eventuelt behov for endnu større doser kalk og D-vitamin.

Stærke vitamin- og mineralpræparater eller kosttilskud?

Når behovet for enkelte vitaminer eller mineraler er større end normalt, vil det letteste ofte være at tage et tilskud i form af et vitamin- eller mineralpræparat.

Der er forskellig lovgivning for den slags produkter, afhængigt af, hvor store mængder vitaminer og mineraler de indeholder.

Så længe indholdet i den angivne daglige dosis omtrent svarer til ADT-værdierne eller er lavere, kræver det ikke særlig tilladelse at markedsføre dem. Disse produkter går under betegnelsen "kosttilskud" og sælges under Fødevareloven.

Er indholdet af vitaminer eller mineraler derimod så højt, at det overstiger voksne menneskers daglige behov, er sagen en anden. Så store mængder kan påvirke kroppen anderledes end almindelig kost, og minder derfor mere om lægemidler.

Der er mange flere krav til produktion og kontrol af den type produkter. Lægemiddelstyrelsen skal bl.a. godkende den daglige dosis, der anbefales på pakningen. Disse produkter er ikke kosttilskud, men går under betegnelsen "stærke vitamin- og mineralpræparater". Nogle vitamin-/mineralprodukter er registreret som lægemidler.

Vitaminer og mineraler som lægemidler?

Traditionelt har vitaminer og mineraler været beregnet til at undgå mangelsygdomme. I den vestlige verden er mangelsygdomme blevet sjældne.

Til gengæld er man begyndt at interessere sig for at bruge vitaminer og mineraler forebyggende. Desværre er det stadig småt med beviser for stoffernes effekt, og den livlige debat gør området til en gråzone,med mange gyldne løfter og løse påstande.

Ingen kosttilskud må i dag sælges mod andet end fejlernæring. For de stærke vitamin- og mineralpræparater kræves der særlige beviser for virkning og sikkerhed, hvis de skal markedsføres som lægemidler mod andet end mangelsygdomme.

At tage vitaminer og mineraler for at forebygge fx kræft, styrke immunforsvaret eller modvirke hårtab må derfor ske efter egen vurdering. Der er ingen officielle anbefalinger at støtte sig til.