Medicinhåndbogen

Flecainid "Stada"


Firma

Stada

Indeholder

Flecainid "Stada" er et middel mod hjerterytmeforstyrrelser.

Virksomme stoffer

Flecainid

Anvendes

ved hjerterytmeforstyrrelser, hvor anden behandling har været virkningsløs.

Virker

ved at hæmme de elektriske impulser i hjertemuskulaturen, så hjertets rytme normaliseres.

Dosering

Findes som tabletter.
Dosis er individuel. Sædvanligvis startes forsigtigt med små doser, fx 1 tablet (100 mg) i døgnet, senere evt. stigende til højst 4 tabletter (400 mg) i døgnet.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Amning

Kan anvendes.

Bør ikke anvendes

ved visse former for uregelmæssig hjertefunktion eller tidligere blodprop i hjertet.

Mulige bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) 
Hovedpine, svimmelhed.
Dobbeltsyn, sløret syn. 
Almindelige (1-10%) 
Træthed.
Fordøjelsesbesvær.
Brystsmerter, forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, hjertebanken, palpitationer, åndenød, væskeophobning i kroppen.
Rysten. 
Sjældne (0,01-0,1%) 
Påvirkning af leverens funktion, gulsot.
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Ufrivillige rykkende bevægelser, kramper, depression, konfusion, hukommelsesbesvær, nervøsitet, søvnløshed. 
Meget sjældne (under 0,01%) 
Blodprop i hjertet, lungebetændelse, dannelse af arvæv i lungerne (lungefibrose).
Nervebetændelse fx på arme og ben, besvær med at styre arme og ben.
Allergiske hudreaktioner, overfølsomhed overfor lys.
Impotens.
Partikelaflejringer i øjet, øresusen (tinnitus). 

OBS

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende lever eller nyrer samt til ældre.

Samtidig anvendelse af andre lægemidler

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Amiodaron (middel mod hjerterytmeforstyrrelser) kan forstærke virkningen af Flecainid "Stada".
Flecainid "Stada" forstærker virkningen af digoxin (hjertemiddel).
Samtidig behandling med andre lægemidler, bl.a visse midler mod depression og bupropion (middel til rygestop) kan ændre virkningen af Flecainid "Stada".  

Findes som

tabletter. 1 tablet indeholder 100 mg (delekærv) flecainidacetat.

Identifikation

Dispensationsform og styrke Præg Kærv Farve Foto
Tabletter 100 mg (PharmaCoDane) C-FJ  Delekærv Hvid

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

Tilskud Produktnavn Pris i kr.
Tabletter 100 mg (Recept), 100 stk. (blister) , (PharmaCoDane) 187,35