Sidst opdateret: 27. okt. 2004
Definition
Bivirkninger vil sige skadelige eller utilsigtede virkninger af medicinen ved normal dosering. Al medicin har bivirkninger, men i langt de fleste tilfælde drejer det sig om lette, forbigående bivirkninger, som kun viser sig hos et mindre antal brugere.
Inddeling af bivirkninger
Bivirkninger kan inddeles på talrige måder. En måde at inddele på er inddeling i type A og B.
- Ved type B reaktioner er der ingen sammenhæng mellem den måde, hvorpå medicinen virker og bivirkningerne. Type B reaktioner kræver særlige egenskaber hos personen for at kunne opstå. Typiske eksempler er allergiske reaktioner. Type B reaktioner er uforudsigelige, uafhængige af mængde og ofte mere alvorlige end type A reaktionerne.
En anden måde at inddele bivirkninger på er efter hvilken del af kroppen, der påvirkes. Inddelingen beror derfor på de enkelte organer som fx hud, nervesystem og mave-tarm system.
Samtidig opdeles bivirkninger efter, hvor ofte de forekommer.
- En bivirkning er hyppig, hvis den optræder i 1-2 % af alle behandlinger.
- Sjældne, hvis de optræder i mindre end 1 % af tilfældene.
- Meget sjældne, hvis de kun er beskrevet i enkelte tilfælde.
Hvor ofte forekommer bivirkninger?
Der indberettes årligt ca. 2000 tilfælde af bivirkninger i forbindelse med brug af medicin. Læger har pligt til at indberette alle alvorlige eller uventede bivirkninger. 2-6% af alle sygehusindlæggelser skyldes bivirkninger.
Skal man acceptere bivirkninger
Ja - til dels. Bivirkninger skal ses i forhold til, hvilken sygdom der behandles. Alle lægemidler, der er til salg i Danmark, skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen. De vurderer samtidig lægemidlets bivirkninger. Ved sådan en vurdering ser man på, hvilken sygdom der skal behandles, og hvor stor en gevinst man forventer at opnå ved behandlingen.
Vurderingen foretages på baggrund af undersøgelser foretaget på dyr og mennesker. For et middel mod kræft, hvor der ikke er andre alternativer, tillades hyppigere og alvorligere bivirkninger.
For medicin til behandling af fx forhøjet blodtryk, hvor der findes mange muligheder, tillades ikke bivirkninger i samme omfang. Mange bivirkninger er afhængige af dosis og forsvinder ved ophør af behandlingen.
Hvilke former for bivirkninger findes der?
Bivirkninger kommer til udtryk på mange forskellige måder. Nogle kommer til udtryk i form af hududslæt, hovedpine og svimmelhed. Andre giver kvalme, diarré og opkastninger.
Type A og B reaktionerne er en inddeling efter kendskab til, hvordan medicin virker. Hvis man derimod tager hensyn til, hvilke bivirkninger, der er indberettet, bliver det en inddeling efter, hvilken del af kroppen bivirkningen er i.
Bivirkninger på hud
Bivirkninger på huden viser sig ofte i form af udslæt. Det er en form for overfølsomhedsreaktion, der skyldes, at kroppen har dannet modstoffer - antistoffer - mod lægemidlet. For at kunne få udslæt af et lægemiddel, skal man tidligere have været udsat for lægemidlet eller et næsten identisk lægemiddel.
Når to lægemidler, der er næsten identiske, giver en overfølsomhedsreaktion, kaldes det for krydsallergi. Udslættets art og omfang kan være forskellig fra gang til gang og fra person til person. Oftest ses kløe og nældefeber, der kan sammenlignes med den reaktion, der opstår efter kontakt med brændenælder.
Penicillin kan give bivirkninger på huden. Desuden vil der ofte forekomme krydsallergi mellem forskellige penicilliner.
Noget medicin giver ikke i sig selv en overfølsomhedsreaktion, men udsættes huden for dagslys eller kunstigt lys, kan det medføre, at huden bliver voldsomt forbrændt på det udsatte hudområde. Sådanne bivirkninger kaldes for fotosensibilisering.
For type B reaktioner gælder der, at de er uforudsigelige. De kræver, som tidligere nævnt, specielle egenskaber hos personen. Personer, der lider af fx astma eller høfeber, udvikler hyppigere lægemiddelallergi.
Den alvorligste overfølsomhedsreaktion, der kan forekomme, er anafylaktisk shock (allergisk shock). Det allergiske shock indtræder pludseligt. Personen mærker en kløe i øjne og næse, åndedrætsbesvær og smerter i maven. Blodtrykket kan falde og personen kan blive bevidstløs. I værste fald kan det allergiske chok være dødeligt. Det allergiske shock forekommer oftest efter indsprøjtning af medicin. Mere sjældent efter indtagelse af tabletter.
Bivirkninger fra nervesystemet
Bivirkninger fra nervesystemet er typisk træthed, svimmelhed, hovedpine og kramper. Træthed ses ofte ved visse former for smertestillende midler, beroligende medicin m.m. Nogle personer kan få hovedpine af medicin til behandling af hjertekramper. Visse former for antidepressiv medicin kan give anledning til kramper.
Bivirkninger fra mave-tarm-kanalen
Medicin indtaget gennem munden kan give svien i maven, kvalme, madlede, forstoppelse og diarré. Disse bivirkninger skyldes en påvirkning af mavesækkens slimhinde og den øverste del af tarmen. Mange gigtmidler kan irritere mave-tarm-kanalen.
Antibiotika, der dræber én mikroorganisme, kan give bedre vækstbetingelser for en anden. Dette kan medføre diarré. Endvidere kan midler mod diarré give forstoppelse, hvis virkningen er for kraftig.
Bivirkninger fra hjerte-kar systemet
Når effekten af blodtryksnedsættende medicin bliver for kraftig, kan det give for lavt blodtryk. Der vil forekomme svimmelhed, og man besvimer. Man kan undgå sådanne bivirkninger ved at indstille dosis efter virkning.
Meget medicin virker ved at afgive kemiske signaler til kroppens celler. På overfladen af celler sidder der receptorer, der reagerer på bestemte kemiske signaler. En receptor og et kemisk signal kan sammenlignes med en nøgle og en tilhørende lås. På samme måde som den rigtige nøgle åbner låsen, påvirker det rigtige kemiske signal receptoren til at udføre en bestemt effekt.
Andre lægemidler virker ved at blokere cellernes receptorer for modtagelse af organismens normale kemiske signaler. Astmamedicin, der udvider bronkierne, kan også påvirke hjertet og give bivirkninger i form af hurtig hjerterytme og hjertebanken. Når medicin påvirker receptorer i et organ, påvirkes tilsvarende receptorer i andre organer.
Specielle forholdsregler
Meget medicin omdannes i leveren til stoffer, der kan udskilles med urinen. Ved dårlig funktion af lever og nyrer kan medicinen derfor ophobe sig i kroppen. En ophobning kan give anledning til bivirkninger. Folk med dårlig funktion af lever og nyrer kan derfor være særligt udsatte for bivirkninger. Man bør være særlig opmærksom på nedsat dosis til disse personer.
Ved en række sygdomme er forskellige organer og funktioner særlig følsomme over for medicin. Følsomheden gør, at bivirkninger oftere vil komme til udtryk blandt folk med disse sygdomme. Har man et mavesår, vil man lettere kunne få maveblødning og forværring af mavesår ved indtagelse af visse hovedpinepiller og gigtmidler.
Når flere lægemidler påvirker hinanden
Når der anvendes flere lægemidler samtidigt, kan der opstå bivirkninger. Når to eller flere lægemidler bruges på samme tid, kan de påvirke hinanden. Det kaldes en interaktion.
De fleste lægemidler omdannes i leveren ved hjælp af enzymer. Hvis et lægemiddel A hæmmer enzymet, der er ansvarlig for omdannelsen af lægemiddel B, vil mængden af lægemiddel B blive for stor. Den større mængde af B kan forårsage bivirkning.
Lægemiddel A kan også påvirke B, således at den ønskede effekt nedsættes. Dette kan ske ved hurtigere omdannelse eller nedsat optagelse af B.
Når knoglemarven påvirkes
I behandlingen af kræft anvendes medicin, der dræber cellerne. Det er en måde til at bekæmpe kræftceller, som vokser meget hurtigt.
Knoglemarven består også af hurtigt voksende celler. Disse celler har betydning for blodet, idet knoglemarvsceller er forstadier til røde og hvide blodlegemer. En påvirkning af disse celler kan derfor give blodmangel og mangel på hvide blodlegemer. Når man har mangel på hvide blodlegemer, er ens immunforsvar svækket og sandsynligheden for infektioner er øget.
