Sidst opdateret: 2. okt. 2007
Ved en persons blodtryk forstår man trykket i de store arterier, dels i den fase, hvor hjertet trækker sig sammen (det systoliske blodtryk), dels i hjertets afslapningsfase (det diastoliske blodtryk). Blodtrykket angives af denne grund med to tal fx 120/90 mmHg (millimeter-kviksølv). Kroppen regulerer blodtrykket på forskellige måder og det varierer i løbet af døgnet. Blodtrykket er højere sidst på dagen, men kan også stige, hvis man anstrenger sig, bliver ophidset mm. Det er årsagen til, at man skal måle blodtrykket, når man er i hvile.
Der er gode chancer for, at du kan reducere dit blodtryk, hvis du: spiser sundt, undgår overflødige kilo, dyrker motion og undgår tobak.
Årsagen til forhøjet blodtryk kendes kun i ganske få procent af tilfældene. Det kan være arveligt betinget, men er ofte også et resultat af ens livsstil, fx dårlige kostvaner, rygning, overvægt, alkoholmisbrug og mangel på motion. Er dit blodtryk forhøjet, har du forøget risiko for åreforkalkning. Det giver større risiko for blodpropper og for hjertesvigt. Behandles blodtrykket, kan du som hovedregel undgå mange af disse følgesygdomme.
Du kan selv gøre noget for at få et normalt blodtryk:
- Spise sundt
- Undgå overflødige kilo
- Dyrke motion.
- Undgå tobak
Følger du disse råd, er der gode chancer for, at du kan reducere dit blodtryk. Er det ikke nok, kan det blive nødvendigt at behandle med medicin.
Målet med behandlingen er, at blodtrykket skal være så nær det normale som muligt. Det skal sænkes langsomt til 140/90 mmHg eller mindre.
|
Systoliske blodtryk (mmHg) |
Diastoliske blodtryk (mmHg) |
| Normalt blodtryk |
<> |
<> |
| Let forhøjet blodtryk |
140-160 |
90-104 |
| Moderat forhøjet blodtryk |
160-180 |
105-114 |
| Svær forhøjet blodtryk |
> 180 |
> 115 |
| Isoleret systolisk hypertension |
> 160 |
<> |
Selvom du har forhøjet blodtryk, er det ikke sikkert, at du oplever dig selv som syg. Derfor skal behandlingen være enkel med så få lægemidler som muligt og i færrest mulige doser. Herved øges chancen for, at du husker at tage medicinen.
Nogle læger starter med en ACE-hæmmer, og supplerer med en calciumantagonist, et vanddrivende lægemiddel osv., til der er tilstrækkelig effekt. Andre starter med et vanddrivende lægemiddel og supplerer med en betablokker osv. Der er dog mange hensyn at tage, da man kan lide af andre sygdomme samtidig.
I behandlingen bruges oftest følgende typer lægemidler, som også bruges ved behandling af hjertesygdomme:
- Betablokkere
- Calciumantagonister
- ACE-hæmmere
- Vanddrivende lægemidler
Andre midler mod forhøjet blodtryk
Angiotensin II- receptorantagonister
- Har den samme virkning som ACE-hæmmere. I stedet for at hæmme dannelsen af angiotensin II som ACE-hæmmerne gør, hæmmes angiotensin II- receptorerne, så angiotensin II ikke kan kommer til at virke. Herved falder blodtrykket og hjertet aflastes. Angiotensin II- receptorantagonister har færre bivirkninger end ACE-hæmmere. Bivirkningerne er milde og ofte forbigående og optræder i form af hovedpine, diarré og træthed.
Forsigtighedsreglerne er de samme som for ACE-hæmmere.
Alfareceptorblokkere
- Virker direkte udvidende på arteriolerne (små arterier), hvilket får blodtrykket til at falde. De anvendes ofte med anden blodtryksnedsættende medicin. Den fulde virkning indtræder først efter nogle ugers behandling. Alfareceptorblokkerne doxazosin, prazosin og terazosin påvirker ikke hjertefrekvensen eller nyrefunktionen.
Alfablokker bør kombineres med vanddrivende medicin. En af alfareceptorblokker prazosin anvendes også ved hjertesvigt, hvor behandlingen med digoxin og vanddrivende medicin ikke er tilstrækkelig.
En af alfareceptorblokkerne, prazosin kan ved anvendelse føre til svimmelhed eller måske tendens til besvimelse, når man rejser sig for hurtigt. Andre bivirkninger er hjertebanken, hovedpine og træthed.
Metyldopa
- Omdannes i kroppen til metylnoradrenalin. Dette stof modvirker noradrenalins karsammentrækkende virkning. Herved opnår man en karudvidende effekt og dermed et blodtryksfald. Blodgennemstrømningen i nyrerne er stort set uforandret og midlet kan derfor bruges ved nedsat leverfunktion.
Metyldopa bruges i behandlingen af forhøjet blodtryk. Man supplerer ofte med vanddrivende medicin. Årsagen hertil er at anvendelsen af metyldopa fører til, at salt og væske tilbageholdes i kroppen.
Stoffet anvendes ofte af gravide med forhøjet blodtryk.
Af bivirkninger kan nævnes sløvhed, træthed, hukommelsessvigt og evt. depression. Der kan også forekomme mavegener, mundtørhed og hududslæt.
Moxonidin
- Er et centralt virkende blodtryksnedsættende medicin. Det binder sig til centrale alfa-2-receptorer men mest til I1-imidazolinreceptorer. Dette medfører nedsat blodtryk.
Bivirkninger er døsighed og mundtørhed, men de ses sjældent.
