Lidt om p-piller
P-piller indeholder 2 hormoner - et østrogen og et gestagen. Mængden af hormon varierer fra p-pille til p-pille. Der er også forskel på gestagerne i p-pillerne.
P-piller virker ved at
-
forhindre ægmodning og ægløsning
-
påvirke slimhinden i livmoderen, så et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast og udvikle sig
-
danne en sej og uigennemtrængelig slim i livmoderhalskanalen
P-piller findes typisk i pakninger med 21 eller 28 stk. i hver. Ved 21-stk.-pakninger skal du holde pause i 7 dage, inden du starter med den næste pakning. Ved 28-stk.-pakninger skal du tage 1 tablet hver dag uden pauser. 4 eller 7 af de 28 tabletter indeholder ikke hormoner (placebo). Herved mindskes risikoen for, at du glemmer at tage en p-pille efter en pause. Hvis du glemmer en tablet i mere end 12 timer, er du ikke sikret mod graviditet de næste 7 dage.
Der findes også tofase p-piller og trefase p-piller, hvor der er hhv. 2 og 3 typer af p-piller i æsken. De 2 eller 3 typer af p-piller varierer i hormonsammensætning.
Læs mere om p-piller, glemte p-piller og p-pillens virkning