Medicinforgiftning

Hvad er medicinforgiftning?

Lægen Paracelcus havde allerede i 1537 erkendt, at et hvilket som helst stof ikke i sig selv er giftigt, men at det altid er mængden af indtaget stof, det kommer an på. Det samme gælder medicin. Ved medicinforgiftning forstår man således den skadelige virkning, man oplever, når man udsættes for medicindoser, der er væsentligt højere end dem, lægen normalt vil bruge til behandling.

Til sammenligning skal begrebet "bivirkning" nævnes. Hvor forgiftning optræder ved høje doser af medicin, optræder symptomer på bivirkninger ved normale doser. For bivirkninger gælder det også, at de bliver voldsommere jo større dosis bliver. Derfor kan det nogle gange være svært, og i praksis ofte uden betydning, at skelne mellem forgiftning og bivirkning.

Hvor mange mennesker får medicinforgiftning?

Medicinforgiftning er et stort samfundsmæssigt problem, hvilket ses ved, at langt de fleste indlæggelser af patienter med forgiftning skyldes indtagelse af medicin.

I Danmark ses årligt nogle tusinde indlagt pga. forgiftninger (ca. 9000 personer i 1995). Heraf skyldes ca. 75% forgiftning med medicin, mens kun ca. 25% skyldes andre årsager - fx indtagelse af alkohol eller husholdningskemikalier.

Hvad skyldes en medicinforgiftning?

Når man tager for meget medicin

Nogle forgiftninger skyldes, at man bevidst tager mere medicin, end lægen har ordineret, fordi man håber at opnå en bedre effekt. Et eksempel på dette kan være smertestillende medicin. Der kan også være tale om forsøg på selvmord eller blot et simpelt uheld.

Når man tager fejl af medicinen

Hvis man fx skal have flere forskellige tabletter i løbet af dagen og ved omhældning i doseringsæsker, får tabletterne blandet sammen. Hvis tabletterne ser ens ud, risikerer man at tage to af samme slags på samme dag, hvor man i stedet skulle have haft én af hver.

Der kan opstå en farlig situation, hvis et barn får fat i en pilleæske. Tabletter er ofte farvestrålende og for børn kan medicin ofte være svær at skelne fra slik. Selv noget så forholdsvis uskyldigt som vitaminpiller kan, ved tilstrækkelig stort indtag, være farligt. At børn er særligt udsatte, ses af, at de er indblandet i over 1/3 af de kritiske tilfælde af medicinforgiftning.

Når man har drukket alkohol

For voksne kan en forgiftning ofte opstå eller forværres, hvis personen samtidigt har drukket større mængder alkohol. Det gælder fx tabletter til behandling af sukkersyge, blodfortyndende medicin, beroligende medicin samt høfebermedicin.

Alkohol kan også have modsat effekt, nemlig at mindske medicinens virkning. Det kan fx ske med hjertemedicin af typen beta-blokkere. Ofte skyldes alkoholens virkning, at kroppen bruger ressourcer (enzymer) på at nedbryde alkoholen. Under normale omstændigheder ville disse ressourcer blive brugt på at nedbryde medicinen. Ved dosering af medicin kan lægen kun tage højde for dosering til en patient, der er i "normaltilstand" og ikke i "rus-tilstand".

Andre grunde til forgiftning

Endnu en mulighed for forgiftning kan være, at lægen regner forkert, når doseringen beregnes. Medicin kan dog også være giftigt i normal dosering, hvis patienten er særligt følsom. Fx skal folk med dårlig lever- eller nyrefunktion ofte have en mindre medicindosis, end personer med normal organfunktion. Som eksempel på medicin, der skal doseres med forsigtighed for udsatte patienter, kan nævnes acetylsalicylsyre (ASA).

Hvordan behandles medicinforgiftning?

Har lægen mistanke om forgiftning, er det vigtigt for lægen at vide, hvad der er indtaget, hvor meget og hvornår det er sket. Dette kan bruges til at afgøre behandlingsforløbet, og om der er grund til indlæggelse.

Symptomerne er ofte ret generelle:

• Omtågethed
• For højt/lavt blodtryk
• Eventuelt påvirket hjerte og vejrtrækning

Sygehuset kan tage blodprøver, hvis der er mistanke om forgiftning med fx paracetamol (smertestillende), digoxin (hjertemedicin) eller jern.

Det er vigtigt, at man kommer rettidigt under behandling. Hvis dette sker, vil overlevelsesprognosen øges markant og eftervirkningerne minimeres. Kun ca. 1 % af forgiftede patienter er lægen ikke i stand til at hjælpe.

Behandlingsmetoder

En forgiftning kan behandles på tre måder. Dette sker ved:

1. aktivt at fjerne giften
2. at bruge en modgift
3. at behandle symptomerne

Uanset hvilken metode, man bruger, gælder det om at handle hurtigt.

Når man fjerner giften

Det bedste, man kan gøre, er, at fjerne giftstoffet fra kroppen. Tidligere har man anvendt brækrod (ipecacuanha) til børn og skylning af mavesækken til voksne. I dag er man dog gået over til hovedsageligt at anvende medicinsk aktivt kul.

Aktivt kul er meget fint, og har derfor en utrolig stor overflade, som nærmest suger giftstoffet til sig. Aktivt kul kan være oprørt til en mikstur, der drikkes. Aktivt kul er i de fleste tilfælde et godt valg, men der findes enkelte stoffer, som ikke bindes særlig godt. Det er især alkoholer, metaller som fx jern og lithium, stærke syrer og baser. Her benytter man sig i stedet af udpumpning af mavesækken.

Kommer en person under behandling inden for en time efter forgiftningen, eller efter han har indtaget en stor mængde medicin, bruger man først udpumpning for at fjerne det meste giftstof fra maven. Derefter får han aktivt kul at drikke, for at binde den resterende mængde.

Når man bruger modgift

En almindelig opfattelse er, at der til hvert giftstof findes en modgift. I praksis er dette desværre ikke tilfældet. Der er dog enkelte tilfælde, hvor man har fundet en modgift. Det drejer sig om forgiftning med morfin, benzodiazepiner (beroligende medicin) og digoxin (hjertemedicin).

En modgift findes også til paracetamol, men her gør modgiften ikke, at symptomerne (kvalme, opkastning) forsvinder. Modgiften gør, at den skadelige virkning på leveren mindskes. Desuden findes der stoffer, der kan gøre visse metaller uskadelige. Modgift kan være svært at bruge, fordi man ikke altid ved, hvor meget der skal til for at ophæve forgiftningen. Man er nødt til at prøve sig frem.

Når man behandler symptomer

Når alt andet svigter, når for meget giftstof allerede er optaget i kroppen, er det eneste, man kan gøre, at behandle symptomerne. Her gælder det om at holde livsfunktioner som åndedræt og hjerteslag i gang, indtil kroppen selv har skaffet sig af med giftstoffet. Det gør kroppen enten ved at omdanne giften til noget harmløst eller ved at udskille giften med urinen.

Man kan i visse tilfælde hjælpe kroppen med at udskille de skadelige stoffer. Fx kan man ved forgiftning med acetylsalicylsyre give hydrogenkarbonat for at gøre urinen basisk, og på den måde trække syren ud af kroppen.

Rensning af blodet (dialyse) kan kun bruges med rimelig godt resultat i få tilfælde, fx ved forgiftning med acetylsalicylsyre, methanol (træsprit), ethylenglycol (anti-frostvæske til biler), teofyllin (astmamedicin) og enkelte epilepsimidler.

Hvilken medicin giver hyppigst medicinforgiftning?

• Jern

Et af de stoffer, der hyppigst er årsag til forgiftning er jern. I langt de fleste tilfælde drejer det sig om forgiftning af børn under 5 år.

Symptomerne opstår efter 1/2 til 2 timer, og viser sig i form af:

• Kvalme
• (blodig) opkastning
• diarré med grøn eller mørk afføring
• lavt blodtryk
• evt. koma

I svære tilfælde ser man en tilsyneladende spontan bedring, der varer i 6-12 timer. Herefter dør den forgiftede pga. skader på de indre organer og ødelæggelse af de røde blodlegemer.

Under 30 mg jern indtaget pr. kg legemsvægt (fx en 4-årig, der spiser 5 jerntabletter a 100 mg eller drikker hvad der svarer til 13 ml jerndråber) er sjældent farligt. Har en person derimod indtaget mere, vil man næsten altid indlægge vedkommende. Ved doser på 60 mg pr. kg legemsvægt og derover er der alvorlig forgiftningsfare. Det kan fx være en 20-årig, der har spist 45 jerntabletter a 100 mg.

Behandlingen består af udpumpning og indgift af en modgift, som binder jern, så det kan udskilles med urinen.

Kan man ikke komme i kontakt med en læge, kan førstehjælp bestå i at drikke mælk. Kalcium i mælken binder jern, så det ikke så let optages i kroppen.

• Paracetamol

En anden tungtvejende årsag til forgiftning er paracetamol, som desværre også fylder meget i selvmordsstatistikkerne.

Paracetamol i sig selv er ikke særlig giftigt og giver højst kvalme og opkastning, selv i store doser. Til gengæld nedbrydes paracetamol i leveren, og et af mellemprodukterne er meget giftigt. Under normal dosering (højst 4 g i døgnet, dvs. 8 tabletter a 500 mg daglig), kan leveren sagtens følge med og skaffe sig af med det giftige mellemprodukt. Spiser man noget mere (ca. 10 g eller 20 tabletter a 500 mg), er der alvorlig fare for kronisk leverskade, som ikke kan behandles.

Man skal være opmærksom på, at en giftig dosis kan være langt mindre, hvis man er under- eller fejlernæret. Fx hvis det drejer sig om en person med anoreksi eller med et alkoholproblem.

Symptomerne på forgiftning opstår efter 1-3 dage og er:

• appetitløshed
• opkastning
• smerte i højre side af maven (leveren)
• i svære tilfælde ses ødelæggelse af bugspytkirtel, nyrer og lever

Indtag af 25 g (50 tabletter a 500 mg) er dødelig, men man skal være opmærksom på, at det er en langsom og meget pinefuld død!

Som behandling giver man modgift (N-acetylcystein). Modgiften binder det giftige mellemprodukt, så det ikke kan ødelægge levercellerne, inden det bliver udskilt med urinen. Kommer man først under behandling mere end 15 timer efter indtagelsen, er behandling nyttesløs. Selvom behandlingen indsættes hurtigt kan man allerede efter få timer have pådraget sig varige skader på de indre organer.

• Koffein/Efedrin

Koffein/Efedrin findes i visse slankemidler. Indenfor de sidste år er disse midler, der bruges ved fedme, også blevet brugt af let overvægtige personer. I takt med at flere og flere bruger disse slankemidler, er hyppigheden for misbrug og forgiftning også steget. Det er mest yngre voksne og børn, der pådrager sig en forgiftning.

Slankemidlet påvirker nervesystemet, hvorfor symptomer på overdosering også stammer derfra. Der ses:

• hjertebanken
• forhøjet blodtryk
• uregelmæssigt hjerteslag
• kvalme
• rysten
• evt. krampe

Man ved ikke, hvad dødelig dosis er, men allerede ganske få tabletter giver de nævnte symptomer hos børn. Som behandling af en forgiftning med slankemidlet kan man kun prøve at lindre symptomerne og sænke blodtrykket med medicin beregnet til dette formål.

• Acetylsalicylsyre

Ved acetylsalicylsyre (ASA), er der tale om to slags forgiftninger: Den akutte, hvor man har spist én stor dosis og den kroniske, hvor man gennem længere tid har indtaget en større dosis, end man burde.

Allerede ved normal dosering kan man opleve betændelse i mavens slimhinde, der ved længere tids anvendelse kan blive til et mavesår. Ved let forgiftning ses:

• svimmelhed
• konfusion
• træthed
• svedtendens
• kvalme

De tre førstnævnte symptomer skal man være særlig opmærksom på især hos ældre mennesker.

I nogle tilfælde tror man, at en ældre person, mere eller mindre pludseligt, er blevet dement. I virkeligheden kan det skyldes en forgiftning med acetylsalicylsyre. Ved svære forgiftninger ser man:

• feber
• kramper
• hurtig vejrtrækning
• evt. koma.
• der dannes lettere blå mærker på huden og desuden er der tendens til at blødninger er meget svære at stoppe

Kritisk dosis for voksne er 150 mg pr. kilo legemsvægt, svarende til ca. 20 tabletter a 500 mg eller 70 tabletter a 150 mg. Dødelig dosis for en voksen er 25-30 g ASA, dvs. 50-60 tabletter a 500 mg.

Behandling består af udpumpning, at give væske pr. drop, hydrogenkarbonat (base), aktivt kul og K-vitamin. K-vitamin gør at blodet lettere størkner igen. Desuden kan blodrensning (dialyse) give godt resultat.