HIV og AIDS

AIDS er en forkortelse for Acquired Immune Deficiency Syndrome eller på dansk: Erhvervet immundefekt syndrom.

AIDS er en ny sygdom. De første sygdomstilfælde dukkede op i 1980, blandt homoseksuelle mænd i San Francisco og New York, men kort efter blev der rapporteret om lignende tilfælde blandt stofmisbrugere, mennesker, der havde fået blodtransfusioner og bløderpatienter. Lidt senere fandt man også sygdommen blandt personer, der ikke tilhørte nogle af disse grupper, og hos børn.

Sygdommen var karakteriseret ved, at den syge havde et meget dårligt immunforsvar. I starten kendte man ikke årsagen til sygdommen, og den var omgærdet af megen mystik. I 1984 blev det imidlertid vist, at et virus, HIV (Human Immundefekt Virus), var årsagen.

AIDS bruges fortsat som en samlet betegnelse for de HIV-smittede personer, der har de mest alvorlige følgesygdomme, men begrebet AIDS har ikke længere nogen praktisk betydning i patientbehandlingen.

Hyppighed

HIV har de seneste 20 år bredt sig med voldsom hast, og i mange lande i verden er situationen i dag blevet langt mere alvorlig, end man kunne forestille sig for blot 10 år siden.

Det skønnes at der i verden lever 33 millioner mennesker med HIV, og at 7.000 smittes hver eneste dag. Mere end 25 millioner er døde pga. HIV siden epidemien startede. Der lever flest HIV-smittede i Afrika, og HIV er i dag den hyppigste dødsårsag i mange af de afrikanske lande, der ligger syd for Sahara. Det er nødvendigt med en opbremsning i smittespredningen samtidig med at den effektive behandling vi kender fra den vestlige verden gøres bredt tilgængelig for smittede i de fattigste lande. Som noget relativt nyt har HIV de seneste 10 år bredt sig hurtigt i mange østeuropæiske lande, herunder de baltiske lande og Rusland.

I Danmark lever skønsmæssigt 5-6.000 mennesker med HIV-infektion, og der påvises hvert år mellem 250 og 300 nye tilfælde (se figur). Blandt de nye HIV-smittede er der mange heteroseksuelle. Hovedparten af disse er imidlertid indvandrere fra lande med en høj forekomst af HIV eller er danskere der er smittet enten i udlandet eller i Danmark efter seksuel kontakt med en person med kendt høj risiko for HIV. Der er således ingen generel høj forekomst af heteroseksuel smitte i Danmark. Antallet af nypåviste HIV-smittede homoseksuelle mænd er steget, hvilket er et tegn på, at der efter en årrække med faldende eller konstant smittehyppighed i denne gruppe, sker en ny og uventet smittespredning sted i denne gruppe. Det samme mønster er set i andre vestlige lande og hænger formentlig sammen med ændringer i sexadfærd (mindre konsekvent sikker sex). Nye tilfælde ses fortsat blandt stofmisbrugere, men forekomsten er meget er lav, sammenlignet med det øvrige Europa.

Årsager til HIV og AIDS

HIV hører til en virusfamilie, der kaldes retrovirus. Det virus, som vi i daglig tale kalder HIV, hedder egentlig HIV-1. Der findes nemlig et beslægtet virus, kaldet HIV-2. Det smitter mindre, og har derfor næsten ikke bredt sig uden for sit oprindelsesområde i Vestafrika.

Både HIV-1 og HIV-2 er fundet hos aber i Afrika, og i dag mener man, at virus for ca. 100 år siden blev overført fra aber til mennesker, via menneskers kontakt med blod fra aber.

HIV smitter ved:

• Seksuel kontakt (mundsex kan også smitte, men risikoen er ikke så stor som ved samleje)
• Via blod og blodprodukter
• Fra en smittet mor til hendes foster/barn under graviditeten, under fødslen og via modermælk
  

HIV smitter ikke ved:

• Almindelig social kontakt
• Genstande som knive, gafler og glas
• Kys (medmindre der er synligt blod)
• Urin eller afføring
• Via luften
• Via insekter eller bid af hunde eller andre dyr
  

Efter smitten invaderer HIV nogle af kroppens celler. Det drejer sig især om såkaldte CD4 lymfocytter, der er en undergruppe af de hvide blodlegemer. Efterhånden ødelægges disse celler hurtigere, end de kan dannes, og der sker en gradvis svækkelse af immunforsvaret.

I gennemsnit går der 8 år (uden behandling) inden immunforvaret er så svækket, at der kommer alvorlige komplikationer. Det varierer imidlertid meget fra person til person, hvor lang tid der går. Hos nogle personer drejer det sig om 1 år, mens enkelte stadig er raske efter 20 år.

Symptomer på HIV og AIDS

I ugerne efter smitten kan nogle personer have forbigående symptomer, der kan ligne influenza eller kyssesyge, med halssmerter, feber og hævede kirtler. Disse symptomer går over af sig selv, hvorefter den smittede typisk har det godt i årevis. Efterhånden kan der komme gener, i form af træthed, vægttab og feber, og på et tidspunkt er immunforsvaret så svækket, at de egentlige følgesygdomme dukker op.

Eksempler på følgesygdomme til HIV-infektionen:

• Svampe (trøske) i mund og spiserør
• Lungebetændelse med svampe (pneumocyster)
• Hjernebetændelse med svampe (kryptokokker)
• Hjernebetændelse med virus (HIV eller papovavirus)
• Hjernebetændelse med parasitter (toxoplasmose = haresyge)
• Øjenbetændelse med virus (cmv-virus)
• Tarmbetændelse (virus eller parasitter)
• Hudkræft (Kaposi's sarkom)
• Lymfekræft
• Tuberkulose
• Endetarmskræft
• Livmoderhalskræft

Hvad kan man selv gøre?

HIV-infektion kan forebygges:

• Brug kondom ved samleje
• Del ikke sprøjter eller kanyler med andre
• Undgå injektioner og blodtransfusioner i lande, hvor der ikke anvendes engangsudstyr eller, hvor blod ikke testes for HIV på en pålidelig måde.
• Alt blod, der skal anvendes til transfusion eller fremstilling af medicin, testes i dag for HIV. Det giver en meget høj sikkerhed, og risikoen for at blive smittet med HIV via blodtransfusion er ubetydelig.

Der findes endnu ingen vaccine, men der forskes meget aktivt, og det er et realistisk håb, at en vaccine kan udvikles.

Hvis man mener, at man på et tidspunkt har været udsat for HIV-smitte, så er det en god ide at få lavet en HIV-test. Hvis man er i tvivl om testen, så kontakt enten egen læge eller en af telefonrådgivningerne, for at få et råd.

Undersøgelse

HIV-infektion påvises ved at undersøge, om der er antistoffer mod HIV i blodprøven. Det betyder, at man påviser kroppens reaktion på smitten, og ikke selve virus. Antistoftesten bliver positiv 4-8 uger efter smitten, så der er en periode, hvor man kan smitte andre, selvom testen er negativ.

Undersøgelse for HIV kan enten ske hos egen læge, hos anden praktiserende læge eller på hospital. Det er muligt at blive undersøgt anonymt, dvs. uden at opgive CPR-nummer eller navn. Svar på prøven fås ved personlig fremmøde, cirka en uge efter, at prøven er taget.

Forløb

Tidligere levede en person med HIV-sygdommen i gennemsnit 10 år fra smittetidspunktet, og mindre end 2 år fra det tidspunkt, hvor den første alvorlige følgesygdom viste sig. Heldigvis er situationen i dag helt anderledes. Den nye behandling gør, at man forventer at de fleste patienter med HIV-sygdom kan leve uden alvorlige følgesygdomme i 40 år eller mere. Behandlingen virker hos alle, men der er størst gavn af behandlingen, hvis den startes inden immunforsvaret er så svækket, at der er kommet alvorlige følgesygdomme.

Behandling af HIV og AIDS

HIV-infektion behandles typisk med en kombination af 3 lægemidler, der direkte angriber virus.

Behandlingen kan ikke udrydde virus, men virus holdes i ro, så immunforsvaret får en mulighed for at komme sig. Behandlingen skal indtages regelmæssigt hver dag, og som det ser ud nu, så er det en behandling for resten af livet. Behandlingen kan have en del bivirkninger, men de fleste tåler den dog relativt godt. Udover at behandling er gavnlig for den HIV-smittede person, så har behandling den sidegevinst, at smitsomheden hos en velbehandlet person reduceres til et meget lavt niveau.

Gravide kvinder behandles også. Selvom man endnu ikke har så stor erfaring med brugen af disse lægemidler til gravide, så er der intet der tyder på, at det er farligt får barnet, at kvinden behandles. Dog undgår man lægemiddelstoffet efavirenz, der i forsøg hos dyr har givet misdannelser hos fostre. Medicinsk behandling gør, at barnets smitterisiko falder fra 25 % til 2 %, hvilket er et meget stort fremskridt. Det forudsætter at barnet ikke ammes.

Det er ikke let at leve med HIV-smitte, og man skal være i en livslang medicinsk behandling. Selvom behandlingen af HIV har vist sig at virke over en længere periode, så betyder det ikke, at man skal slække på forebyggelse. Det er bedst ikke at være smittet.

Hvis du vil vide mere

Find supplerende hos følgende:

www.aidsfondet.dk   www.aids-info.dk   www.hiv.dk