Rejsevaccination

Ved rejser i udlandet anbefales forskellige vaccinationer afhængigt af hvor du rejser hen og hvor længe du er væk. Ved rejse i en række lande, især i Asien, Afrika og Sydamerika, er det nødvendigt at blive vaccineret mod smitsomme sygdomme. Risikoen for smitte er mindst ved korte rejser til storbyer og størst ved længerevarende rejser.

Hvis du skal ud at rejse er det en god idé at starte tidligt (4-6 uger før afrejse) med at undersøge hvilke vaccinationer, der er nødvendige for dig.

Hvis du skal ud at rejse er det en god idé at starte tidligt (4-6 uger før afrejse) med at undersøge hvilke vaccinationer, der er nødvendige for dig. Det er forskelligt fra land til land, hvilke vaccinationer, der er nødvendige. Vær også opmærksom på at der hele tiden opstår nye epidemier rundt omkring i verden, så det er vigtigt at du altid indhenter den sidste nye information.

På Seruminstituttets hjemmeside www.serum.dk og Udlandsvaccinationen www.vaccination.dk kan du finde oplysninger om, hvilke vaccinationer du bør få, inden du rejser til visse fremmede lande.

Danske Lægers Vaccinations Service samarbejder med landets største rejsebureauer for at sikre, at alle kunder får korrekt og præcis information om vaccination, rejseapotek og lægefaglige råd om forebyggelse og sundhed på rejsen. Samarbejdet sikrer også, at alle rejsende modtager 10 % rabat på vaccination på en af deres 13 klinikker. Bestil tid og læs mere Danske Lægers Vaccinations Service's hjemmeside www.sikkerrejse.dk.

Men husk, at vaccination ikke giver 100 % beskyttelse. Du bør derfor også være forsigtig med, hvad du spiser, og hvilket miljø du befinder sig i. Sygesikringen betaler ikke for rejsevaccinationer. Du skal derfor selv betale for de vaccinationer, der er nødvendige for at du kan rejse i et andet land.

 
Læs også:
Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.