P-plaster

P-plasteret er en præventionsmetode til kvinder og er et alternativ til p-pillen. P-plasteret er et tyndt hudfarvet depotplaster af plast. Den klæbende del af plasteret indeholder de aktive stoffer (hormonerne norelgestromin og ethinylestradiol), der afgives gennem huden og over i blodbanen. Risikoen for graviditet er meget lille og svarer til beskyttelse med p-piller.

Sådan bruger du p-plasteret

Første gang du bruger p-plasteret sættes det på huden den første dag i din menstruation. Det kan påsættes i løbet af de første 24 timer af menstruationen. Hvis du sætter det på senere, er du ikke beskyttet mod graviditet de efterfølgende 7 dage og skal derfor beskytte dig med en anden slags prævention uden hormoner, indtil du skifter plaster. Den første dag, du sætter plaster på, er den samme ugedag hver gang. For et få en optimal beskyttelse, skal plasteret bruges som anvist. Plasteret skal sidde på i en uge af gangen dvs. i 7 dage. Den 8. dag tages plasteret af og et nyt plaster sættes omgående på. Det samme gøres ugen efter dvs. dag 15. Du skal ikke bruge p-plaster i uge 4 dvs. fra dag 22 til dag 28, hvor du vil få en menstruationslignende blødning. Herefter starter du forfra. Brugte plastre lægges i en affaldspakke, der ligger i pakningen.

Påsætning

Først åbnes folieposen med fingrene ved at rive den langs kanten. Tag fat i et hjørne af plasteret og tag det forsigtigt ud af folieposen. Hvis plasteret sidder fast i posen, skal du være opmærksom på, at den klare forside at plasteret stadig sidder på. Træk derefter halvdelen af den klare beskyttelsesanordning af uden at røre ved klæbefladen. Sæt plasteret på huden og fjern den anden halvdel af folien. For at få plasteret til at sidde godt fast, skal du trykke plasteret fast med håndfladen i 10 sekunder. Plasteret må ikke sidde på det samme sted hver gang. Herved mindskes risikoen for hudirritation. Normale aktiviteter som badning, brusebad, sauna og træning påvirker normalt ikke plastrets virkning. Dog anbefales det, at du efterfølgende kontrollerer, at det sidder som det skal.

P-plasterets placering

Plasteret skal sidde på huden, hvor den er ren, tør og uden hår. Det kan fx være på balden, underlivet, udvendig på overarmen eller øverst på ryggen. Det skal sidde et sted, hvor det ikke bliver gnedet af stramtsiddende tøj. Plasteret må heller ikke sidde på brysterne. For at undgå irritation af huden må plasteret ikke sidde på det samme sted hver gang.

Sådan virker p-plasteret

Den klæbende del af plasteret indeholder de aktive stoffer (hormonerne norelgestromin og ethinylestradiol), der afgives gennem huden over i blodbanen. Hormonerne bevirker, at du ikke får ægløsning. Herudover påvirker gestagenet slimet i livmoderen, så den bliver vanskeligere at gennemtrænge for sædcellerne. Hvis plasteret bruges rigtigt svarer beskyttelsen til den man kender ved p-piller.

Hvis p-plasteret skulle løsne sig eller falde af

• Mindre end en dag (op til 24 timer)

Prøv at sætte plasteret fast igen eller sæt straks et nyt plaster på. Hvis det ikke klæber, klæber fast i sig selv eller noget andet og hvis det tidligere har løsnet sig, skal du straks sætte et nyt plaster på. Plasteret skal stadig skiftes samme dag, som det gamle plaster. Det er ikke nødvendigt at bruge anden prævention.

• Mere end 1 dag (24 timer eller mere)

Du skal starte forfra på en ny 4 ugers cyklus og bruge en anden præventionsform samtidig, der ikke indeholder hormoner de næste 7 dage.

Hvis du glemmer at skifte plasteret

Sæt et nyt plaster på, så snart du kommer i tanke om det. Sæt det nye plaster på, når du skulle have skiftet det gamle.

• Hvis du glemmer at sætte dit plaster på, den første dag i din cyklus, er der en særlig risiko for, at du bliver gravid. Du skal derfor bruge en anden præventionsform samtidig de første 7 dage
• Hvis du glemmer at skifte dit plaster i mere end to dage, kan du blive gravid og du skal starte en ny 4 ugers cyklus.

Hvem kan bruge p-plasteret

P-plasteret kan bruges af stort set alle kvinder, som kan bruge p-piller, men er bedst egnet til kvinder under 35 år.

P-plasteret er mindre egnet til:

• Kvinder, der er over 35 år og ryge
• Kvinder med forhøjet blodtryk, sukkersyge, migræne eller hjertesygdomme
• Kvinder, der har alvorlig leversygdom
• Kvinder, der har haft blodpropper eller har arvelig tendens til blodpropper
• Kvinder, der har haft brystkræft
• Kvinder, der ammer (spørg lægen hvornår du efter fødsel evt. kan bruge P-plaster)
• Overvægtige kvinder, der vejer 90 kg eller derover.

P-plaster er ikke egnet til:

• Kvinder der tidligere har haft en blodprop, svær årebetændelse eller tilbøjelighed til disse sygdomme i familien
• Kvinder med svulster i hypofysen
• Kvinder med brystkræft eller sygdomme i lever og livmoder
• Kvinder der har arveligt betinget forhøjet kolesterol eller lider af forstyrrelser i blodets størkningsevne.

Sådan får du p-plaster

Hvis du ønsker at starte med p-plaster som præventionsform, skal du henvende dig til din læge eller til en præventionsklinik. Ved en samtale hos lægen vil I kunne finde frem til, om p-plasteret er en god præventionsmetode for dig. I forlængelse af samtalen skal lægen undersøge dig, tage dit blodtryk og evt. kontrollere din vægt. Lægen kan derefter udskrive en recept på p-plaster, som du køber på apoteket.

Fordele

• Lavt hormonindhold
• Virker en uge ad gangen og er dermed nemmere at bruge, end hvis du skal tage en p-pille hver dag
• P-plaster modvirker cyster og kræft i æggestokkene, og øger modstandskraften mod underlivsbetændelse
• Virkningen påvirkes ikke af diarre eller opkastning.

Ulemper

• P-plaster beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme som hiv, klamydia, herpes, gonoré eller kønsvorter. Du bør derfor bruge et kondom for at beskytte dig mod kønssygdomme
• I nogle tilfælde kan blødningen i pausen udeblive. Hvis du har mistanke om, at du er gravid, bør du staks henvende dig til din læge. Der er næppe risiko for misdannelser hos barnet, men hvis en graviditet konstateres skal p-plasteret tages af
• Der kan optræde bivirkninger som forbigående kvalme og utilpashed, uren hud, brystspændinger og humørsvingninger. Nogle kvinder oplever vægtøgning på grund af væskeophobning i kroppen, samt hovedpine og migræne. En let forhøjelse af blodtrykket kan forekomme. Nogle kvinder vil opleve irritation i og omkring skeden
• Mere alvorlige, men også sjældne bivirkninger, er årebetændelse, blodpropper i benenes dybe blodårer (vener), i hjertet, lunge eller hjerne. Denne risiko er større, hvis man er over 40 år gammel, hvis man tidligere har haft en blodprop, eller hvis der har været tilfælde af blodpropper i den nærmeste familie.

Hvem kan ikke bruge p-plaster?

Kvinder, der vejer mere end 90 kilo kan ikke bruge plasteret, fordi de ikke kan være sikker på, at plasteret afgiver nok hormon i forhold til kropsvægten og derfor ikke beskytter mod graviditet. Plasteret afgiver den samme mængde hormon, som lavdosis p-piller.

Bivirkninger

P-plaster har de samme bivirkninger som p-piller, dog forekommer kvalme og brystspændinger oftere end ved traditionelle p-piller. Der kan også forekomme bivirkninger på huden fx i form af udslet.

Du kan finde mange flere informationer om p-plasteret i indlægsseddel, du finder i pakningen.