Spørgsmål: Antabuspause
Jeg arbejder i et støttecenter med udviklingshæmmede. Jeg har en bruger, som får antabus, da han af og til falder i og efterfølgende har svært ved at passe sit arbejde. Da jeg fik ham overtalt til antabus, lovede jeg ham at han kunne holde pause, når der kom større arrangementer. Nu står vi situationen og han skal holde en kort pause, så spørgsmålet er: hvormange dage skal der gå fra man har taget den sidste antabuspille, til man kan drikke?
Med Venlig Hilsen
Trine
22-03-2010Svar fra: Helen Smed
Kære Trine
Tak for spørgsmålet.
Der kan ses effekt af Antabus i helt op til 1-2 uger efter sidste dosis. I skal altså planlægge i god tid, hvis der skal holdes pause.
Ved opstart på antabus tages der flere tabletter dagligt i 2-3 dage (800 mg i alt), derefter trapper men ned til en daglig koncentration på 100-200 mg eller til 600-800 mg 2 gange om ugen.
Derfor vil jeg anbefale jer at have lægen med på råd, hvis der skal holdes pause. Lægen må - sammen med jer der kender hans vaner - vurdere, om det er nødvendigt med de 2-3 dages opstart.
Venlig hilsen
Helen Smed
Farmaceut