Sidst opdateret: 3. jul. 2008
Af Raben Rosenberg, professor, dr. med.
Angstdæmpende medicin (anxiolytika) er lægemidler, der kan mindske angstsymptomer. Det gælder både psykiske og legemlige symptomer. Medicinen virker både over for normale og overfor sygelige former for angst, og har desuden en generelt beroligende effekt. Derfor bruges nogle af dem også som sovemidler og i abstinensbehandling. Mange forskellige lægemidler har angstdæmpende effekt og antidepressiva (midler mod depression) er i dag førstevalgspræparater ved behandling af angsttilstande.
Hvordan virker angstdæmpende medicin?
Langtidsbrug af benzodiazepiner frarådes ofte på grund af risiko for udvikling af af-hængighed og svækket evne til at indlære og huske.
Angstdæmpende medicin kan inddeles ud fra deres virkningsmåde på signaloverførslen mellem nerveceller i hjernen. De bedst kendte er de Stesolid-lignende stoffer, de såkaldte benzodiazepiner. De fremmer virkningen af et normalt forekommende signalstof i hjernen, GABA, gennem påvirkning af et særlig område i nervecellernes cellemembran. Herved fremkommer en specifik angstdæmpende virkning over for lettere og moderate former for angst.
Men såvel antidepressiv medicin (især SSRI) som antipsykotika har angstdæmpende effekt. Denne virkning sker gennem påvirkning af andre signalstoffer, nemlig henholdsvis serotonin og dopamin.
Der findes endnu flere former for angstdæmpende medicin. Buspiron påvirker også serotonin i hjernen, men på en anden måde end SSRI og virker først og fremmest ved generaliseret angst. Hydoxizin påvirker et helt andet signalstof, histamin, mens acepromazin påvirker dopamin. De to sidstnævnte stoffer bruges kun sjældent i Danmark til behandling af angst. Et nyt angstdæmpende middel pregabalin, der også anvendes i behandling af epilepsi, virker også på signalstofferne i hjernen.
Er angst led i en sindssygdom behandles med antipsykotika. Ved andre tilstande anvendes i dag især antidepressive lægemidler.
Hvornår virker medicinen?
Virkningen af benzodiazepiner indtræder hurtigt - i løbet af få minutter eller få timer. Behandlingen skal afpasses for at finde den korrekte dosis. For lav dosering giver ingen effekt, og for høj dosering uønskede bivirkninger, især sløvhed. Virkningen af antipsykotika indtræder også relativt hurtigt i løbet af få timer eller dage. Derimod indtræder effekten af antidepressiva og buspiron først efter flere ugers behandling.
Hvor længe skal medicinen tages?
Et behandlingsforløb med benzodiazepiner bør ikke vare mere end nogle få uger. For efter længere tids behandling kan der udvikles afhængighed af lægemidlerne således, at man ikke pludseligt kan ophøre, men må aftrappe behandlingen over flere uger eller måneder.
Nogle misbruger benzodiazepiner for at opnå en rusvirkning ("tørsprit") og kan blive udtalt afhængige af stofferne. Der er ikke tilsvarende risiko for udvikling af afhængighed ved de andre angstdæmpende stoffer og specialt antidepressiva, antipsykotika og busporion benyttes derfor ved langtidsbehandling.
Bivirkninger
Angstdæmpende lægemidler har forskellige bivirkninger. I begyndelsen af behandlingen kan der optræde træthed og sløvhed med svækket evne til bl.a. at køre bil. Det gælder især for benzodiazepiner, antipsykotika og hydroxizin. Antidepressiva kan i starten forværre angstsymptomer og give kvalme.
Langtidsbrug af benzodiazepiner frarådes ofte på grund af risiko for udvikling af afhængighed og svækket evne til at indlære og huske. Selv om antidepressiva også har bivirkninger, har stofferne i mange sammenhæng overtaget rollen fra benzodiazepiner, der således primært bruges til behandling af akutte former for angst, fx i relation operative indgreb.
