Risperidon "Actavis"

Firma

Actavis

Indeholder

Risperidon "Actavis" er et middel mod psykoser.

Virksomme stoffer

Risperidon

Anvendes

Risperidon "Actavis" anvendes til behandling af:

  • Skizofreni og andre psykoser
  • Maniske faser i forbindelse med bipolar affektiv sindslidelse
  • Aggressiv adfærd hos psykisk udviklingshæmmede børn og unge. 

Virker

Virker ved at ændre aktiviteten af flere signalstoffer i hjernen, så overførslen af nerveimpulser i hjernen hæmmes. Midlet har således en beroligende og antipsykotisk virkning uden at virke helbredende.
Den antipsykotiske virkning kan først forventes efter behandling i 1-2 uger, undertiden 1-2 måneder. Virkningen kan vare flere uger, efter at behandlingen er ophørt.

Dosering

Findes som tabletter.
Dosis er individuel og afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.


Psykoser:

  • Voksne. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 1 mg 2 gange i døgnet stigende over flere dage til vedligeholdelsesdosis: Sædvanligvis 4-6 mg i døgnet fordelt på 1-2 doser.

 

Mani:

  • Voksne. Begyndelsesdosis 2 mg 1 gang i døgnet. Doseringen kan justeres med 1 mg i døgnet. med mindst 24 timers interval. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 2-6 mg 1 gang i døgnet.

Aggressiv adfærd:

  • Børn og unge 5-18 år. Vægt < 50 kg. Begyndelsesdosis 0,25 mg 1 gang i døgnet. Doseringen kan justeres med 0,25 mg hver anden dag. Normalt 0,5 mg 1 gang i døgnet, evt. op til 0,75 mg 1 gang i døgnet. Vægt > 50 kg. Begyndelsesdosis 0,5 mg 1 gang i døgnet. Doseringen kan justeres med 0,5 mg hver anden dag. Normalt 1 mg 1 gang i døgnet, evt. op til 1,5 mg 1 gang i døgnet.

Bemærk:

  • Sædvanligvis gives halv dosis og dosis justeres langsommere ved dårligt fungerende lever eller nyrer.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bør ikke anvendes

Ved stærkt svækket bevidsthed bør midlet ikke anvendes.

Mulige bivirkninger

Meget almindelige (over 10%)
Neurologiske/psykiske biv
Parkinsonisme, hovedpine, søvnløshed, sløvhed.

Almindelige (1-10%)
Generelt/øvrige biv
Forøget eller nedsat appetit, vægtøgning, feber, træthed, kraftesløshed.
Gastro-intestinale biv
Kvalme, mundtørhed, tandsmerter, opkastning, fordøjelsesbesvær, mavesmerter, forstoppelse, diarré.
Cirkulatoriske/respiratoriske biv
Åndenød, hoste, næseblod, tilstoppet næse, smerter i øvre luftveje, brystsmerter, hjertebanken, væskeophobning i kroppen, forhøjet blodtryk.
Muskuloskeletale biv
Ledsmerter, rygsmerter, muskelsmerter, muskelkramper.
Neurologiske/psykiske biv
Motorisk uro, rysten, ufrivillige bevægelser, søvnighed, rastløshed, angst, depression, svimmelhed, søvnforstyrrelser.
Hud
Hududslæt.
Immunologiske biv.
Infektioner (herunder luftvejsinfektioner og urinvejsinfektioner).
Urogenitale biv
Ufrivillig vandladning (inkontinens).
Øjne og ører
Sløret syn, øjenbetændelse.

Ikke almindelige (0,1-1%)
Generelt/øvrige biv
Tørst, vægttab, reaktioner og ubehag på indstiksstedet (ved indsprøjtning).
Gastro-intestinale biv
Synkebesvær, betændelse i mave-tarmkanalen, ufrivillig afføring, luft fra tarmen, påvirkning af leverens funktion.
Cirkulatoriske/respiratoriske biv
Hjerneblødning/blodprop i hjernen, forstyrrelser i hjertets elektriske ledningssystem, påvirkning af ekg, hjerterytmeforstyrrelser, langsom puls, hjertebanken, lavt blodtryk, blodtryksfald når man rejser sig, rødme og varmefølelse, væske i lungerne, hivende vejrtrækning.
Hæmatologiske biv
Blodmangel, øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader, nedsat mængde røde blodlegmer.
Metabol./endokrinologiske biv
Diabetes, forhøjet sukkerniveau i blodet, forhøjet mængde kolesterol i blodet, mælkeflåd, udvikling af bryster hos mænd, smerter i brysterne.
Muskuloskeletale biv
Ledstivhed, hævede led, muskelsvaghed.
Neurologiske/psykiske biv
Bevidsthedstab, koncentrationsbesvær, hyperaktivitet, talebesvær, balanceforstyrrelser, gangforstyrrelser, forlænget søvn, stivhed, koordinationsbesvær, konfusion, manier, nedsat følesans, ændring i hudens følesans, kramper, smagsforstyrrelser.
Hud
Bumser, hårtab, fedtet hud, tør hud, forøgelse af hudens hornlag, nældefeber.
Immunologiske biv.
Overfølsomhed, allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet.
Urogenitale biv
Seksuelle forstyrrelser, menstruationsforstyrrelser, udflåd, vandladningsforstyrrelser.
Øjne og ører
Lysfølsomhed i øjet, øjenirritation, øresusen (tinnitus), øresmerter.

Sjældne (0,01-0,1%)
Generelt/øvrige biv
Temperaturfald.
Gastro-intestinale biv
Hævet tunge, betændelse i læben, betændelse i bugspytkirtlen, gulsot.
Cirkulatoriske/respiratoriske biv
Pauser i vejrtækningen, hyperventilation, blodprop i lungerne, blodprop i de dybe vener.
Metabol./endokrinologiske biv
Speciel nyresygdom (Schwarts-Bartters syndrom), nedsat sukkerniveau i blodet, forhøjet mængde insulin i blodet, sukker i urinen, bevidstløshed ved diabetes, forhøjet mængde fedt i blodet, for meget vand i kroppen der medfører forstyrrelse i saltbalancen.
Muskuloskeletale biv
Nedbrydning af muskelvæv.
Neurologiske/psykiske biv
Følelsesforfladigelse, malignt neuroleptikasyndrom, ufrivillige øjenbevægelser rytmisk nikkende bevægelse af hovedet.
Immunologiske biv.
Alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk reaktion).
Urogenitale biv
Langvarig smertefuld erektion, forstørrede bryster.
Øjne og ører
Grøn stær, komplikation ved operationer i øjet.

Meget sjældne (under 0,01%)
Gastro-intestinale biv
Tarmslyng.

OBS

  • Anvendes med forsigtighed til ældre, ved hjerte-karsygdom, sygdom i hjernen samt ved tendens til kramper.
  • Hos ældre personer med demens er der en forøget risiko for hjerneblødning/blodprop i hjernen.
  • Der kan være risiko for stærkt forhøjet niveau af sukker i blodet. Hvis man har diabetes eller risiko for at udvikle diabetes, skal man løbende til kontrol hos lægen.
  • Pga. risikoen for vægtøgning bør BMI og taljemål følges.
  • Gives midlet til børn eller unge, skal det jævnligt kontrolleres, at de vokser og udvikles normalt.
  • Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.
  • Blodpropper kan ses ved behandling med antipsykotika. Man skal være ekstra opmærksom, hvis man har forhøjet risiko for at få blodpropper.
  • Antipsykotika kan påvirke kroppens evne til at regulere temperaturen, man skal derfor være forsigtig, hvis man fx udsættes for stærk varmepåvirkning eller dyrker kraftig motion.
  • Antipsykotika og herunder særligt bl.a. Risperidon "Actavis", kan i nogle tilfælde øge mængden af hormonet prolaktin, som har betydning for udviklingen af brystkræft. Hvis man er i behandling for brystkræft, skal midlet anvendes med forsigtighed.
  • Hvis man får symptomer på forstyrrelser af hjerterytmen (fx hjertebanken, svimmelhed, besvimelsesanfald), skal man kontakte lægen.

Samtidig anvendelse af andre lægemidler

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

 

  • En række midler (heriblandt visse midler mod depression og visse midler mod svamp) kan øge virkningen af Risperidon "Actavis".
  • Visse midler (fx rifampicin (antibiotikum), carbamazepin og phenobarbital (midler mod epilepsi)) kan hæmme virkningen af Risperidon "Actavis".
  • Verapamil (middel mod hjerte- og kredsløbslidelser) kan øge virkningen af Risperidon "Actavis" og justering af dosis kan være nødvendig.
  • Generel forsigtighed ved brug af andre lægemidler der kan forstyrre hjerterytmen - fx lithium (middel mod bipolar lidelse), visse antibiotika, visse midler mod depression, visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser samt visse midler mod psykoser.
    En del af disse midler skal helt undgås. Det gælder: Chlorprothixen og pimozid (midler mod psykoser), moxifloxacin (antibiotikum), amiodaron og dronedaron (midler mod hjerterytmeforstyrrelser), droperidol (middel mod kvalme) samt vandetanib (middel mod kræft).
  • Risperidon "Actavis" forstærker den søvndyssende effekt af beroligende midler, sovemidler, smertestillende midler og antihistaminer.
  • Risperidon "Actavis" kan øge virkningen af tricykliske antidepressiva (midler mod depression).
  • Risperidon "Actavis" kan nedsætte virkningen af levodopa (middel mod Parkinsons sygdom).
  • Hos ældre personer med demens er der set øget dødelighed, når Risperidon "Actavis" gives samtidig med furosemid (vanddrivende middel).

Trafik

Ingen advarsel.

Findes som

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 0,5 mg, 1 mg (delekærv) eller 2 mg (delekærv) risperidon.

Identifikation

Dispensationsform og styrkePrægKærvFarveFoto
filmovertrukne tabletter 0,5 mg true DelekærvLysegul Billede
filmovertrukne tabletter 1 mg true 1 DelekærvHvid Billede
filmovertrukne tabletter 2 mg true 2 DelekærvHvid Billede

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

TilskudProduktnavnPris i kr.
Afilmovertrukne tabletter 0,5 mg ( Recept ) 20 stk. (blister)52,00
Afilmovertrukne tabletter 0,5 mg ( Recept ) 500 stk.271,00
Afilmovertrukne tabletter 1 mg ( Recept ) 20 stk. (blister)32,50
Afilmovertrukne tabletter 1 mg ( Recept ) 60 stk. (blister)Udgået 26.05.2014
Afilmovertrukne tabletter 1 mg ( Recept ) 500 stk.247,25
Afilmovertrukne tabletter 2 mg ( Recept ) 20 stk. (blister)35,50
Afilmovertrukne tabletter 2 mg ( Recept ) 60 stk. (blister)59,50
Afilmovertrukne tabletter 2 mg ( Recept ) 500 stk.170,55

Find dit apotek

Find dit apotek via kort eller søgning

Se oversigten