Ramipril "Aurobindo"

Firma

Orion

Indeholder

Ramipril "Aurobindo" er en middel mod forhøjet blodtryk og hjertesvigt. ACE-hæmmer.

Virksomme stoffer

Ramipril

Anvendes

Ramipril "Aurobindo" anvendes:

  • mod forhøjet blodtryk
  • ved hjertesvigt
  • til at forebygge hjertesvigt efter en blodprop i hjertet
  • til at forebygge nyreskade hos diabetikere med protein i urinen.

Virker

Virker ved at hæmme det enzym, der omdanner angiotensin I til det blodtryksforhøjende hormon, angiotensin II. Et fald i mængden af dette hormon fører til, at blodkarrene udvides, så blodtrykket falder. Midlet påvirker endvidere salt- og vandudskillelsen gennem nyrerne, så hjertet belastes mindre.
Hos personer med diabetes hæmmer Ramipril "Aurobindo" udskillelsen af protein i urinen og forsinker derved udviklingen af nyresygdom.

Dosering

Findes som tabletter.
Voksne

Forhøjet blodtryk

  • Sædvanligvis 2,5 mg 1 gang i døgnet.
  • Efter 2-3 uger kan dosis øges op til højst 10 mg i døgnet.
  • Hvis du samtidig tager vanddrivende medicin, er startdosis 1,25 mg.

Hjertesvigt

  • Sædvanligvis 1,25 mg 1 gang i døgnet.
  • Efter 1-2 uger kan dosis evt. øges til 2,5 mg.
  • Vedligeholdelsesdosis. Højst 10 mg i døgnet, fordelt på 2 doser.

Forebyggende efter blodprop i hjertet

  • Sædvanligvis 1,25-2,5 mg 2 gange i døgnet i 2 dage.
  • Dosis kan evt. øges til 2,5-5 mg 2 gange i døgnet med 1-3 dages mellemrum.

Forebyggelse af nyreskade hos diabetikere

  • 1,25 mg 1 gang i døgnet stigende til højst 5 mg i døgnet.

Bemærk: Må ikke tygges eller knuses.

Graviditet

Må ikke anvendes.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bør ikke anvendes

Hvis tidligere anvendelse af ACE-hæmmere har medført overfølsomhed, bør midlet ikke anvendes.

Mulige bivirkninger


Almindelige (1-10%)Træthed
Diarré, Fordøjelsesbesvær, Kvalme, Opkastning
Bihulebetændelse, Blodtryksfald når man rejser sig, Hoste, Lavt blodtryk, Åndenød
Brystsmerter, Forhøjet mængde kalium i blodet
Muskelkramper, Muskelsmerter
Besvimelsesanfald, Hovedpine, Svimmelhed
Plettet udslæt med fortykkelse af huden
Luftvejsinfektion
Ikke almindelige (0,1-1%)Betændelse i bugspytkirtlen, Mavesmerter
Blodprop i hjertet, Hjertekrampe, Hjerterytmeforstyrrelser, Muskelsammentrækninger i luftrørene, Væskeophobning i fx arme og ben
Ledsmerter
Angst, Humørsvingninger, Nervøsitet, Ændring i hudens følesans
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
Påvirkning af nyrerne, Rejsningsproblemer
Synsforstyrrelser
Sjældne (0,01-0,1%)Ødelæggelse af levercellerne
Karbetændelse
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Forvirring, Rysten
Alvorlig hudreaktion
Tinnitus
Meget sjældne (under 0,01%)Overfølsomhed over for sollys
Ukendt hyppighedDårligt fungerende lever, Leverbetændelse
Hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene, Iltmangel i hjernen
Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer
Speciel nyresygdom - Schwartz-Bartters syndrom, Udvikling af bryster hos mænd
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Forværring af psoriasis, Hårtab
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand

OBS

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer eller lever.

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:

  • forsnævring i legemspulsåren eller i pulsårerne til nyrerne
  • bindevævssygdomme
  • øget tendens til blødninger pga. fald i antallet af blodplader
  • tendens til allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet (angioødem).

Samtidig anvendelse af andre lægemidler

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, må du ikke behandles med aliskiren (en andet middel mod forhøjet blodtryk).
  • NSAID (midler mod gigt og smerter) kan nedsætte virkningen af Ramipril "Aurobindo" og samtidig øge risikoen for nyreskade, især hos ældre.
  • Ramipril "Aurobindo" øger risikoen for forgiftning med lithium (middel mod manier).
  • Ved samtidig behandling med Ramipril "Aurobindo" og kalium eller kaliumbesparende diuretika (vanddrivende) øges blodets indhold af kalium.

Trafik

Ingen advarsel.

Findes som

Tabletter. 1 tablet indeholder 5 mg (delekærv) eller 10 mg (delekærv) ramipril.

Identifikation

Dispensationsform og styrkePrægKærvFarveFoto
tabletter 5 mg H 19 DelekærvLyserød Billede
tabletter 10 mg H 20 DelekærvHvid Billede

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

TilskudProduktnavnPris i kr.
Atabletter 5 mg ( Recept ) 100 stk. (blister)46,35
Atabletter 10 mg ( Recept ) 100 stk. (blister)83,15
Find dit apotek

Find apotek

Søg efter apotekernes åbningstider, adresser og telefonnumre.

Se oversigten