Spørg apoteket om øvrige

Helen Smed
Her kan du læse øvrige spørgsmål og svar. Du kan også vælge at skrive et nyt spørgsmål - men se først de tidligere stillede spørgsmål igennem, da dette nogle gange kan være den hurtigste vej til svaret.

Spørgsmål: Dosispakket Medicin

Kære Helen

På mit apotek kan dosispakket medicin kun udleveres på tirsdage mellem kl. 11:00 og 17:30. Spørgsmål 1 = Gælder det alle Apoteker. Spørgsmål 2 = Hvad er reglerne for Net-Apoteket.

Med venlig hilsen
Carl

23-06-2008Svar fra: Helen Smed 

Kære Carl

Tak for dit spørgsmål.

Det er individuelt, hvordan apotekerne laver deres setup omkring dosisdispensering. Det afhænger bl.a.:

  • hvilken dag de får levering fra dosispakkeapoteket
  • hvilken dag der er sat som startdag for brugerne af dosispakket medicin
  • om de har få eller mange brugere af dosispakket medicin

Hvis apoteket har rigtig mange kunder på dosispakket medicin, så det er nødt til at køre et stramt system.

Du kan for så vidt godt hente medicinen på et senere tidspunkt, men så vil det ikke sandsynligivs ikke passe med den dag, du skal starte med medicinen.

Du kan læse om e-handel under menupunktet "Hjælp".  Der er også en præsentationsguide, der beskriver mulighederne på apotekets e-handel. Det er ikke muligt at bestille dosispakket medicin via e-handel.

Med venlig hilsen

Helen Smed

Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.