Medicinhåndbogen

Tambocor


Firma

Meda

Indeholder

Tambocor er et middel mod hjerterytmeforstyrrelser.

Virksomme stoffer

Flecainid

Anvendes

ved hjerterytmeforstyrrelser, hvor anden behandling har været virkningsløs.

Virker

ved at hæmme de elektriske impulser i hjertemuskulaturen, så hjertets rytme normaliseres.

Dosering

Findes som tabletter og injektionsvæske, der indsprøjtes i en blodåre.
Behandlingen indledes på sygehus med injektionsvæske, hvorefter der fortsættes med tabletbehandling.
Dosis er individuel. Sædvanligvis startes forsigtigt med små doser, fx 100 mg i døgnet, senere evt. stigende til højst 400 mg i døgnet.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Amning

Kan anvendes.

Bør ikke anvendes

ved visse former for uregelmæssig hjertefunktion eller tidligere blodprop i hjertet.

Mulige bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) 
Hovedpine, svimmelhed.
Dobbeltsyn, sløret syn. 
Almindelige (1-10%) 
Træthed.
Fordøjelsesbesvær.
Brystsmerter, forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, hjertebanken, åndenød, væskeophobning i kroppen.
Rysten. 
Sjældne (0,01-0,1%) 
Påvirkning af leverens funktion, gulsot.
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Ufrivillige rykkende bevægelser, kramper, depression, konfusion, hukommelsesbesvær, nervøsitet, søvnløshed. 
Meget sjældne (under 0,01%) 
Blodprop i hjertet, lungebetændelse, dannelse af arvæv i lungerne (lungefibrose).
Nervebetændelse fx på arme og ben, besvær med at styre arme og ben.
Allergiske hudreaktioner, overfølsomhed overfor lys.
Impotens.
Partikelaflejringer i øjer, øresusen (tinnitus). 

OBS

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende lever eller nyrer samt til ældre.

Samtidig anvendelse af andre lægemidler

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Amiodaron (middel mod hjerterytmeforstyrrelser) kan forstærke virkningen af Tambocor®.
Tambocor® forstærker virkningen af digoxin (hjertemiddel).
Samtidig behandling med andre lægemidler, bl.a visse midler mod depression og bupropion (middel til rygestop) kan ændre virkningen af Tambocor®.  

Findes som

tabletter. 1 tablet indeholder enten 50 mg eller 100 mg (delekærv) flecainidacetat,
injektionsvæske. 1 ml indeholder 10 mg flecainidacetat. Hjælpestoffer: Eddikesyre og natriumacetat.

Identifikation

Dispensationsform og styrke Præg Kærv Farve Foto
Tabletter 100 mg TR-100  3M  Delekærv Hvid Billede
Tabletter 50 mg TR 50  3M  Ingen kærv Hvid Billede

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

Tilskud Produktnavn Pris i kr.
Tabletter 50 mg (Recept), 100 stk. (blister) 390,95
Tabletter 100 mg (Recept), 100 stk. 421,45
Injektionsvæske 10 mg/ml (Recept), 5 amp. a 15 ml 411,00