Test dig selv

Hvilken form for prævention passer bedst til dig?

Få svar på dine spørgsmål

Læs svar på spørgsmål om glemte p-piller, kondomer, klamydia og meget andet

Nødprævention
 - fortrydelsespiller

Nødpræventionspiller (fortrydelsespiller)



Sidst opdateret: 13. oktober 2010
Af Mitra Salout

Hvad er nødpræventionspiller?

Nødpræventionspiller også kaldet ”fortrydelsespiller” forhindrer graviditet efter samleje. Nødprævention har intet med abort eller abortpiller (medicinsk abort) at gøre . Der er nu 2 slags fortrydelsespiller på det danske marked, hvoraf den ene slags kan købes i håndkøb og den anden kræver recept fra en læge. 

Nødpræventions-metoden bør kun bruges én gang inden for samme menstruationscyklus.

Pillerne i håndkøb indeholder det kvindelige kønshormon levonorgestrel, der påvirker slimhinden i livmoderen således, at et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast og vokse. Pillerne hæmmer samtidig ægløsningen og skal helst tages inden 12 timer og senest 72 timer (3 dage) efter ubeskyttet samleje.

De receptpligtige piller indeholder ulipristal acetat, der forhindrer eller udsætter ægløsningen. Disse skal tages senest 120 timer (5 dage) efter ubeskyttet samleje. 

Hvordan bruges nødprævention?

Nødprævention er ikke standardprævention på linie med almindelige præventionsmidler som p-piller, kondom, spiral o.a. Den er kun en nødløsning, som skal benyttes, hvis uheldet er ude på grund af svigtende præventionsmidler.

Svigt af præventionsmidler kan opstå hvis:

  • Et kondom går i stykker eller glider af under samleje
  • Du glemmer at tage dine p-piller efter forskriften
  • Spiralen falder ud
  • Du fjerner eller skubber vaginal pessar eller vaginalkondom for tidligt
  • Du anvender en anden usikker metode, fx temperatur-metoden
  • Du har haft ubeskyttet sex.

Jo hurtigere man tager nødprævention efter hændelsen, jo højere er sikkerheden for at graviditet undgås.

Nødpræventionsmetoden bør kun bruges én gang inden for samme menstruationscyklus. Gentagne gange inden for en menstruationscyklus kan give anledning til utilsigtet høj dosis af hormoner, og mulighed for alvorlig forstyrrelse af cyklus.

Hvor sikker er metoden?

Metoden er ikke 100% sikker, og ved anvendelse har du stadig en risiko for at blive gravid. Du skal huske at foretage en graviditetstest:

  • Hvis menstruationen udebliver mere end 5 dage
  • Hvis du har unormal blødning på forventet menstruationstidspunkt
  • Hvis du har symptomer på graviditet
  • du bruger p-piller, og menstruationen udebliver i næste p-pillefri periode

Apoteket vil stille dig nogle spørgsmål 14 spørgsmål og svar om nødprævention.
 Er du i tvivl - spørg apoteket


Danmarks Apotekerforening, Kanonbådsvej 10, 1437,  København K, Telefon: 33 76 76 00, ,  kundeservice@apoteket.dk