Sidst opdateret: 19. aug. 2011
Generelt om syge børn i institutionen
Som hovedregel må et sygt barn ikke møde i institution – eksempelvis må barnet ikke være i institutionen, hvis det har feber, eller dets almentilstand er påvirket. Barnet skal altså på normal vis kunne deltage i institutionens aktiviteter uden at kræve ekstra hensyn. Har barnet haft en smitsom sygdom, må det først komme i institution, når det ikke længere smitter.
En feberfri dag efter endt sygdom gør barnet mere modstandsdygtigt overfor nye smitsomme sygdomme, og barnets risiko for eventuelle komplikationer mindskes.
Man skal begrænse at give barnet medicin i institutionen mest muligt.
Generelt om medicin
Har barnet fået ordineret medicin af lægen, er det meget vigtigt, at barnet får sin medicin korrekt. Derfor skal både dosis og tidspunkter for indtagelse af medicinen overholdes efter lægens anvisning. Medicin skal altid tages i den fulde periode, som lægen har anvist; også selvom, at barnet virker rask.
Kontakt lægen, hvis barnet får nye symptomer, f.eks. udslet på huden.
Giv aldrig medicin til børn under 2 år, som ikke er ordineret af lægen.
Medicin i institutionen
Man skal begrænse at give barnet medicin i institutionen mest muligt, da personalet i barnets institution er ikke uddannet til at observere og behandle syge børn. Af samme grund bør personalet i institutionen ikke give medicin til et barn, hvis det drejer sig om behandling af kortvarige akutte sygdomme. Medicin kan dog komme på tale i situationer, hvor barnet har en længerevarende eller kronisk sygdom.
Akut sygdom
Når barnet vender tilbage til institutionen efter endt sygdom, men stadig har behov for medicin, bør forældrene sørge for, at det så vidt muligt bliver givet uden for institutionstiden. Det vil næsten altid være muligt. Hvis det er nødvendigt at give barnet medicin i den periode, hvor barnet er i institution, bør man overveje, om barnet overhovedet er frisk nok til at komme i institution igen.
Hvis personalet i enkelte, særlige tilfælde indvilliger i at give barnet medicin i institutionstiden, skal personalet have en skriftlig vejledning til dette. Som regel er det nok, hvis der er en vejledning på pakningen. Institutionens ledelse kan dog bede forældrene om en supplerende skriftlig vejledning fra lægen.
Kronisk sygdom
For kronisk syge børn gælder det også, at de så vidt muligt bør få deres medicin hjemme. Dog kan der til tider ved kroniske sygdomme være behov for at give barnet medicin i løbet af dagen. Også i denne situation kan personalet indvillige i at give et barn den ordinerede medicin. Igen skal der altid være en klar og tydelig vejledning for, hvordan medicinen skal gives.
Hvis vejledningen på pakningen skal være tilstrækkelig, skal beholderen være påskrevet oplysninger om barnets navn, medicinens art og med den ordinerede dosis i letlæselig skrift. Vurderer personalet, at de har brug for en mere grundig skriftlig vejledning, kan institutionens ledelse bede forældrene om en supplerende skriftlig vejledning fra lægen. Skal personalet observere særlige symptomer for at kunne give barnet medicin (f.eks. ved astma), skal personalet forinden være grundigt informeret herom. Det vil oftest være i form af en skriftlig vejledning fra lægen eller sygehuset.
Opbevaring og kontrol
Medicinen skal altid opbevares utilgængeligt for børn.
Institutionen bør udarbejde et skema for det syge barn, som personalet kan bruge til at registrere, hver gang medicinen gives.
