Sidst opdateret: 15. feb. 2007
Husk plaster til smårifter og forbindinger (for eksempel kompresser, elastikbind og gazebind) til lidt større sår og forstuvninger. Du kan købe små førstehjælpskasser til rejsebrug. De indeholder et bredt udvalg af, hvad du kan få brug for (bl.a. også sprøjter og kanyler). Du kan rense såret med klorhexidin, som også findes i vådservietter. Skal du gå meget, kan du forebygge vabler med specielle plastre. Plastre kan også bruges til at aflaste trykket, hvis skaden er sket, og du har fået en vabel.
Vær også opmærksom på hvornår du sidst fik en stivkrampe-vaccination.
Sår og skrammer kan være hudafskrabninger, stik- og snitsår eller bid fra dyr og mennesker. Når huden beskadiges, så er det pågældende sted ubeskyttet mod sygdomsfremkaldende bakterier. Du skal rense såret omhyggeligt, så der ikke kommer betændelse. Før du renser såret skal du vaske hænderne grundigt. Rens først området omkring såret og derefter selve såret. Du kan bruge vand og mild sæbe til at rense såret. Vær især grundig med at rense sår som ikke bløder - blødning er nemlig med til at rense såret fordi blodet skyller eventuelle urenheder væk og mindsker risikoen for betændelse. Mindre sår kan dækkes med et hæfteplaster, større sår med et kompres, der eventuelt fastholdes med kirurgisk tape (englehud). Hvis der går betændelse i såret skal du kontakte lægen. Vær også opmærksom på hvornår du sidst fik en stivkrampevaccination. En stivkrampevaccination virker i ca. 10 år.
Hvornår skal lægen kontaktes?
Du bør kontakte lægen, hvis:
- Fuldstændig rensning af såret ikke er mulig
- Såret er dybt eller gaber så meget at det skal sys eller limes
- Der er tale om et bidsår (både fra mennesker og dyr)
- Der opstår betændelse
- Såret sidder i ansigtet eller tæt på led
- Stivkrampevaccination er ældre end 10 år eller aldrig foretaget
