Mildison® Lipid

Firma

Astellas Pharma

Indeholder

Mildison® Lipid er et svagtvirkende hudmiddel med binyrebarkhormon.

Virksomme stoffer

Hydrocortison

Anvendes

Mildison® Lipid anvendes til forskellige former for eksem samt ved visse andre hudsygdomme, fx psoriasis. Midlet kan desuden anvendes ved solskoldning og i visse tilfælde som kløestillende middel.
Da midlet er svagtvirkende, kan det anvendes i ansigtet og på områder, hvor huden er fugtig, samt til børn.
Anvendes til tørre eller væskende hudområder.

Virker

Virker ved at hæmme de vævsreaktioner, som ses i huden ved fx eksem eller psoriasis.

Dosering

Findes som creme.
Smøres på huden i et tyndt lag 1-2 gange i døgnet.
Bemærk: For at undgå bivirkninger må behandlingen ikke vare længere end højst nødvendigt.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.
Bør dog ikke anvendes på brystvorterne lige før amning.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved allergi over for indholdsstofferne eller ved infektion i huden (fx rosacea, acne, dermatitis, herpes eller skoldkopper). Ved mildere hudinfektioner kan lægemidlet i visse tilfælde anvendes, hvis infektionen behandles samtidig.

Mulige bivirkninger

Ikke almindelige (0,1-1%)
Hud
Hududslæt ved kontakt med midlet.

OBS

Til børn under 2 år må midlet kun anvendes efter lægens anvisning.

Trafik

Ingen advarsel.

Findes som

Creme. 1 g indeholder 10 mg hydrocortison.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

TilskudProduktnavnPris i kr.
Vcreme 10 mg/g ( Håndkøb ) 15 g32,00
Vcreme 10 mg/g ( Håndkøb ) 30 g53,25
Vcreme 10 mg/g ( Håndkøb ) 100 g116,00
Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.