Behandling af ufrivillig barnløshed

En del par opnår ikke graviditet trods vedholdende forsøg. Man taler om ufrivillig barnløshed, hvis et par ikke er blevet gravide inden for en periode på et år.

Der kan være talrige årsager til, at et par ikke opnår en ønsket graviditet. Årsagerne findes hos 1/3 af parrene hos kvinden alene, i 1/3 af tilfældene hos manden alene og hos begge parter i 1/3 af tilfældene.

De hyppigste årsager til barnløshed er:

Dårligt fungerende, evt. tilstoppede æggeledere

Hos kvinden er dårligt fungerende eller tilstoppede æggeledere en meget almindelig årsag til barnløshed. Dette ses ofte efter, at kvinden har haft en underlivsbetændelse eller efter en underlivsoperation. Nogle kvinder har dog ødelagte æggeledere, uden at de tidligere har haft en erkendt sygdom i underlivet. Dårlig æggeleder-funktion ses ligeledes hos kvinder, der tidligere har haft en graviditet uden for livmoderen. 40 % af disse kvinder har senere besvær med at opnå en normal graviditet.

Manglende ægløsning

Manglende ægløsning kan være en anden årsag til, at en kvinde ikke kan blive gravid. For at kunne blive gravid er det nødvendigt, at kvinden danner et modent æg midt i sin menstruationscyklus. Uregelmæssig menstruationscyklus kan være tegn på manglende ægløsning. Er der mere end 35 dage mellem blødningerne, er det meget sandsynligt, at kvinden ikke har ægløsning. Den hyppigste årsag til manglende ægløsning er det såkaldte PCO syndrom. Dette er ofte kombineret med overvægt.

Dårlig sædkvalitet

Hos manden er dårlig sædkvalitet den mest almindelige årsag til barnløshed. De fleste ufrugtbare mænd har både sædudtømmelse og levende sædceller i sæden. Problemet er som oftest en fejl i "produktionsapparatet", dvs. testiklerne, hvor sædcellerne dannes. Hos mange mænd er testiklerne ikke nået på plads nede i pungen i barnealderen. Dette kan skade sædcelle-dannelsen, også selv om manden har fået opereret testiklerne på plads. Nogle mænd har antistoffer i sæden, årebrok i pungen eller sædudtømmelse i blæren. Hos enkelte mænd skyldes den nedsatte sædkvalitet hormonforstyrrelser.

Hvornår skal lægen inddrages?

Hvis det ikke lykkes et par at opnå graviditet inden for en periode på 2 år, bør de gå til egen læge for at blive undersøgt. I nogle tilfælde bør man dog ikke vente så længe med at opsøge lægen. Det gælder, hvis:

• kvinden tidligere har haft underlivsbetændelse
• kvinden tidligere er opereret i underlivet
• kvinden tidligere har været gravid uden for livmoderen
• kvinden har menstruationscyklus med mere end 35 dage mellem menstruationerne
• testiklerne ikke var på plads i pungen i drengealderen.
• parret har en høj alder, dvs 35 år eller ældre, hvor de ikke har så meget tid til at vente på den ønskede graviditet.

Undersøgelser hos egen læge

Barnløse bør først gå til deres egen læge. Hos egen læge foretages de indledende og ofte eneste egentlige undersøgelser. Undersøgelserne omfatter:

• Podning fra kvindens livmoderhals og mandens urinrør for at undersøge for klamydia. Klamydia er en bakterie, som ofte skader æggelederne.
• Test af om parret er smittet med leverbetændelse og HIV ved hjælp af en blodprøve.
• Måling af hormonet progesteron i en blodprøve en uge før forventet menstruation. Denne blodprøve viser, om der har været normal ægløsning. Progesteron skal være over 25.
• Måling af hormonet FSH i starten af menstruationscyklus. Denne prøve viser noget om æggestokkens "alder".
• Røntgenundersøgelse af livmoderen og æggelederen (såkaldt hystero-salpingo-grafi, forkortet HSG). Denne røntgenundersøgelse afklarer, om der er passage gennem æggelederne og udføres på en røntgenklinik eller på lokalt sygehus. Alternativt kan der via henvisning til en speciallæge i gynækologi udføres en ultralydsskanning med et særligt kontrastmiddel der også kan belyse passagen gennem æggelederne.
• En sædanalyse. Én analyse er nok, såfremt sædkvaliteten ser normal ud. Ser sædkvaliteten ud til at være nedsat, bør undersøgelsen gentages. En normal sædprøve indeholder mindst 20 millioner sædceller per ml, de skal bevæge sig godt og højst halvdelen må se unormale ud.

Når ovennævnte undersøgelser er gennemført, kan lægen hos 85 % af parrene give en sikker eller sandsynlig årsag til barnløsheden.

Supplerende undersøgelser

Hvis barnløsheden skyldes dårlige æggeledere, kan kvinden eventuelt henvises til en gynækologisk afdeling, hvor der kan blive udført en kikkertundersøgelse eller operation. Dette består i, at kvinden under fuld bedøvelse får stukket et par fingertykke rør ind i bughulen, hvorefter de indre kønsorganer kan ses direkte. Hos nogle kvinder er det muligt ved en operation på æggelederne at fremme fertiliteten. Operativ behandling af dårlige æggeledere giver dog generelt en ringe chance for graviditet, dvs. ca. 25 % inden for de kommende år. De fleste kvinder med dårlige æggeledere ender derfor med at få udført reagensglasbefrugtning.

Skyldes barnløsheden manglende ægløsning, bør kvinden blive henvist til en praktiserende gynækolog, der foretager ultralydsskanning af æggestokke og livmoder, samt foretage relevante hormonprøver og vejleder om fx kostændringer med henblik på vægttab, dersom dette skønnes af betydning. Den praktiserende gynækolog kan også tilbyde behandling med hormon-tabletter, der fremmer ægløsningen.

Hvis barnløsheden skyldes nedsat sædkvalitet, bør parret blive henvist til en fertilitetsklinik. Her vil de kunne få vejledning om eventuel videre henvisning af manden. Han kan blive henvist til en praktiserende urolog, fertilitetsklinik eller til en specialklinik for mandlig infertilitet. Sidstnævnte findes på Rigshospitalet. Manden bør undersøges med ultralydsskanning af testiklerne, hormonbestemmelser i blodprøver mv.

Behandling

Behandlingen af ufrivillig barnløshed afhænger naturligvis af, hvad årsagen er. Behandlingen foregår primært hos praktiserende speciallæger i gynækologi og obstetrik, på gynækologiske afdelinger og på offentlige og private fertilitetsklinikker. Reagensglasbefrugtning foretages udelukkende på de egentlige fertilitetsklinikker.

Kunstig befrugtning

Hvis undersøgelserne for barnløshed ikke giver nogen entydig forklaring på problemet, bør parret primært behandles med kunstig befrugtning i form af insemination med mandens sæd i kvindens livmoder. Det kan fx være, at undersøgelserne har vist let nedsat sædkvalitet, let endometriose eller ægløsningsforstyrrelser.

Princippet for behandlingen er at øge frugtbarheden:

• Der insemineres med oprenset sæd i livmoderen (for at økonomisere med sæden).
• Kvindens ægløsning stimuleres med tabletter evt. suppleret med daglige indsprøjtninger, så hun danner flere æg.
• Inseminationen foretages lige i de timer, hvor ægløsningen sker.

Insemination bør udføres 3-6 gange. Omkring 25 % af parrene opnår den ønskede graviditet ved simpel inseminationsbehandling.

Insemination med sæd fra anonym sæddonor

Er sædkvaliteten stærkt nedsat, kan man blive behandlet med insemination med sæd fra en sæddonor. Denne behandling er meget simpel og ganske effektiv, idet 60-70 % opnår den ønskede graviditet efter et passende antal behandlinger.

Reagensglasbefrugtning

Dette er den mest effektive behandling, der findes - men det er også den mest vanskelige, krævende og dyreste.

På offentlige klinikker tilbydes denne behandling til par, hvor kvinder er under 40 år gammel, og hvor anden og enklere behandling er forsøgt. Det er endvidere nu et lovkrav at parret ikke har fælles børn. Hvis de har et barn sammen, må behandlingen ske på en privat klinik og for egen regning.

Reagensglasbefrugtning omfatter to former, hvor den eneste egentlige forskel er den måde, hvorpå æggene befrugtes i laboratoriet. Ved almindelig reagensglasbefrugtning tilsættes sædcellerne til en lille skål, hvor ægget er. Selve befrugtningen sker herefter på "naturlig" måde. Ved mikroinsemination (ICSI) sker selve befrugtningen ved at sædcellen sprøjtes direkte ind i ægget.

Man kan forsøge med reagensglasbefrugtning ved stort set alle former for ufrivillig barnløshed, hvor mere simple behandlinger er forsøgt. ICSI anvendes, hvis der er meget dårlig sædkvalitet.

Behandling med reagensglasbefrugtning omfatter hormonstimulation af kvinden, så hun danner mange æg. Herefter tages æggene ud, befrugtes og dyrkes i laboratoriet og lægges til slut op i kvindens livmoder.

Omkring 35 % opnår graviditet ved hver behandling, og omkring 25 % af alle behandlinger resulterer i fødsel af et levende barn.