Hvad gør jeg hvis jeg oplever bivirkninger?

Mennesker er indrettet forskelligt, både udvendigt og indvendigt. Dette gør det næsten umuligt at fremstille medicin, der ikke kan give en eller anden form for bivirkning.

Bivirkninger opleves forskelligt og kan påvirke dig i større eller mindre grad. Derfor kan det være svært at vide, hvordan man skal forholde sig, når man oplever bivirkninger.

Er bivirkninger farlige?

De fleste bivirkninger er ufarlige men kan være til stor gene. I meget sjældne tilfælde kan en bivirkning føre til fx hospitalsindlæggelse og/eller uarbejdsdygtighed.

Når du køber medicin, følger der en vejledning (indlægsseddel) med. Mangler du indlægssedlen, kan du enten spørge din læge, apoteket eller slå op på i medicin.dk, angående det præparat du ønsker at vide mere om.

I indlægssedlen nævnes de mest karakteristiske bivirkninger for den medicin, du får. Bivirkningerne deles ofte op i kategorier:

• Meget almindelige; Flere end 1 ud af 10 i behandling, har fået de nævnte bivirkninger
• Almindelige; Mellem 1 og 10 i behandling ud af 100, har fået de nævnte bivirkninger
• Ikke almindelige; mellem 1 og 10 i behandling ud af 1000, har fået de nævnte bivirkninger
• Sjældne; 1-10 ud af 10.000 i behandling, har fået de nævnte bivirkninger
• Meget sjældne; Færre end 1 ud af 10.000 i behandling, har fået de nævnte bivirkninger

Somme tider deles bivirkningerne yderligere op i ikke alvorlige og alvorlige bivirkninger.

Har jeg fået bivirkninger af min medicin?

Når man tager medicin, er der altid en risiko for et uheldigt forløb. Det er selv om alle rimelige forholdsregler er taget. Er du i tvivl, om du har fået en eller flere bivirkninger af din medicin, kan du starte med at læse indlægssedlen.

Typiske bivirkninger kan være:

• Hovedpine
• Svimmelhed
• Allergiske reaktioner (fx udslæt) eller øget lysfølsomhed på huden
• Mavegener (fx diaré, forstoppelse, for meget mavesyre)
• Kvalme
• Sløvhed/træthed

Selvom du får en af de nævnte bivirkninger, er det ikke ensbetydende med, at du skal stoppe med at tage medicinen eller blive unødig nervøs. Oftest er bivirkningerne forbigående og ikke alvorlige, men tal med din læge, hvis du føler dig utryg, eller hvis bivirkningen er for generende.

Oplever du en type ubehag, der ikke er nævnt som bivirkning i indlægssedlen, skal du ligeledes kontakte din læge. Det kan være en bivirkning.

Kan jeg forebygge bivirkninger?

Vurder først og fremmest om du tager medicinen som foreskrevet. I visse tilfælde kan du selv nedsætte gener der skyldes bivirkninger - eller helt undgå dem ved at sikre dig, at du har taget medicinen som anbefalet.

Fx:

• At medicinen tages på de rigtige tidspunkter i døgnet (fx morgen, middag og/eller aften) eller om medicinen skal tages sammen med mad eller på tom mave.
• At den rigtige dosis indtages, således at man ikke springer enkelte doser over, eller man tager mere medicin, end det der står, man skal.
• At medicinen opbevares ved den rigtige temperatur (fx køleskab) eller under 25˚C.
• At du undersøger om din medicin kan øge din følsomhed overfor sollys (fotosensibilisering) fx nogle typer antibiotika, antiparkinsonmidler, blodryksmedicin m.fl. Brug da en høj solbeskyttelse ved ferier med sol og i sommerperioden.
• At medicinen opbevares i original emballage (dette nedsætter risikoen for at tage fejl af anden medicin, hvis du tager forskellige typer og/eller blander dem sammen i en pilleæske).
• At se efter om medicinen er blevet for gammel.

Eksempelvis kan Eltroxin (for stofskiftet) give hjertebanken. Tages denne før sengetid, i stedet for om morgenen, kan bivirkningen mindskes væsentligt, eller helt forsvinde.

Tager du flere typer medicin er risikoen for bivirkninger større. Virkningen af et lægemiddel kan fx forstærkes eller svækkes, hvis man tager andet medicin samtidig. Se artiklen Medicin kan påvirke anden medicin.

Håndkøbsmedicin, naturlægemidler og kosttilskud (fx Ginseng) kan også have indflydelse på virkningen af den medicin, du tager, og de gener du evt. måtte opleve. Informer derfor altid din læge, hvis du tager præparater indenfor de 3 nævnte grupper. Nogle stærke vitamin- og mineralprodukter kan også have indvirkning på din medicin. Spørg også gerne på apoteket.

Der findes en side på nettet, der kaldes www.medicinkombination.dk. Her kan du skrive navnene på de præparater, du tager - heriblandt også håndkøbslægemidler og naturlægemidler - og se hvordan de påvirker hinanden. Er du i tvivl om flere typer af den medicin, du får fra lægen, går sammen, tal da med din læge, inden du ændrer på noget.

Hvornår skal jeg reagere på en bivirkning?

Inden du starter på en ny behandling, kan det være en god idé at spørge lægen, om der er nogle bivirkninger, du skal være særlig opmærksom på.

Alene det at være forberedt på en mulig bivirkning kan være med til at afhjælpe den usikkerhed, der kan være forbundet med at tage medicinen, som foreskrevet. I enkelte tilfælde skal bivirkningen opvejes med selve virkningen af medicinen, specielt ved kroniske sygdomme. Får du fx svamp i munden ved at bruge forebyggende astmamedicin til inhalation, kan risikoen nedsættes ved at børste tænder efter indtagelse. Sæt dig  ind i de bivirkninger, du får, og undersøg, hvad du selv kan gøre. Spørg også din læge eller apoteket til råds.

For de fleste lægemidler vil du kun opleve bivirkninger i starten af behandlingen, og de vil oftest forsvinde efter et stykke tids brug.  Blodtryksmedicin kan fx somme tider give svimmelhed i startfasen. I sådan et tilfælde er det vigtigt, at du fortsætter med behandlingen. Der kan opstå helbredsmæssige problemer, hvis du pludselig stopper.

Diaré er nævnt som bivirkning ved penicillin. Du bør altså fortsætte kuren, selvom du har lidt løs eller grødet afføring. Her er virkningen af penicillinen vigtigere end bivirkningen. Bivirkningen er ikke alvorlig og kan evt. afhjælpes ved at spise surmælksprodukter eller præparater, der indeholder mælkesyrebakterier. Denne type kan fås på apoteket. Er diaréen derimod voldsom og strækker sig over flere dage, risikerer du et for stort væsketab. Du bør i så fald kontakte lægen.

Ud fra disse eksempler kan de bivirkninger, der nævnes i indlægssedlen, altså tolkes på forskellige måder. Man kunne dele bivirkninger op i to hovedgrupper; de acceptable og de uacceptable. Om en bivirkning er acceptabel eller uacceptabel, kan kun afgøres af dig, som mærker ubehaget, og du bør reagere derefter.

I samråd med lægen kan man så vurdere, om du skal stoppe behandlingen, om dosis skal sættes ned, om medicinen skal indtages på anden vis, om bivirkningerne er velkendte og vil forsvinde efter kort tids brug, og du derfor kan fortsætte med behandlingen, eller om du kan forsøge med et andet lægemiddel.

Hvem skal jeg henvende mig til?

Er du generet af en eller flere bivirkninger i den grad, at du er utryg ved at tage medicinen, skal du i første omgang kontakte din egen læge. Er lægen ikke at træffe, kan du henvende dig til en farmaceut på apoteket. Udenfor konsultations- og butikstid kan du enten ringe til en vagtlæge eller en farmaceut på et døgnapotek.

Hvem du henvender dig til afhænger selvfølgelig af din tilstand. Har du det meget dårligt, skal du naturligvis tale med en læge. Ved henvendelsen er det vigtigt, at du oplyser navnet på medicinen. Tager du anden medicin ved siden af, skal navnene på disse også oplyses. Skriv fx navnene ned i en lille lommebog, som du altid kan have med dig.

Du kan finde telefonnummer og åbningstider for det apotek, du ønsker at kontakte her på apoteket.dk

Indberetning af bivirkninger

Den 1. juli 2003 trådte en lovændring i kraft, som betyder, at medicinbrugere og pårørende kan indberette bivirkninger ved medicin. Det er lægens eller tandlægens pligt at indberette en bivirkning, når du henvender dig. Apoteket har pligt til at hjælpe dig på rette vej - fx ved at henvise dig til aktuelle internetadresser, telefonnumre eller udlevere et indberetningsskema.

Lægemiddelstyrelsen har lavet en pjece, som giver vejledning i, hvordan du selv kan indmelde en bivirkning. Du kan fx foretage indberetningen ved at henvende dig direkte til Lægemiddelstyrelsen via nettet på enten www.laegemiddelstyrelsen.dk eller direkte på www.meldenbivirkning.dk. Pjecen kan fås enten på apoteket eller hos din egen læge. Læs mere i artiklen Indberetning af bivirkninger.

Når lægemiddelstyrelsen modtager en bivirkningsindberetning, vurderes indberetningen, hvorefter den registreres i en database over bivirkninger. Indberetninger om bivirkninger bruges til at overvåge lægemidlerne. Formålet med dette er at øge forståelsen for medicin og dermed forbedre din sikkerhed som bruger af medicinen.

Danmark har forpligtet sig til at rapportere de bivirkninger, der observeres i Danmark til de øvrige EU-lande og til WHO. Dette medfører, at de danske indberetninger er til rådighed for andre lande. Ud fra disse indberetninger samt oplysninger fra de øvrige EU-lande, kan der både nationalt og internationalt gives signaler om nye, uventede eller sjældne bivirkninger på et tidligt tidspunkt.