Digoxin - hvordan virker det?

Hvad bruges digoxin til?

Digoxin bruges til at behandle hjertesvigt (hjerteinsufficiens) og hurtige hjerterytmeforstyrrelser (hjertearytmien). Hjerteinsufficiens er en tilstand, hvor hjertets muskulatur er svækket. Hjertet kan derfor ikke pumpe blodet tilstrækkelig effektivt ud i kroppen. Hjertets nedsatte evne til at pumpe kan skyldes en blodprop i hjertet, forhøjet blodtryk, sygdomme i hjertemuskulaturen eller hjerteklapperne. Den nedsatte pumpeevne medfører, at væske ophobes i kroppen, især i benene.

Hvilke typer findes?

Digitalis er et af de ældste lægemidler til behandling af hjertesygdomme- og er fortsat meget værdifuldt. Det aktive stof digoxin blev oprindeligt udvundet af digitalisplanten, også kaldet fingerbølblomst. Plantens tørrede blade blev brugt til at fremstille tabletter, spritudtræk (tinkturer) og forskellige former for dråber. Disse lægemidler holdt sig meget dårligt, og det var svært at sikre sig, at de indeholdt samme mængde lægemiddelstof fra gang til gang. For at undgå problemer med medicinens holdbarhed og styrke, bruger man i dag syntetisk fremstillet digoxin.

Hvordan virker digoxin?

Digoxin øger hjertets kontraktionskraft, dvs. den kraft hvormed hjertet trækker sig sammen og nedsætter dets frekvens, dvs. får hjertet til at slå langsommere. Det giver hjertekamrene mere tid til at blive fyldt med blod mellem de enkelte muskelsammentrækninger, og der pumpes mere blod ud i karrene under det enkelte hjerteslag. Herved aftager den væskeansamling i kroppen, som skyldes hjertesvigt, og på grund af den bedrede nyrefunktion, urinudskillelsen. Således forbedres hjertets pumpefunktion uden, at det kræver væsentlig mere ilt. Dette udnyttes i behandlingen af hjerteinsufficiens.

Digoxin virker antiarytmisk ved at hæmme impulsoverledningen i hjertets AV-knuden.

Hvordan anvendes digoxin?

Ved hjerterytmeforstyrrelser slår hjertet i en rytme, der afviger fra den normale faste rytme; for hurtigt, for langsomt eller uregelmæssigt. En hjerterytme, der er forskellig fra den almindelige, betegnes arytmi. Hjertearytmier skyldes en unormal impulsdannelse, en unormal impulsledning eller en kombination heraf. Det viser sig ved afvigende hjertefrekvens og/eller afvigende hjerterytme. Normal rytme er hos voksne i hvile 55-80 slag pr. minut. Hos børn lidt højere. Digoxin kombineres ofte med enten en betablokker eller verapamil for at opnå frekvensregulering både i hvile og ved anstrengelse.

Takykardi er en hurtig, regelmæssig hjerterytme på over 100 slag pr. minut. Patienten mærker det som hjertebanken. Det ses bl.a. ved feber, hårdt fysisk arbejde og ved hjerteinsufficiens. En type takykardi giver patienten en fornemmelse af, at hjertet flagrer i halsen. Rytmen er måske 200 slag pr. minut, og det er svært at tælle puls. Anfaldet kan forsvinde i løbet af nogle minutter, men kan også vare i dagevis. Der kan da opstå symptomer på hjerteinsufficiens.

Ved atrieflimren trækker atrierne sig hurtigt og uregelmæssigt sammen med en frekvens på 400-600 pr. minut. Ved atrieflagren trækker atrierne sig regelmæssigt sammen med en frekvens på 200-400 pr. minut. Atrieflimren og - flagren kan komme i anfald eller være kronisk. Man føler måske hjertebanken, uro og åndenød. Årsagen til atrieflimren er ofte åreforkalkning. Den medicinske behandling kan foruden digoxin også være betablokker eller en calciumantagonist.

Ventrikelflimren er uorganiseret sammentrækning af venstre hjertekammer, som giver så mangelfuld udpumpning af blod til kroppen, at man dør i løbet af få minutter, hvis det ikke behandles. Det skyldes en blodprop i hjertet, forgiftning eller ulykkestilfælde. Ud over de egentlige antiarytmika (midler mod arytmier) behandles hjertearytmier hovedsagligt med betablokkere, calciumantagonister og digoxin.

Hjerteinsufficiens - utilstrækkelig hjertefunktion - er en klinisk diagnose, som påvises ved åndenød samt ophobning af væske og/eller et udspilet hjerte. Tilstanden kan være kronisk eller akut. Formålet med behandlingen er at bedre den kliniske tilstand, specielt åndenød, staser og manglende urinudskillelse.

Kronisk hjerteinsufficiens kan udvikle sig langsomt og vurderes efter graden af åndenød. Den mildeste form for hjerteinsufficiens er uden symptomer og kræver normalt ingen behandling. Ved sværere tilfælde opstår åndenød ved let til moderat fysisk aktivitet. Disse tilfælde behandles typisk med vanddrivende medicin og evt. med digoxin. I de helt svære tilfælde opleves træthed og åndenød i hvile. I den medicinske behandling anvendes vandrivende medicin, karudvidende midler (ACE-hæmmere, nitrater, calciumantagonister) og hjertestimulerende medicin som fx digoxin.

Akut hjerteinsufficiens er en tilstand, hvor symptomerne - specielt åndenød - udvikler sig i løbet af få minutter. Behandlingen rettes i mod evt. udløsende årsag, men er herudover primært symptomatisk. Den består i:

• at sikre patienten tilstrækkeligt ilt via næsen
• at berolige patienten med morfin
• at lette hjertets arbejde med vanddrivende medicin, karudvidende midler (ACE-hæmmere, nitrater, calciumantagonister) og hjertestimulerende medicin som fx digoxin.

Lægen beregner din dosis ud fra køn, alder, vægt og nyrefunktion. Det er almindeligt at gå til kontrol hos lægen i starten af behandlingen. Lægen kan evt. tage en blodprøve for at kontrollere koncentrationen af digoxin i blodet.

Ved hjertesvigt ordinerer lægen også ofte vanddrivende medicin og kaliumtilskud. Mangel på kalium øger hjertets følsomhed over for digoxin. Vær derfor omhyggelig med at følge behandlingen og få regelmæssigt undersøgt blodets indhold af kalium. Udskillelsen af digoxin og koncentrationen i blodet påvirkes af en række andre lægemidler. Det betyder, at lægen kan blive nød til at justere dosis, når visse lægemidler tages sammen med digoxin:

Midler, der øger digoxins virkning:

• Verapamil og diltiazem (begge calciumantagonister) øger serumdigoxin i blodet med ca. 50%, så dosis af digoxin skal nedsættes. Denne påvirkning kan aftage i løbet af 5-6 uger.
• Amiodaron (mod uregelmæssig hjerterytme)
• Amphotericin B (svampemiddel)
• Calcium (kalk)
• Ciclosporin (middel ved organtransplantation)
• Lornoxicam (middel mod gigt og smerter)
• Propafefenon (middel mod hjerterytmeforstyrrelser)
• Spironolacton (vanddrivende)
• Midler mod forhøjet blodtryk (nifedipin og varapamil) 
• Antibiotika (clarithromycin og erythromycik).
• Ved samtidig behandling med vanddrivende midler kan der forekomme kaliummangel, der øger følsomheden for digoxin.
• Ginseng kan øge digoxins virkning.

Midler, der nedsætter digoxins virkning:

• Kolesterolnedsættende midler (colestipol og colestyramin)
• Rifampicin (tuberkulosemiddel)
• Sulfasalazin (gigt- og tarmmiddel)
• Syreneutraliserende midler, der indeholder aluminium, calcium eller magnesium.
• Naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte digoxins virkning.

Stoffet må ikke bruges umiddelbart efter en digoxinoverdosis og hypokaliæmi (for lidt kalium i blodet), og bør anvendes med forsigtighed ved nedsat lever- og nyrefunktion.

Digoxin tages en gang dagligt, og det er en god ide at tage medicinen på samme tid hver dag. Digoxin skal tages nøjagtig som lægen har ordineret.

Hvad skal du være opmærksom på?

Da der ikke er stor forskel på den passende dosis og en for stor dosis, vil bivirkninger ofte optræde. Der kan forekomme appetitløshed, kvalme, opkastning, diarre, søvnighed, dårlig hukommelse, synsforstyrrelser og hovedpine. Hos ældre mennesker ses ofte depression og konfusion.

Derfor er det vigtigt, at du kontakter din læge, hvis du oplever bivirkninger, som du ikke har haft før. Ved lette bivirkninger vil lægen nedsætte dosis. Er bivirkningerne mere alvorlige eller hurtigt udviklende, vil lægen undertiden afbryde behandlingen midlertidigt. Det vil typisk være bivirkninger, som påvirker hjertet som fx uregelmæssig hjerterytme og forskellige grader af AV-blok (hæmning af overledning af elektriske impulser i hjertet), som bør behandles på specialafdelinger under EKG-overvågning. I den forbindelse bør du aldrig selv foretage disse justeringer.

Gode råd

Hvis du tager syreneutraliserende lægemidler og disse indeholder calcium- eller aluminiumforbindelser, bør der gå 2 timer fra du tager digoxin til du tager det syreneutraliserende middel og omvendt. Calcium og aluminium bevirker, at du optager mindre digoxin end normalt.

Hvis du glemmer at tage din medicin en enkelt gang, er det ikke alvorligt. Tag ikke dobbelt dosis næste gang, men fortsæt med normal dosis.

Stop aldrig med at tage digoxin uden aftale med lægen. Det kan forværre din hjertesygdom.

Tal med din læge eller apoteket om, hvilke håndkøbslægemidler du skal vælge.

Opbevar medicinen, så børn ikke kan komme til den - gerne aflåst. Men ikke i badeværelset, da fugt kan påvirke holdbarhed og virkning.