Pectyl® brystdråber "DAK", komb.

Firma

Takeda Pharma

Indeholder

Pectyl® brystdråber "DAK" er et hostestillende middel.

Virksomme stoffer

Campher Lakridsekstrakt Opium

Anvendes

Pectyl® brystdråber "DAK" anvendes ved tør hoste, hvor andre midler ikke har haft tilstrækkelig effekt.

Virker

Virker hostestillende ved at hæmme hosterefleksen.

Dosering

Findes som oral opløsning.
Voksne. Sædvanligvis 1 teskefuld (5 ml) 2-5 gange i døgnet.

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes til børn. Midlet må desuden ikke anvendes ved hæmmet vejrtrækning, fx ved astma og bronkitis.

Mulige bivirkninger


Ikke almindelige (0,1-1%)Forstoppelse.
Sjældne (0,01-0,1%)Opkastning.
Døsighed, svimmelhed.
Alvorlig hudreaktion.
Allergiske reaktioner.
Manglende vandladning.
Synsforstyrrelser.
Meget sjældne (under 0,01%)Hæmmet vejrtrækning, langsom puls, hjertebanken, hjertesvigt, ændringer i blodtrykket.
Muskelsygdom.
Koma, konfusion, besvimelsesanfald, hallucinationer, kramper.
Alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).

OBS

Alkohol forstærker midlets sløvende virkning. Bør anvendes med forsigtighed ved slimproducerende hoste.

Desuden forsigtighed ved:

  • Dårligt fungerende hjerte
  • Epilepsi
  • Dårligt fungerende lever
  • Meget dårligt fungerende nyrer
  • Anvendelse til ældre.

Samtidig anvendelse af andre lægemidler

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Benzodiazepiner (midler mod depression) og phenobarbital (epilepsimiddel) øger Pectyl®s sløvende og åndedrætshæmmende virkning.
  • Pectyl® kan øge virkningen af midler mod depression (tricykliske antidepressiva), midler mod psykoser og sovemidler.
  • Pectyl® må ikke tages sammen med MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom).
  • Pectyl® indeholder alkohol og må ikke anvendes sammen med disulfiram (Antabus®).

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.

Findes som

Oral opløsning. 1 ml indeholder 1,7 mg opium, 1,2 mg campher og 51,5 mg lakridsekstrakt. Indeholder ca. 26% alkohol,
Pectyl® stærke brystdråber, oral opløsning. 1 ml indeholder 2,7 mg opium og 1,8 mg campher. Indeholder ca. 33% alkohol.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

TilskudProduktnavnPris i kr.
oral opløsning 2,7+1,8 mg/ml ( Recept ) 100 ml110,00
oral opløsning (stærk) 2,7+1,8 mg/ml ( Recept ) 100 mlUdgået 08.12.2014
oral opløsning 1,7+51,5+1,2 mg/ml ( Recept ) 300 ml193,00
oral opløsning 1,7+51,5+1,2 mg/ml ( Recept ) 300 mlUdgået 02.02.2015
oral opløsning 2,7+1,8 mg/ml ( Recept ) 300 ml210,00
oral opløsning (stærk) 2,7+1,8 mg/ml ( Recept ) 300 mlUdgået 08.12.2014
oral opløsning 1,7+51,5+1,2 mg/ml ( Recept ) 500 ml279,00
oral opløsning 1,7+51,5+1,2 mg/ml ( Recept ) 500 mlUdgået 02.02.2015

Find apotek

Søg efter apotekernes åbningstider, adresser og telefonnumre.

Se oversigten