Sidst opdateret: 2. jan. 2012
Som diabetiker har du mulighed for at få økonomisk hjælp. Du kan her læse om tilskud til medicin, sprøjter, kanyler og testmaterialer, fodterapi og diabeteskost.
Medicin
Tilskuddet afhænger af, hvor mange penge du bruger på medicin. Generelt fungerer tilskudssystemet, så det er forholdsmæssigt billigere for dem, som bruger meget medicin, frem for de som ikke bruger så meget medicin.
Insulinkrævende diabetikere, kan ifølge lov om social service få 100 % tilskud til sprøjter, kanyler og testmaterialer og 50% tilskud til blodsukkermåle-apparat.
Insulin
Der gives nu tilskud til insulin på lige fod med anden medicin. Det beløb, du selv skal betale afhænger af, hvor meget insulin du bruger, om du får anden medicin, og hvor meget priserne på insulin ændrer sig. En voksen diabetiker over 18 år, som ikke bruger andre receptpligtige lægemidler end insulin og med et døgnforbrug på 50 enheder, vil typisk selv skulle betale omkring 1.500 kr. om året for insulin.
For børn og unge under 18 år ligger dette beløb på omkring 650 kr. ved et døgnforbrug på 15 enheder.
Anden medicin til diabetikere
Hvis du får anden tilskudsberettiget medicin, som fx hjerte- eller blodtryksmedicin, skal du huske, at det tæller med i det samlede tilskudsregnestykke.
Voksne
Voksne skal selv betale de første 890 kr. af tilskudsberettiget medicin. Herefter gives der større og større tilskud efter fastsatte grænser, så den andel du selv skal betale, bliver mindre og mindre, jo mere medicin du køber. Hvis det, du selv betaler for medicinen, overstiger 3.655 kr. om året under forudsætning af, at du altid køber billigste medicin, kan din læge ansøge Lægemiddelstyrelsen om en kronikerbevilling.
Hvis du er økonomisk særligt vanskeligt stillet, er der mulighed for at få hjælp til de resterende medicinudgifter via lov om aktiv socialpolitik §82, eller hvis du er pensionist pensionsloven §14. Ansøgning herom skal rettes til kommunen.
Børn og unge under 18 år
Børn og unge under 18 år får 60% tilskud ved medicinkøb under 1.450 kr. For køb over 1.450 kr. gives de samme tilskud som til voksne. Barnets læge kan søge Lægemiddelstyrelsen om en kronikerbevilling, hvis egenbetalingen for tilskudsberettiget medicin overstiger 3.655 kr. om året forudsat, at du altid har købt billigste medicin.
De resterende medicinudgifter dækkes helt eller delvist af kommunen ifølge Lov om social service §28. Familiens økonomiske forhold har ikke betydning for dette tilskud. Ansøgning om bevilling rettes til kommunen.
Hjælpemidler - injektion og blodsukkermåling
Insulinkrævende diabetikere, kan ifølge lov om social service, §112, få 100 % tilskud til sprøjter, kanyler og testmaterialer og 50% tilskud til blodsukkermåleapparat.
Diabetikere, som ikke bruger insulin men er i tabletbehandling, kan årligt få op til 150 teststrimler samt fingerprikkere (lancetter) gratis. Kriterierne for at få tilskud er, at lægen anser jævnlig blodsukkermåling for påkrævet. Selve blodsukkerapparatet skal du fortsat selv betale.
For diabetikere under 18 år indregnes udgifter til blodsukkerapparat i de samlede udgifter, som dækkes af kommunen ifølge lov om social service §28. Økonomisk trængte voksne eller pensionister kan søge kommunen om dækning for merudgiften til blodsukkerapparat.
Alle ansøgninger om tilskud til hjælpemidler rettes til kommunen.
Fodterapi
Alle diabetikere har ret til en årlig fodstatus og risikovurdering, der udføres af en fodterapeut efter henvisning fra lægen. Fodterapeuten skal være godkendt til at udføre behandlinger med tilskud fra det offentlige. Den fodstatus og risikovurdering, fodterapeuten udarbejder, er et udtryk for din risiko for at udvikle fodsår. Vurderingen har betydning for, hvor mange og hvilke behandlingsydelser, du kan få 50% tilskud til. Du skal kun betale din andel af prisen hos fodterapeuten og behøver ikke længere omkring kommunen for at få tilskuddet.
Hvis du er pensionist og er berettiget til helbredstillæg, kan du få tilskud til egenbetaling for det antal fodbehandlinger, du er berettiget til.
Risikogrupperne:
Gruppe 1 - Lav risiko for fodsår: Ingen tilskudsberettigede behandlinger udover årlig fodstatus/risikovurdering.
Gruppe 2 - Mellem risiko for fodsår: Maksimalt fire tilskudsberettigede behandlingsydelser udover årlig fodstatus/risikovurdering.
Gruppe 3 - Mellem risiko for fodsår med særlige behov: Maksimalt ni tilskudsberettigede behandlingsydelser udover årlig fodstatus/risikovurdering.
Gruppe 4 - Høj risiko for fodsår: Tilskudsberettigede behandlingsydelser efter behov
Ønsker du flere behandlinger end dem, din fodstatus/ risikovurdering giver ret til, er de uden offentligt tilskud og dermed for egen regning. Det skal din fodterapeut informere dig om.
Ovenstående regler er trådt i kraft d. 1. juni 2011. Hvis du på dette tidspunkt allerede havde en fodterapeut, kan du forblive i dit behandlingsforløb, hvis din terapeut er godkendt til at udføre behandlinger med tilskud fra det offentlige. Din henvisning fra lægen skal så fornyes inden årets udgang. Har du behov for behandling i dit hjem, kræves det dog, at du har fået en ny henvisning inden d. 1. juni.
Diabeteskost
Merudgiften til diabeteskost kan du søge om at få betalt af kommunen. For børn og unge er dækningen uafhængig af familiens økonomiske forhold, mens dækningen for voksne og pensionister afhænger af de økonomiske forhold. Der er ikke nogen faste takster for tilskud til kost, så der gives forskelligt tilskud fra kommune til kommune. Diabetesforeningen har udgivet en folder om emnet, der hedder "Merudgifter til diabetesmad".
Sygeforsikringen danmark
Du kan ikke blive medlem af Sygeforsikringen danmark, når du først har fået diabetes, men er du i forvejen medlem, når sygdommen konstateres, bevares medlemsskabet. Sygeforsikringen danmark refunderer alle udgifter til diabetesmedicin og anden tilskudsberettiget medicin, hvis du er medlem af gruppe 1 eller 2 og halvdelen af udgifterne, hvis du er medlem af gruppe 5. Sygeforsikringen danmark yder også tilskud til fodbehandling.
Andre muligheder for økonomisk hjælp til fx bil og revalidering kan du læse om hos Diabetesforeningen. Du kan også kontakte Diabetesforeningens socialrådgiver eller Social- og sundhedsforvaltningen i din kommune.
Kilde: Danmarks Apotekerforening