Vanddrivende medicin - hvordan virker det?

Hvad bruges vanddrivende medicin til?

Vanddrivende medicin (diuretika) anvendes bl.a. til behandling af hjertesvigt (hjerteinsufficiens) og forhøjet blodtryk (hypertension).

Ved hjertesvigt har hjertet svært ved at pumpe blodet rundt i kroppen, fordi hjertemusklen er svækket. Den nedsatte pumpeevne medfører, at der ophobes væske i kroppen, især i benene.

Vanddrivende medicin øger urinproduktionen ved at øge nyrernes udskillelse af salte, specielt natrium og kalium, så der udskilles en tilsvarende mængde vand.

Forhøjet blodtryk er normalt ikke noget, du kan mærke. Men har du et forhøjet blodtryk, har du større risiko for at få åreforkalkning, hvilket så kan føre til hjertesvigt, hjertekrampe og blodpropper i hjertet og hjernen.

Hvilke typer findes?

Der findes 3 forskellige typer vanddrivende medicin:

  • Tiazider og tiazidlignende diuretika (moderat og langvarig virkning)
  • Loop-diuretika (kraftig og hurtig virkning)
  • Kaliumbesparende diuretika (mild virkning)

Thiazider

- Bruges til lettere grader af væskeophobninger og til at behandle for højt blodtryk.

De fleste thiazider virker efter 1-2 timer, og virkningen varer oftest 12 - 18 timer. Der går ofte op til 14 dage, før effekten på blodtrykket er slået helt igennem.

Nogle af lægemidlerne i denne gruppe er tilsat kalium for at erstatte den kalium, man mister under behandlingen. Dette er oftest ikke nok, og der ordineres derfor i mange tilfælde ekstra kalium.

Loop-diuretika

- Virker hurtigt og kraftigt. De er derfor velegnede til at behandle væskeophobninger i kroppen (ødemer) eller akut vand i lungerne.

Virkningen indtræder efter ½ -1 time og varer 4-6 timer. Nogle lægemidler afgiver lægemiddelstoffet langsomt over længere tid. Her indtræder virkningen først efter 2 - 3 timer, men varer derefter i 10 timer.

Kaliumbesparende diuretika

- Har en svag vanddrivende virkning. De anvendes ofte ved behandling af ødemer ved hjertesvigt og forhøjet blodtryk, og ofte i kombination med thiazider og loop-diuretika for at mindske tab af kalium. Her indtræder virkningen efter 24 - 48 timer og varer i 48 - 72 timer.

Hvordan virker vandrivende medicin?

Nyrerne er med til at regulere kroppens væskebalance, dvs. blodets og kropsvæskernes sammensætning af vand og salt. Hvis kroppen indeholder for meget vand, udskilles overskuddet gennem urinen.

Nyrernes blodforsyning har en afgørende betydning for organets evne til at rense blodet. Nyrearterien deler sig i stadig flere grene, som hver ender i et bundt af snoede blodkar (glomerulus). I glomerulus filtreres en del af blodet ud i et langt, tyndt rør (tubulus). Mens den udfiltrerede væske passerer ned gennem tubulus, tilbagetrækker kroppen de nyttige stoffer og vand, hvorved urinen opkoncentreres med affaldsstoffer.

Glomerulus og tubulus er små rørlignende dele af nyren som kun kan ses i mikroskop. De kaldes tilsammen for nefron. Nyrernes funktion er at filtrere væske og dette sker i nefreonerne. Der findes ca. 600.000 nefroner i hver nyre. Nyrerne filtrerer ca. 180 liter væske i døgnet, men 99% trækkes tilbage til kroppen igen, så urinen pr. døgn udgør omkring 1,5 liter. I den første del af hvert nefron sker den største del af filtreringen af væske. Væsken består fortrinsvis af nogle ioner (Na+, K+ og HCO3-) og vand. Denne filtrering reguleres af hormonerne aldosteron og ADH (antidiuretiskt hormon).

Vanddrivende medicin øger urinproduktionen. Det sker ved at øge nyrernes udskillelse af salte, specielt natrium og kalium, så der udskilles en tilsvarende mængde vand. Vanddrivende lægemidler blokerer genoptagelsen af natrium i nyrerne, så der udskilles mere, end der indtages.

Ændringer i natrium- og andre ioners genoptagelse i en del af nefronet (den funktionelle enhed i nyrerne) kan øge genoptagelsen i andre dele ved normale kompensatoriske mekanismer. Derfor vil blodtrykket ikke bare blive ved med at falde, men stabilisere sig efter nogle ugers behandling.

Thiazider kan maksimalt hæmme natriumgenoptagelsen 8-10%. Øget dosis giver ingen yderligere effekt, men risikoen for bivirkninger, specielt kaliumtab, øges. Ved fast behandling øges genoptagelsen af salt og vand i andre steder i nefronet tubuli som kompensation, og natriumballancen genetableres. Behandling med thiazider i lang tid øger hverken urinmængde pr. døgn eller den mænge natrium, der udskilles. Men kroppens totale natrium- og vandindhold bliver mindre.

Loop-diuretika har en kraftig effekt. Der kræves kun en minimal dosis for at få effekt og der fås store ændringer i effekt ved små ændringer i dosis. Der er dog et loft for den opnåelige effekt. Loop-diuretika nedsætter nyrernes evne til at opkoncentrere urinen, og under langtidsbehandling er hverken urinmængden pr. døgn eller vandindtagelsen større i modsætning til, hvad der ses ved andre vanddrivende lægemidler. Stofferne øger udskillelsen af natrium med op til 25-30%.

Kaliumbesparende diuretika. Disse lægemidler vil i modsætning til thiazider og loop-diuretika bevirke at kalium- og hydrogenioner tilbageholdes (heraf navnet). Der er to typer, som virker forskelligt. Det viser sig ved bivirkninger og virkningsvarighed.

  • Aldosteronantagonister (spironolacton og kanrenoat) hæmmer aldosterons virkning. Det betyder at der sker et natriumtab, og kalium tilbageholdes. Fuld virkning indtræder efter 2-7 dage og svinder 2-3 dage efter man stopper behandlingen. Maksimal blodtryksnedsættende virkning indtræder efter 2-3 uger.
  • Amilorid hæmmer natriumgenoptagelsen og kaliumudskillelsen i samlerørenes membran. Virkningen indtræder efter 2 timer, er maksimal efter 6-10 timer og varer ca. 24 timer.

Der er flere lægemidler, som påvirkes af vanddrivende medicin. Så husk at fortælle lægen, tandlægen og der, hvor du køber dine håndkøbslægemidler, at du tager vanddrivende medicin.

Hvordan bruges vanddrivende medicin?

Vanddrivende medicin skal tages, som lægen har ordineret. Tag tabletterne med et stort glas vand. Herudover skal du drikke normalt, det vil sige 1 ½ -2 liter væske om dagen.

De vanddrivende lægemidler, som er tilsat kalium, er fremstillet sådan, at kalium først frigives i tarmen. Det er derfor vigtigt, at tabletterne, der indeholder begge dele, synkes hele - de må ikke tygges eller knuses. Har du problemer med at synke tabletterne, kan du tale med din læge om at få lægemidlerne hver for sig. Kaliumtilskud kan også fås flydende som mikstur.

Hvad skal du være opmærksom på?

Vanddrivende medicin virker blandt andet ved at øge udskillelsen af salte (specielt natrium- og kloridioner), og det trækker vand med sig. Udskillelsen af salte betyder, at der kan komme forstyrrelser i kroppens saltbalance, specielt kaliumbalancen.

Symptomerne på kaliummangel er:

  • Appetitløshed
  • Kvalme
  • Diarre
  • Svimmelhed
  • Træthed
  • Muskelsvaghed
  • Tørhed i munden
  • Kramper i benene

Det er derfor vigtigt, at du regelmæssigt får kontrolleret dit blods indhold af kalium hos lægen. I starten af behandlingen et par gange med korte mellemrum, derefter sjældnere efter aftale med lægen. Kaliumtilskud er som hovedregel nødvendigt for at dække tabet af kalium, når du får vanddrivende medicin. Selvom kaliumtilskud kan købes i håndkøb, bør du ikke tage kalium uden det er aftalt med din læge.

Ved anvendelsen af loop-diuretika er den hyppigste bivirkning øget tørst og hyppigere toiletbesøg. Medicinen bør derfor tages om morgenen og evt. tidligt på eftermiddagen for at undgå toiletbesøg om natten.

Kaliumbesparende diuretika kan give for højt indhold af kalium i blodet og i sjældnere tilfælde for lavt blodtryk. Det er derfor vigtigt, at lægen måler indholdet af kalium i blodet regelmæssigt. Man skal derfor kun have kaliumtilskud, hvis lægen har målt for lavt kalium i blodet.

Nogle smertestillende lægemidler i håndkøb med ibuprofen kan nedsætte virkningen af loop-diuretika, hvis de tages sammen.

Læs også: