Af Bilal Marashdeh, farmaceut. Søvnløshed er uhyre almindeligt. For 15-20 % af befolkningen opleves det som et alvorligt og forstyrrende problem. 40 % af kvinder over 50 år har mere vedvarende søvnproblemer. Sovemedicin bruges mod søvnbesvær.
Hvad skyldes søvnbesvær?
- Indsovningsproblemer; der er betinget af følelser, spekulationer, smerter og ophør med brug af lægemidler.
- Gennemsovningsproblemer; som skyldes fysiske sygdomme, depressioner, rastløse ben, muskelkramper, natlig vandladning, alkoholindtagelse og afmagringsmedicin.
- Tidlig morgenopvågning; som skyldes depression, alkoholindtagelse og lægemidler.
Hvilke typer findes der?
Korttidsvirkende
De korttidsvirkende sovemidler anvendes overvejende ved indsovningsbesvær. De giver en sikkerhed for, at der ikke er nogen påvirkning af dagfunktionen, men der er en vis mulighed for en let dagsangst, og der er hyppigt beskrevet, at begivenheder glemmes. De mest anvendte korttidsvirkende typer af sovemedicin kan inddeles i tre stofgrupper: Zolpidem, Zopiclon og Zaleplon.
Middeltidsvirkende
Middeltidsvirkende sovemidler anvendes, hvis der både er indsovnings- og gennemsovningsbesvær, enten i form af flere opvågninger eller opfattelsen af en mere overfladisk søvn. Lægemidlerne tilhører gruppen af benzodiazepiner.
Langtidsvirkende
De langtidsvirkende sovemidler bør kun anvendes, hvis man ud over den hypnotiske (søvnfremkaldende) effekt ønsker en sløvende virkning. Lægemidlerne tilhører gruppen af benzodiazepiner.
Hvordan anvendes sovemedicin?
Det anbefales at bruge laveste effektive dosis i så få nætter som muligt, dvs. indtil 4 nætter. Der er ofte god effekt, idet det foreliggende søvnproblem giver et øget søvntryk. Ved vedvarende søvnbesvær skal der gennemføres en mere grundig udredning, idet der her kan være tale om mere indgribende forstyrrelser i søvnfysiologien, forstyrrelser af fysisk, somatisk eller psykologisk art, psykiatrisk sygdom eller medikamentel påvirkning. Behandlingen af vedvarende søvnbesvær bør først og fremmest bestå i en udredning af den primære forstyrrelse, evt. med en korrektion af forkert søvnhygiejne og anvendelse af ikke-farmakologiske behandlingsprincipper som motion og stressreducerende teknikker.
Hvordan virker sovemedicin?
De fleste sovemidler passerer næsten fuldstændigt fra mave-tarmkanalen og ud i blodbanen, hvor de virker på bestemte områder af hjernecellerne. Når sovemidlerne indgives i form af tabletter, vil virkningen sædvanligvis indtræde efter 15-20 minutter. Fordelingen i organismen og den tid det tager at udskille stoffet fra organismen varierer betydeligt fra stof til stof og fra person til person. Dette betyder, at det er forskelligt fra person til person, hvor effektivt sovemedicinen virker.
Hvad skal du være opmærksom på?
Påpasselighed omkring sovepiller skyldes, at du vænner sig til at skulle have piller, for at falde i søvn. Og det sker, at du på grund af tilvænning får brug for en stadig større dosis for at falde i søvn og sluttelig slet ingen virkning af sovemedicinen. Lægemidler kan ofte være årsagen til søvnproblemer, som f.eks. beta-blokkere, binyrebarkhormon, luftvejsmedicin, afmagringstabletter, visse antidepressiva og standsning af beroligende medicin. Alle misbrugsstoffer giver søvnbesvær især alkohol og hash, men på meget forskellig vis. Hash-brugere, der i en periode ikke har taget hash, oplever at ligge lysvågne, indtil der skaffes hash igen. Efter indtag af alkohol falder du let i søvn, men sover dårligt, vågner mange gange og føler dig træt og uoplagt dagen efter pga. en meget urolig overfladisk søvn. Personer med meget urolig livsførelse med vekslende sovetider, spændinger, vekslende måltider, megen kaffe og cigaretter, spekulationer og en almen stresset hverdag kan næsten ikke undgå søvnbesvær. Søvnbesvær opstår også i den modsatte situation, kedeligt livsindholdet, ingen motion, ofte middagssøvn, sløv tilværelse og en let depressiv tilstand.
Gode råd
Her er nogle råd til, hvordan du kan få et sundt søvnmønster og blive udhvilet efter søvn:
- Sov ikke om dagen.
- Få en døgnrytme med dagsaktivitet (motion) og hvile, når aftenen kommer.
- Gå ikke sulten i seng - men spis ikke store fede eller fyldige måltider.
- Drik ikke kaffe, stærk te eller cola om aftenen.
- Brug ikke alkohol som sovemiddel. Alkohol letter indsovningen, men er dårlig for gennemsovningen.
- Soverummet bør være udluftet, mørkt, og ikke udsat for generende faktorer.
