Tavshedspligt

Alle sundhedspersoner er underkastet tavshedspligt. Det betyder, at sundhedspersonerne ikke må videregive oplysninger om dit helbred og andre fortrolige oplysninger uden dit samtykke. Oplysninger, der ikke er fortrolige, kan normalt gives videre.

Du kan derfor altid nægte, at oplysninger om dig gives til andre personer, pårørende eller myndigheder.

Hvad er fortrolige oplysninger?

Oplysninger om personlige og økonomiske forhold er fortrolige oplysninger. Langt de fleste oplysninger om en patient, som sundhedspersonalet får kendskab til i forbindelse med arbejdet, er derfor fortrolige.

Tavshedspligten omfatter fx oplysninger om helbred, herunder indlæggelse på et sygehus og behandling på en skadestue, sociale problemer, misbrug af nydelsesmidler, strafbare forhold, privatøkonomi, gæld, formue og skatteforhold.

Overfor pårørende

Som patient er din ægtefælle, samlever og andre pårørende i juridisk forstand "uvedkommende". De pårørende kan være nære slægtninge, men det kan også være en god ven. Det afgørende er den faktiske tilknytning.

Selvom det - især ved alvorlige og livstruende sygdomme - kan have stor betydning, at pårørende indgår i behandlingsforløbet, skal du give dit samtykke til , at dine pårørende får fortrolige oplysninger om dig. Sundhedspersonalet må ikke give oplysninger om dine forhold til pårørende "under fire øjne", uden at du får noget at vide om samtalen.

Pårørende må gerne give informationer til sundhedspersoner og tale om deres oplevelse af situationen, uden at det kommer i strid med tavshedspligten. Sundhedspersoner kan uden at overtræde tavshedspligten informere pårørende om generelle forhold vedrørende en sygdom, behandlingsmulighederne og de pårørendes muligheder for at yde og få støtte.

Overfor forældre

Sundhedspersonalet har ikke tavshedspligt over for forældrene (forældremyndighedens indehaver), når det gælder børn og unge under 18 år. Som udgangspunkt skal forældrene aktivt informeres om deres børns forhold.

Dog kan tavshedspligt over for forældrene være nødvendig, hvis der er afgørende hensyn til barnet og dets forhold til forældrene. Fx hvis der er tale om behandling af barnet eller den unge i relation til sexuallivet, eller hvis oplysningerne kan give anledning til alvorlige konflikter. Oplysning om, at barnet eller den unge er i live, eller hvor de opholder sig, skal altid videregives til forældrene.

Mellem sundhedspersoner

Tavshedspligten gælder også mellem sundhedspersoner indbyrdes, og ligeledes i forhold til fx din egen praktiserende læge.

Sundhedspersoner, fx på en sygehusafdeling, der direkte deltager i din behandling, kan dog udveksle oplysninger om din sygdom.

Din egen læge får oplysninger om din sygdom og behandling, hvis du efter et sygehusophold skal gå til kontrol eller efterbehandling hos lægen. Skal du derimod ikke til kontrol eller efterbehandling, får din egen læge ingen oplysninger, medmindre du giver dit samtykke.

Du kan på ethvert tidspunkt meddele, at der ikke må gives oplysninger om dig til andre sundhedspersoner, sygehusafdelinger eller fx til din egen praktiserende læge.

Afdøde

Tavshedspligten ophæves ikke fordi en patient dør. Det er den læge, som havde ansvaret for patienten op til dødstidspunktet, der må vurdere, om det stemmer overens med hensynet til afdøde at videregive oplysninger til de pårørende.

Det vil normalt være naturligt, at de pårørende får mulighed for en samtale om afdødes sygdomsforløb. I den forbindelse kan der udleveres oplysninger til de efterladte om en afdød patients sygdomstilfælde, behandling mv., herunder eventuelt kopi af afdødes journal, uden at det vil være i strid med tavshedspligten.

Men der kan ikke gives fortrolige oplysninger til de efterladte, hvis journalen indeholder oplysninger om afdøde eller om forholdet mellem afdøde og pårørende, hvor det må antages, at den afdøde ikke ville have ønsket videregivelse af disse oplysninger.

Oplysninger til andre formål

Hvis der skal gives oplysninger til andre formål end behandling, kræver det, at du giver dit skriftlige samtykke. Der findes enkelte tilfælde, hvor oplysninger kan gives videre uden samtykke. Det kan fx være ved efterforskning af alvorlig kriminalitet, eller hvor det direkte følger af lovgivningen.