Af Rasmus Kriegel, farmaceut.
Smertestillende medicin bruges til at lindre forskellige typer smerte. Smerter kan være kroniske eller akutte og være milde, moderate eller stærke.
Akutte smerter opstår, ved beskadigelse af væv som fx hud, muskler, sener og indre organer. Smerten er her et advarselstegn, der skal forhindre yderligere skade. Smerten er først meget skarp, og herefter kan der kommer en mere dump smerte. Smerterne forsvinder, når skaden er helet, det kan vare fra få minutter til uger.
Kroniske smerter opstår uden tydelig påvirkning. Disse smerter har ikke en biologisk funktion, som de akutte smerter, men virker ødelæggende. Det kan være gigt, ryglidelser, smerter i forbindelse med operationer eller kræft. De medfører ofte, at du ikke kan sove og bliver deprimeret.
Smerte kan opfattes meget forskelligt fra person til person og kan ikke måles. Det er en meget subjektiv opfattelse.
Når kroppen påvirkes af et slag, stik, betændelse, forbrænding mm. frigives stoffer på stedet, der fremkalder smerte. Det foregår ved, at stofferne påvirker nerve-enderne i området. Dette bevirker, at der sendes signal til rygmarven og videre til hjernen, hvor det opfattes som smerte. Kroppen kan selv hæmme smertesignalerne og mindske smertefornemmelsen ved at frigive et morfinlignende stof.
En anden type smerter opstår i forbindelse med skader i nervesystemet i enten rygmarv eller hjerne.
Smertestillende medicin bruges til at behandle forskellige typer af smerter. Der findes smertestillende til behandling af almindelig hovedpine, tandsmerter og menstruations smerter, kraftige operationssmerter, smerter i forbindelse med kræft samt andre tilstande, hvor der er uudholdelige symptomer i form af smerter.
Hvilke typer findes der?
- Smertestillende af opioid-typen (Stærke smerter)
- Svagt virkende smertestillende forskellige fra opioidgruppen (Svage smerter)
- Sekundære smertestillende (neurogene smerter)
Smertetyper
Der findes forskellige typer af smerter:
- Nociceptive smerter som er karakteriseret ved en form for legemsbeskadigelse.
- Neurogene smerter som opstår i forbindelse med skade på nervesystemet.
Ligeså forskellige smerterne er, ligeså forskellige er midlerne der bruges i behandlingen. Alle mennesker har på et tidspunkt i livet oplevet smerter, og langt de fleste har også anvendt håndkøbslægemidler. Det er typen af smerter, der afgør lægens valg af lægemiddel, og dette er baseret på en vurdering af årsagen til smerterne.
Hvordan virker smertestillende medicin?
Opioider
Nogle af stofferne i denne gruppe (bl.a. morfin og kodein) kan udvindes af opiumvalmuen, andre er syntetiske videreudviklinger.
Morfin og lignende stoffer virker ved at påvirke celler i nervesystemet, hvilket giver en smertelindrende effekt. Stofferne har bivirkninger i form af eufori, sløvhed, nedsat vejrtrækning, forstoppelse, afhængighed og brug for større dosis efter længere tids brug (tolerance).
Denne type smertestillende midler anvendes hovedsagligt til kraftige smerter i forbindelse med alvorlig sygdom, hvor der er en form for legemsskade. Valget af smertestillende er betinget af en opvejning mellem bivirkninger og virkning, samt behovet for smertelindring. Der findes mange forskellige lægemiddelformer bl.a.: tabletter, smeltetabletter, brusetabletter, injektionsvæsker og plastre.
Svagtvirkende ikke-opioide smertestillende midler
Gruppen dækker paracetamol og NSAID, fx ibuprofen. Disse bruges til lettere smerter såsom hovedpine og lette smerter fra muskler og led. Udover den smertestillende effekt, er de febernedsættende og NSAID modvirker lette ikke-bakterielle betændelsesreaktioner som for eksempel gigt. Mange af midlerne i denne gruppe kan købes i håndkøb.
For at forklare virkningen af disse lægemidler skal først gives en kort introduktion til smerter. Når kroppen oplever en påvirkning, der udløser smerter frigives stoffer, der udløser selve smerten. Denne gruppe af lægemidler virker ved at forhindre, at et af disse stoffer bliver produceret, og derved giver de en smertelindrende effekt.
Sekundære smertestillere
Disse bruges til smerter der ikke umiddelbart ellers kan behandles. De kan i visse tilfælde afhjælpe neurogene smerter. De tilhører en anden gruppe af lægemidler der bruges i behandlingen af epilepsi og depression.
Antidepressiva påvirker overførslen af impulser fra nervecelle til nervecelle og afhjælper derfor smerterne. Antiepileptika virker ved at påvirke nervecellerne, så de bliver mere stabile og ikke videresender smerter som normalt.
Hvordan bruges smertestillende medicin?
Smertestillende medicin skal tages, som lægen har ordineret. Mildere smertetilstande som hovedpine, tandsmerter og ledsmerter kan behandles med håndkøbspræparater. Doseringsvejledning findes på lægemidlets pakning eller i indlægssedlen.
Paracetamol anbefales som førstevalg af smertestillende lægemiddel, da det har færrest bivirkninger og stadig god effekt. Paracetamol kan anvendes til børn.
I håndkøbs fås paracetamol, ibuprofen og acetylsalicylsyre som tabletter. Desuden findes brusetabletter med acetylsalicylsyre, og paracetamol findes som tabletter, brusetabletter, smeltetabletter, stikpiller og oral opløsning til at drikke.
Hvad skal du være opmærksom på?
Det er vigtigt at være opmærksom på, at medicinen kan have bivirkninger. Disse bivirkninger kan reduceres ved at indtage medicinen korrekt. Smertestillende medicin skal opbevares utilgængeligt for børn og unge.
Opioider er sløvende og dermed trafikfarlige. De kan ofte give problemer med forstoppelse, kvalme og opkastninger. Opioider bør så vidt muligt ikke anvendes af gravide og ammende og kan i nogle tilfælde give nedsat vejrtrækning. Personer med nedsat nyrefunktion skal være særligt opmærksomme på bivirkninger..
Medicin af gruppen NSAID kan med fordel tages sammen med et måltid. Det er vigtigt at drikke rigeligt med væske. Personer med mavesår eller for meget mavesyre skal passe særligt på med denne type medicin, og behandling bør kun igangsættes i samråd med en læge.
Paracetamol er generelt ugiftigt, men kan give leverskader ved overdosering, derfor må anbefalet dosering ikke overskrides.
De sekundære smertestillere kan give bivirkninger som døsighed og svimmelhed.
