Calciumantagonister - hvordan virker de?

Hvad bruges calciumantagonister til?

Calciumantagonister er lægemidler, der bruges som forebyggelse mod angina pectoris (hjertekrampe) og ved forhøjet blodtryk. Calciumantagonisten verapamil anvendes også til forebyggelse og behandling af visse hjertearytmier, herunder atrieflimren og -flagren.

Calciumantagonister er i modsætning til betablokkere og tiazider (vanddrivende) velegnede til patienter med forhøjet kolesteroltal, da de har en gunstig effekt på blodets lipider (fedtstoffer), og til diabetikere, der har forhøjet blodtryk, da de ikke påvirker insulinfølsomheden.

Hvilke typer findes der?

• Gruppe 1 - verapamil
• Gruppe 2 - amplodipin, isradipin, nifedipin, lercanidipin, nimodipin, nitrendipin, felodipin, lacidipin
• Gruppe 3 - diltiazem

Hvordan virker calciumantagonister?

Calcium er nødvendig for at muskelcellerne kan trække sig sammen. Calciumantagonisterne virker ved at holde calcium delvist ude af hjertemusklernes celler ved at blokere calciumkanalernes åbning i cellemembranen. Koncentrationen af calcium inde i cellerne bliver derved mindre. Dette betyder at hjertemusklen trækker sig mindre kraftigt sammen, da denne mekaniske sammentrækning af hjertet er afhængig af calciumkoncentrationen. Desuden virker calciumantagonister direkte udvidende på ateriolerne (små arterier) og dermed nedsættende på blodtrykket. Herved nedsættes hjertemusklens arbejde. Disse ting tilsammen bevirker, at iltbehovet bliver mindre og hjertet aflastes. Calciumantagonister nedsætter impulsledningens hastighed i hjertet.

Gruppe 1

Verapamil virker overvejende på hjertet og meget lidt på de perifere kar. Det hæmmer hjertemusklens kontraktionskraft og nedsætter dermed hjertets iltforbrug. Herudover modvirker verapramil arytmier (uregelmæssig hjerterytme) ved at hæmme impulsoverførslen i hjertet (AV-knuden).

Gruppe 2

Stofferne i denne gruppe udvider overvejende arterier og vener og nedsætter dermed blodtrykket. De hæmmer ikke hjertemusklens kontraktionskraft og påvirker heller ikke hjertets ledningssystem.

Gruppe 3

Diltiazem virker både på hjertet og på de ydre blodkar. I hjertet hæmmer det impulsledningen. Det ses især på sinusknuden, som er den knude i hvilken impulserne til hjertets sammentrækning normalt starter. Sinusknuden kaldes også hjertets "pace-maker". Her nedsættes frekvensen af sinusrytmen. Stoffet nedsætter også hjertets kontraktionskraft, dvs. den kraft hvormed det trækker sig sammen, men langt mindre end verapamil. De perifere kar udvides, så blodtrykket sættes ned, dog ikke så meget som ved stofferne i gruppe 2.

Hvordan anvendes calciumantagonister?

• Calciumantagonisterne anvendes forebyggende mod angina pectoris (hjertekrampe). De nedsætter bl.a. hjertets iltbehov, hvilket er med til at forebygge angina pectoris, fordi hjertet aflastes.
• Behandling af forhøjet blodtryk, hvor man udnytter at calciumantagonisterne udvider blodkarrene, hvorved blodtrykket falder.
• Nogle former for hjertearytmier, hvor man udnytter calciumantagonisternes påvirkning af impulsledningsevnen i hjertet.
• Behandlling af Raynauds fænomen.

De forskellige grupper har forskellige virkninger, hvilket kan bruges i forbindelse med behandlingen:

Gruppe 1

Verapamil virker primært hæmmende på hjertets elektriske ledningsevne, og anvendes derfor ved hjerterytmeforstyrrelser.

Gruppe 2

Disse stoffer virker overvejende ved at udvide blodkarrene, både arterier og vener, og bruges derfor primært mod forhøjet blodtryk.

Gruppe 3

Diltiazem virker både dæmpende på hjertemusklens sammentrækning og på dens elektriske ledningsevne. Samtidig virker stoffet karudvidende. Stoffet er meget brugt til behandling af angina pectoris (hjertekrampe).

Vær opmærksom på at mange af lægemidlerne skal sluges hele. Ellers virker de ikke efter hensigten. Følg altid pakningens anvisninger.

Hvad skal du være opmærksom på?

Der er få bivirkninger ved oral brug. Verapamil giver mest forstoppelse. I gruppe 2 ses hyppigst varme og rødme i huden, hjertebanken og ankelødemer (hævede ankler), som ikke kan afhjælpes ved brug af vanddrivende medicin. Diltiazem giver sjældent bivirkninger. Mest generende kan være lidt hævede ankler eller hovedpine. Ved generende bivirkninger fra en calciumantagonist, kan man med fordel kombinere flere forskellige i mindre doser.

Calciumantagonister må ikke bruges, hvis man har for lavt blodtryk. Stofferne i gruppe 1 og 3 må ikke bruges ved hjerteinsufficiens, syg sinusknude eller AV-blok.

Anden medicin kan påvirke calciumantagonisternes effekt. Derfor kan det være nødvendigt, at dosis reguleres, hvis der samtidig behandles med anden medicin.

• Verapamil og diltiazem kan give øget risiko for bivirkninger at digoxin, hvis de tages sammen. Dette kan dog aftage i løbet af 5-6 uger.
• Verapamil kan øge risikoen for bivirkninger af theophylliner (mod astma og rygerlunger). Verapamil nedsætter theophyllinernes udskillelse så koncentrationen i blodet bliver større. Ved uforligelighed med lægemidler kan man prøve at skifte til en anden calciumantagonist.
• Felodipin og nifedipin hæmmer udskillelsen af digoxin.
• Felodipin nedsætter plasmakoncentrationen af theophyllin.

Gode råd

• Depotkapsler med diltiazem kan evt. åbnes og indholdet kan opløses i koldt vand umiddelbart før indtagelsen.
• Skelettet af depottabletterne udskilles i afføringen og ligner en tablet.
• Ved akut svær forhøjet blodtryk kan nifedipin-holdige kapsler bides igennem og synkes for at få en hurtigt effekt.
• Ved verapimil frarådes samtidig indtagelse af grapefrugtjuice.