Syfilis

Sidst opdateret: 24. november 2010

Syfilis er en seksuelt overført sygdom, og selvom den er relativt sjælden i Danmark, er det vigtig at kende symptomerne på den. Syfilis er let at overse, og symptomerne kan være få. Ubehandlet kan infektionen resultere i blivende skader på specielt centralnervesystemet.

Hyppighed

I Danmark påvises der 50-100 tilfælde af syfilis om året. For 5-10 år siden var sygdommen næsten udryddet, men de senere år har der været en klar stigning af flere tilfælde.

Langt de fleste, der smittes, er mænd, som dyrker sex med mænd, eller heteroseksuelle mænd der smittes i udlandet.

Ikke alle syfilistilfælde bliver påvist, og derfor formodes det, at en del personer går rundt med syfilis uden at være klar over det.

I en lang række af de lande som danskere besøger under fx ferier eller som led i udstationering er syfilis meget hyppigere i befolkningen. Det gælder ikke mindst en række Østeuropæiske lande herunder Rusland, lande i Asien, herunder Thailand og mange lande i Afrika. Ubeskyttet samleje med eksempelvis prostituerede i disse lande kan resultere i smitte med syfilis.

Årsager til syfilis

Syfilis skyldes smitte med en spiralformet bakterie, der hedder Treponema pallidum. Bakterien trænger typisk ind i kroppen via hud eller slimhinder i forbindelse med samleje. Smitten kan også indtræde ved dybe kys, hvis syfilissår eller udslæt sidder i mundhulen. Syfilisbakterien kan ikke leve uden for den menneskelige organisme, og man kan derfor ikke smittes via toiletsæder eller lignende genstande som kommer i kontakt huden.

Enkelte børn bliver smittet med syfilis under graviditeten hvis moderen har en ubehandlet infektion.

Der er en teoretisk risiko for smitte via blodtransfusion, men i Danmark har man beregnet at denne risiko stort set ikke eksisterer.

Symptomer på syfilis

Syfilis kan give en lang række symptomer. Man har også kaldt syfilis den store imitator, fordi den kan give symptomer som fejlagtigt kan opfattes som helt andre sygdomme.

Nedenfor er anført nogle af de vigtigste symptomer.

Sygdommens første stadium

Syfilissåret: Ca. 3 uger efter at man er blevet smittet med syfilis kommer der et enkelt sår ved de ydre kønsdele. Såret er ofte helt uden smerter og det gør ikke ondt at trykke eller mærke på det. Derfor er det ikke usædvanligt at overse såret, specielt hvis det sidder ved endetarmen, i mundhulen eller i skeden.

Såret er tit glat skinnende og der kan være en lille voldformet hævelse af sårkanten. Hvis man mærker på såret, føles det ofte fast eller hårdt, som om der ligger en lille bruskskive i såret. Hævelse af lymfekirtlerne i lysken er meget almindelig i forbindelse med såret.

Uden behandling vil såret forsvinde af sig selv i løbet af 2-4 uger. Der kan nogle gange komme et lille ar, der hvor såret har siddet.

Sygdommens andet stadium

Syfilisudslættet: Sygdommens andet stadium optræder ca. 8-12 uger efter, at man er blevet smittet. De første tegn herpå vil ofte være et svagt rødligt småplettet udslæt på kroppen og meget karakteristisk også i håndflader og fodsåler. I munden og ved kønsdelene kan udslættet bliver mere udtalt og med hævede knopper, hvor der efterhånden kommer sår på. Samtidig vil der være let hævede lymfeknuder på halsen, i armhulerne og lysken.

I andet stadium kan der desuden være følgende symptomer:

• hårtab
• hovedpine
• feber
• muskelsmerter
• nakkestivhed.

Uden behandling vil udslæt og eventuelt andre symptomer gradvist forsvinde i løbet af nogle uger. Udslættet kan dog vende tilbage med ugers eller måneders interval inden for de næste 1-2 år.

Sygdommes latente stadium

Efter første og andet stadium vil der en lang årrække ikke være synlige tegn på infektionen, bortset fra hævede lymfeknuder som kan være tilstede i op til 2 år efter smitten. I dette stadium kan kun en blodprøve afsløre syfilisinfektionen.

Der er mange, som ikke får påvist syflis i hverken første eller andet stadium af infektionen. Dette skyldes, at syfilissåret kan overses, og at syfilisudslættet kan forveksles med andre udslæt, fx. fransk rosen, medicinudslæt eller udslæt efter virusinfektion.

Det latente stadium kan vare i flere år.

Sygdommes tredje stadium

Hvis man ikke bliver behandlet med penicillin i en af infektionens tidligere stadier, kan sygdommen vise sig på forskellig måde. Det er dog kun få procent af de smittede, som får tegn på syfilis i tredje stadium. Dette tager man som udtryk for at kroppen i mange tilfælde selv kan bekæmpe eller holde sygdommen i ro.

Et af de vigtigste tegn på syfilis er tiltagen hukommelsessvækkelse (demens), paranoid sindssygdom eller smerter i benene. Andre tegn kan være udvidelse og evt. brist af den store kranspulsåre (aortaaneurisme) eller kronisk betændelse i knogler eller hud.

Medfødt syfilis

Der ses kun enkelte tilfælde af medfødt syfilis i Danmark hvert eller hver andet år. Der er ofte tale om smitte fra en mor, der ikke har haft tegn på sygdommen. Ikke alle gravide undersøges for syfilissmitte i starten af graviditeten.

Det nyfødte barn kan være syg med udslæt, snue, feber, hævede lymfeknuder samt forstørret lever og milt. Det svarer til, at børnene fødes med syfilis i andet stadium. Hvis infektionen ikke behandles på dette tidspunkt, kan barnet efter nogle år kan få høretab, nedsat syn og forandringer i tænderne.

Faresignaler

Alle med sår ved kønsdelene eller uforklarlig udslæt bør søge læge for at få undersøgt, om det drejer sig om syfilis. Har man været udenlands og haft kontakt til enten prostituerede eller den indfødte befolkning i visse lande med høj forekomst af syfilis øges risikoen for smitte betydeligt.

Hvad kan man selv gøre?

Konsekvent brug af kondom mindsker risiko for smitte betragteligt, men det udelukker ikke helt muligheden for at man bliver smittet. Hvis man dyrker usikker sex med tilfældig partner øges risikoen for smitte. Man kan kontakte sin læge og få taget en blodprøve, som kan fortælle, om man er smittet med syfilis.

Har man haft mange og skiftende partnere, kan det være en god idé at få taget en syfilis blodprøve regelmæssigt.

Indvandrere som kommer fra områder, hvor der generelt er høj forekomst af syfilis, anbefales ligeledes undersøgt med blodprøve. Specielt gravide indvandrere bør lade sig undersøge.

Undersøgelser

Hudlæger kan påvise syfilisbakterierne i sår eller i de knopper ved kønsdelene som ses i sygdommens andet stadium. Endelig vil alle med syfilis ca. 5 uger efter at de er blevet smittet danne antistoffer mod bakterien som kan måles i blodet. En blodprøve kan således afsløre, om man er smittet med syfilis.

Hvis lægen påviser syfilis, skal man behandles. Samtidig er det vigtig, at alle de personer man har været sammen med de seneste 3-6 måneder informeres om muligheden for at være smittet med syfilis.

Forløb

Langt de fleste der smittes med syfilis vil forblive raske på trods af de symptomer, der måtte opstå i sygdommens første og andet stadium. Dog vil enkelte ubehandlede flere år efter smitten få tegn på skader i centralnervesystemet eller hjerte og kredsløb.

Behandling af syfilis

Syfilis skal behandles med penicillin. Normalt anvender man indsprøjtning af speciel depotpenicillin præparat, som gives daglig i 10 dage eller som en enkelt injektion. Hvis man ikke tåler penicillin, kan man blive behandlet med doxycyklin tabletter. Ved syfilis i nervesystemet behandler man med penicillin indgivet i høje doser i venerne i 2 uger.

Når man har modtaget syfilisbehandlingen er man rask, og ikke smittefarlig. Det betyder, at man kan genoptage sit seksualliv. Dog skal man sikre, at eventuelle partner(e) er blevet undersøgt og behandlet, så man undgår fornyet smitte.