Betablokkere - hvordan virker de?

Hvad bruges betablokkere til?

Betablokkere anvendes mod:

• forhøjet blodtryk
• hjertearytmier, hvor man udnytter, at betablokkere nedsætter hjertefrekvensen, dvs får det til at slå langsommere
• forebyggende mod hjerteinfarkt (blodprop i hjertets kranspulsåre) hos personer, der tidligere har haft hjerteanfald
• forebyggende mod hjertekrampe (angina pectoris)
• kronisk hjerteinsufficients
• grøn stær (åbenvinklet glaukom)
• essentiel tremor
• forbyggende mod migræne
• overproduktion af skjoldbruskkirtlen hormoner
• åreknuder i spiserøret.

Hvilke typer findes?

1. Beta1-selektive
2. Non-selektive.

Hvordan virker de?

Begge typer betablokkere blokerer beta-1- receptorerne i hjertet. Herved nedsættes hjertets rytme, den mængde blod, der passerer hjertet pr. minut og blodtrykket. Samtidig mindskes hjertets iltbehov, og dermed reduceres risikoen for hjertekrampe-anfald.

Når man udsættes for fysisk aktivitet eller stress, stimuleres hjertet via beta-1-receptorerne til at yde mere. Dette sker ved at betareceptorerne i hjertet stimuleres af hormonet noradrenalin. Hjertet slår derved kraftigere og behøver mere ilt, og risikoen for hjertekrampe opstår.

De non-selektive betablokkere blokerer både beta-1-receptorerne i hjertet og nogle andre receptorer, de såkaldte beta-2-receptorer, der findes i lunger og lever. Når beta-2-receptorerne blokeres trækker bronchierne i lungerne sig sammen. Dette er en uønsket virkning i denne forbindelse og gør, at denne type betablokkere ikke anbefales til personer med lungesygdomme som astma, bronkitis mm. I leveren fører blokeringen af beta-2-receptorer til nedsat sukkerdannelse. Dette betyder at diabetikere får svært ved at øge blodsukkeret, når det er nødvendigt, hvis de behandles med nonselektive betablokkere. Nogle betablokkere har også en alfa-receptor blokkerende effekt. Dette medfører, at den blodtrykssænkende virkning i disse tilfælde også skyldes et fald i karmodstanden.

Betablokkere blokerer altså stimulation af betareceptorerne. Dette betyder bl.a. at betablokkere nedsætter blodtrykket ved at nedsætte hjertets frekvens og kontraktionskraft. De nedsætter også ledningshastigheden. Mekanismen er ikke kendt i detaljer.

Hvordan anvendes betablokkere?

Beta-blokkere bruges i behandling af forhøjet blodtryk alene eller i kombination med andre lægemiddelgrupper. Nogle vil foretrække beta-1- selektive betablokkere, da de er specielt velegnede ved forhøjet blodtryk med samtidig iskæmisk hjertesygdom (dårlig blodforsyning til hjertet på grund af åreforkalkning) og hjertekrampe (angina pectoris). De er også velegnede ved tidligere hjerteinfarkt eller tilfælde af for hurtig hjerterytme.

Betablokkere anvendes ikke ved akut eller symptomatisk hjerteinsufficiens (hjertesvigt), ved langsom hjerterytme (bradykardi) eller overledningsforstyrrelser i hjertet. Non-selektive betablokkere bør heller ikke bruges ved visse lungelidelser fx svær astma, diabetes eller hyperkolesterolæmi (forhøjet kolesterol).

Man starter med at få en lav dosis, som langsomt øges. Især hos ældre er man forsigtig. Man kan evt. starte med halvdelen af normal dosis og derefter langsomt finindstille dosis. Ældre mennesker har langt færre betareceptorer og måske i forvejen lidt langsommere puls. Nogle læger undgår gerne betablokkere til ældre.

Ved at tage betablokkere sammen med antidiabetika kan tegnene på for lavt blodsukker som fx svedudbrud, rysten og hjertebanken sløres. Verapamil, disopyramid, lidokain og andre antiarytmica kan sammen med betablokkere give en øget tendens til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Betablokkere nedsætter også følsomheden over for insulin.

Hvad skal du være opmærksom på?

Mange oplever generende bivirkninger i forbindelse med behandlingen. Disse forsvinder ofte, hvis der skiftes til et andet præparat. Det er derfor vigtigt, du fortæller din læge om det. Oplever du fx, at hjertet slår for langsomt eller evt. muskeltræthed, der gør det daglige arbejde umuligt at passe, er der grund til at stoppe med betablokkeren.

En del oplever at få kolde hænder og fødder. Træthed, svimmelhed, kvalme og diarre er også almindeligt. Hvis man får mareridt og voldsomme drømme, kan man prøve at skifte til et andet præparat. Depression og impotens hos mænd kan også forekomme.

Gode råd

Pludseligt stop med betablokkere kan give for hurtig hjerterytme, hovedpine, svedeture og trykken i brystet. Man risikerer tillige en forværring af hjertekrampe og blodtryksstigning. Nedtrapning bør derfor altid ske over 1-2 uger, specielt hvis man lider af en iskæmisk hjertesygdom.

Betablokkere kan sammen med andre lægemidler medføre uhensigtsmæssig virkning. Det er derfor vigtigt, at du ikke samtidig tager anden medicin, uden først at tale med din læge om det. Der er også lægemidler i håndkøb, der kan påvirker effekten af betablokkere. Tal med apoteket om det bedste valg.

Vær opmærksom på at betablokkere vil diskvalificere ved en dopingtest.