Medicin i institutionen

Som hovedregel må et sygt barn ikke møde i institution. Barnet må ikke være i institutionen, hvis det har feber eller dets almen tilstand er påvirket. Det betyder, at barnet skal kunne deltage i aktiviteter og lege, som det plejer, uden at kræve særlig pasning. Har barnet haft en smitsom sygdom, må det først komme i institution, når det ikke længere smitter.

En feberfri dag efter endt sygdom gør barnet mere modstandsdygtig overfor nye smitsomme sygdomme, og barnets risiko for eventuelle komplikationer mindskes.

Medicin

Hvis lægen har ordineret medicin til barnet, er det vigtigt, at barnet får medicinen, som foreskrevet. Både dosis og tidspunkter for medicinen bør altid overholdes. Det er vigtigt, at man fortsætter med medicinen i den angivne periode, også selv om det kan se ud til, at barnet er helt rask. Lægen skal kontaktes, hvis barnet undervejs i behandlingen får hududslæt eller får nye symptomer. Giv aldrig medicin, som ikke er ordineret af lægen.

Medicin i institutionen

Institutionens personale er ikke uddannet til at observere og behandle syge børn. Derfor skal man også begrænse at give barnet medicin i institutionen mest muligt. Af samme grund bør personalet i institutionen ikke give medicin til et barn, hvis det drejer sig om behandling af kortvarige akutte sygdomme. Medicin kan komme på tale i situationer, hvor barnet er kronisk syg.

Akut sygdom

Når barnet vender tilbage til institutionen efter endt sygdom, og stadig får medicin, bør forældrene sørge for, at det så vidt muligt bliver givet uden for institutionstiden. Det vil næsten altid være muligt. Hvis det er nødvendigt at give barnet medicin i den periode, hvor barnet er i institution, bør man overveje, om barnet overhovedet er frisk nok til at komme i institution igen.

Hvis personalet i enkelte, særlige tilfælde indvilliger i at give barnet medicin, skal der gives en skriftlig vejledning. Som regel er det nok, hvis der er en vejledning på pakningen. Institutionens ledelse kan dog bede forældrene om en skriftlig vejledning fra lægen.

Kronisk sygdom

Ved kroniske sygdomme kan der til tider være behov for at give barnet medicin i løbet af dagen. Det gælder dog også for kronisk syge børn, at de så vidt muligt bør få deres medicin hjemme.

Personalet kan, også i denne situation, indvillige i at give et barn den ordinerede medicin. Igen skal der altid være en klar og tydelig vejledning for, hvordan medicinen skal gives.

Hvis vejledningen på pakningen skal være tilstrækkelig, skal beholderen være påskrevet oplysninger om barnets navn, medicinens art og med den ordinerede dosis i letlæselig skrift. I de tilfælde, hvor en mere grundig skriftlig vejledning er nødvendig, kan institutionens ledelse bede forældrene om en skriftlig vejledning fra lægen.

Skal personalet observere særlige symptomer for at kunne give barnet medicin (fx ved astma), skal personalet forinden være grundigt informeret herom. Det vil oftest være i form af en skriftlig vejledning fra lægen eller sygehuset.

Opbevaring og kontrol

Medicinen skal altid opbevares utilgængeligt for børn. Institutionen bør udarbejde et skema for det syge barn, hvor den enkelte medarbejder kan afkrydse, når medicinen gives.